Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringsted H. — Haraldsted Sogn. 433
·145 Tdr. L., Kastrupg.aard, 11 Tdr. Htk» Holtegaard, Klarup-
gaard og Egtvedgaard (2 G.). Jalt i Sognet 68 Gaarde, 107
Huse med og 49 uden Jord, hvorf 50 G. og 116 H. udenfor Byerne.
Indbhggeim 1421. Agerdyrkning samt noget Skovarbeide og ikke
ubetydeligt Træfkoarbeide ere Erhvervsgrenene.
Sognet hører under Skjoldenæsholm Birks Jurisdiction (Ringsied,
Thingsted paa Svenstrup), Roeskilde Amtstue- og Ringsted Lægedistrictz
1ste ngds. 2den Udstrivningskreds 69de Lægd. Med Annexet Allinde-
magle een Commune. Kirken tilhører Skjoldenæsholm Fideicommis
» Paa en Gaard i eller ved Haraldsted boede Erik Jarl, Hovding over Falster, og
hans Hustru Eæci1ia, Kong Knud den Helliges Datter. Herhen drog Hermg Knud
med Tilnavn Lavard (s: Huusbonde, Herre, Lord) i Juleaften 1130 for efter Aftale med
Magnus, Kong Nielss Søn, at tilbringe nogle Dage hos sin Frænke og dennes
Mand. J en Skov nær ved Haraldsted var det at Magnus indbød HertUgen til en
Samtale i Eenrum, da hans første Forsæt at indebrande ham var mislykket. Knud
kunde, efter sin ædle og aabne Characteer, ikke fatte den sacbsiske Sanger Sigvards Ad-
varsel i Koadet om Grimhilds Forraderi mod sine Brødre, men fatte sig uden Hjelm
og Hamifk paa Hesten og tog kun to Hofmcend og to Stalddrenge med. Det var
derfor en let Kamp for Niddingen Magnus med sine væbnede Hjælpere at overfalde og
myrde den ædle Knud. Dette skete den 7de Januar 1131 tidlig om Morgenen. Da
Erik Jarl fik Efterretning om, at Knud Lavard var bleven svegen og dræbt, drog
han ud i Skoven og hentede Knuds afsjælede Legeme, som han lod bringe til Haraldsted
Kirke, hvor det henlaae, indtil Skjalm Hvides Sønner havde faaet Afflag paa deres
Begjæring om at føre det til Roeskilde Domkirke. Tvungne af Omstændighederne
maatte de da lade si nøie med at give den ynkeligt myrdede Hertug en mindre anielig
Jordefærd i det nær iggende Rin sted. Da imidlertid Liget blev bragt ud af Haraldsted
Kirke, og Bærerne tæt udenfor Kirken havde fat det paa Jorden for at hvile sig, ud-
vceldede der en Kilde. Det var denne Kilde ved Haraldfted Kirke, Sagnet saaledes har
ladet sremstaae, men hvoraf der nu ikke findes Spor, som endnu i det syttende o
attende Aarhundrede nævnes med Tilfoiende: »og haver været større Misbrug hos i
gamle Dage under Pavedommet.« Ved Kilden var opført et Eapel, hvor der solgtes
Aflad, og for denne Handels Skhld var tillige bygget en Bolig, efter Kilden »Kelle-
aardt« aldet. Allerede 1566 var imidlertid Capellet ikke mere, af Gaarden findes
ller ikke Spor. Ogsaa paa det Sted, hvor Knud blev dræbt, udvældede efter Sagnet
en hellig Kilde, som antoges at besidde let-gende Kraft. Den omgivende Skov, som fik
Navn af »Lavardsskov«, er dog nu forlæugst forsvunden, og ikkun en dunkel Erindring
har vedligeholdt sig om, at den sordums berømte Helligkilde skulde være den saakaldte
f;:Stlse"t"tekilde«« i det nordvestlige Hjørne af Haraldsted Mark, henved en Fjerdingvei
a hen.
Det er sandsynligt, at den Gaard, hvorpaa Knud den Helliges Datter Cæcilia
med fin Mand Jarl Erik boede, bar været en større Gaard, som tilhørte Kongen. J
Valdemar den Andens Jordebog nævnes Haraldsted blandt det Kongelige Gods, og
Christoffer den Første pantsatte »de Gods og Huse Haraldstedt« til Grev Guncelin af
Schtverin for den af ham ydede Understøttelse i Kampen mod Abels Børn om For-
lehningen af Sønderjylland. Længere tilbage i Tiden træffes endnu i Haraldsted eller
»Harrested« et Huus, hvor Kongerne paa deres Reiser gjennem Sjælland stundum over-
nattede, og hvor t. Ex. Christian den Fjerde ikke sjelden standsede, især paa Touren
fra Antvokskov til Kjøbenhavn. En endnu levende, om end svag Erindring om dette
fenere«·gan e forsvundne Kongshuus, turde det være, at en Vondegaard i Haraldsted
By, beli gende bagved Skolen og i sydvestlig Retning tæt op til Kirkegaarden, har
bevaret avnet »Kongsgaard«, ligesom det og maa bemærkes, at Byen endnu den Tag
i Dag blandt Almuen kaldes »Kongens Haraldsted«. (See Minder fra Valdemar den
Stores Tid af J. J. A. Worsaae, aftrykt af Oversigt over det Kgl. danske Vidensk.
Selskabs Forhandlinger, 1855, Nr. 7 og 8, Afdeltng Us, »Om Helligkilderne og
Kongs uset i Haraldsted«, og Molbechs Ungdomsvandringer, S. 345——47).
·rken i Haraldsted frembyder i og for sig ikke noget særdeles Mærkeligt.
Worsaae mener (see »Monstranshuset i Haraldfted Kirke ved Ringsted« i Folkekalender
for Danmark 1854), at den, som en stor Mængde Landsbykirker i Danmark, oprindelig
kun har bestaaet af Chorbygning og et Skib med rundbuede Vinduer og fladt Bjælke-
loft, istedetfor hvilket der senere er indsat Hvælvingen hvorhos Vinduerne ere forstanede
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
