Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagelse H. — St. Beders Landfogw 383
Antvorskov Kloster blev stiftet af Kong Valdemar l. af Krongods, og Kongen
udlagde til Gjengjeeld derfor til Kronen Taarnborg af sit eget Arvegods. Det var
paa eengang baade Kloster og Hospital og henhørte til Johanniterordenen. Da denne
. Ordens Medlemmer inddeeltes i 3 Klasser: Riddere, Præster og tjenende Brødre,
har det varet Gjenstand for flere Undersøgelser, om Klostret har havt Brødre af
alle tre Klasser. Sutltn antager, at der har været Riddere, men Mttnter be-
n ter det. Biskop Daugaard slutter sig i sit Skrift »om de danske Klostre i
Middelalderen« til Suhm. Ter er imidlertid ingen Beviser vaa, at her har veeret
Riddere, hvilket ogsaa var overflødigt her i Landet, undtagen maaskee i Klostrets
allertidligste Tid, da disses Gjerning var at stride mod de Vantroe. Te Lidels-
mand, der søgte til Klostret, kaldtes indgivne og vare som oftest ikke undergivne den
fulde Klosierregel» men tyede dertil for at have et roligt Opholdssted paa deres gamle
Dage. (O. Nielsen: Tueholm Klosters Brevboger S. Vll——le). Prioren indtog en
anseelig Ran og var ofte Medlem af Rigsraadet. Hans Tausen var czlliunk i Antvorskov
Klosier, før Fan fremtraadte som Reformator» Først Aar 158L·1 foregik Klostrets Secu-
larisation, og det blev da forlehnet til Peder Reedv, som samme Aar havde faaet
Sora Kloster· Da var kun Prioren Jesver og 3 Brødre tilbage af det vistnok meget
Antvorskov Slot.
si
talrige Convent; disse 4 skulde underholdes til deres Død. Reisende af Adelen maatte
fremdeles som hidtil her, ligesom paa Sorø, have frit Leie for en Nat, naar de vilde
tage til Takke med daglig Kost og dansk Ol. Kort efter tog Frederik ll. selv Klostret
i Besiddelse og valgte det til sin Bopæl, da han meget vndede Egnen, især for Jagtensk
Skyld. Klvstret blev da forvandlet til et Kongeligt Slot. Kirken, som var 100 Alen
iLasngde o 30 i Høide, med sit 100 Alen høre Taarn, hvis Spir siges at have
kunnet seet 6 Miles Omkreds, blev staaende urørt. (Biskop Ove Wlde, som døde paa
Skovkloster 1555, samt flere af hans Slægt, Ligesom ogsaa flere Mænd af Slægterne
Rud, Tidemann, Ronnow og Lunge vare her begravnel Kiosterltengen fik derimod de
Forandringer, som behøvedes til at kunne rumme Kongen med hans Følge, den blev
1le Alen lang, 2 Stokvoerk høi, med tilstødende Fløie og Sidebygninger. Her til-
bragte denne ridderlige, fromme oxxx dog saa livsglade Konge lykkelige Tage, i hvilke
Jagtens o Bordets Glæder udfyldte en ikke ringe Deel. (:)if Antvorskov Slot gives
her en A ildning).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
