Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Præst-.
I Presw Vycs Segl ck afbiidct en gcistlig Mand. Motiver hertil
er, som det let sees, taget af Byens Navn.
Annexet til Præstø, Skibbinge, skal i den tidligere Middelalder have været en
Kjøbing, hvortil der var Seilads op ad en nu tilgroet Vig af Præstø-Fjord. Dette
bestyrkes ikke alene af Stedets Navn, men ogsaa af Opgravninger i Sktbbinge Mose-
Ved Jndlobet til denne Vig laa en lille O, hvis Jorder vare henlagte til Præste-
embedet i Skivbinge og derefter kaldtes Præstø. En paa denne opstaaer By, der havde
Navn efter Ven, forekommer alt i Aaret 1353. Erik af Pommern gav i Aaret 1403
Byen, der saavel ved at Seiladfen til Skibbinge ophørte, som ved at St. Antonii
Klofter flyttedes derhen ;fra Beldringe havde tiltaget .i Betydning, Privilegier fom
Kjøbstad. Byens Fremgang blev imidlertid meget standset ved betydelige Jldedrande,
saaledes i Aarene 1658, 1750 og 1757, ogsaa leed den meget i Krigen mod Svenfkerne
1658—60. J det sidste Aarhundrede har Præst-o hørt til de danske Smaakjobstæder,
der have gjort stærke Fremskridt; medens den i 1769, hvad Folkemængden an aaer, var
den 63de i Rækkefølgen, havde den i 1801 hævet sig til den 60de, i 1855 ·ti den 57de
og ved sidste Folketcrlling i 1870 til den 54de. Som foran bemærket er Byens Kirke
den tidligere Klosterkirke for St. Antonii Kloster. Jndtil 1550 havde Præst-o sin egen
Kirke, helliget St. Gertrud, der skal have ligget strax til Venstre ved Jndkjarfelen til
Byen, og det var først efterat denne var aldeles faldefærdig, at den efter Reformationen
og Klostrets Jnddragelfe ledige Klosterkirke blev Byen overladt.
St. Antonii Klofter i Præftø var udgaaet fra et ældre Klofter af denne Orden-i
Morkjaer i Angel. Dette Kloster var stiftet af Conventet »Tempsin« i det Meklenborgske
og nød Beskyttelse af den oldenborgfke Kongefamilie; Kong Christian den Forsies Dron-
ning Dorothea lod sig endog optage i dets Broderskab. Aar 1470 fik Anthonte-
Herrerne i »Mohrkirk Kloster« af Kong Christian skjænket Præftø Kirke i Sjælland.
St. Anthonii Klofter ved denne By stod da under det i Angel. J Jørgen Gioes
Testamente af 1474 forekommer ,,item Sancti Antonii Klofter i Prastow x Marck«.
Endnu 1529 betænkte Bifkop Lage Urne dette Kloster i sit Testamente; men i Øvrigt
veed man kun Lidet, som kan oplyse dets Historie. Kun faa meget er vist, at Klostret
maa have havt et Huus i lille Pilestrcede i Kjøbenhavn, som efter Ordenen senere blev
kaldet St. Anthonii Stræde. Klostret skal først have ligget ved Beldringe i Baarfe
Herred, hvor Herregaarden af samme Navn nu er beliggende, men siden, som foran
bemærket, være forflyttet til Præftø. J Aaret 1563 befalede Kong Frederik den Anden,
at ,,det øde Klofter« i Præstø skulde nedbrydes, med Undtagelse af Kirken.
J Præstø Landdiftriet ligger Nyfo, Hovedsaedet i Baroniet Stampenborg. Gaarden
er oprettet af Jens Lauritsen, der under Navn af Pensionarius over Vordingborg Amt
havde Beftyrelfen af en Deel Krongovs i Syd-Sjælland, og som i Aaret 1670 fik et
af Kong Christian den Femte underfkrevet Skjode paa noget samlet Gods i Omegnen
af Præstø, oprindeligt pantfat af Kronen til hans Broder Krigscommissair Saren
Lauritfen »for at give rede Penges Forstærkning udi sidste Kjo enhavns Veleirtng«
Jens Lauritfen opførte paa disse Jorder en Gaard, Nyso kaldet, som han ved gl.
Bevilling af 1673 fik tillagt Hovedgaards-Friheder, dog ikke Tiendefrihed, og efterlad
den ved sin Død i 1689 til sin Søn Laurits Lauritfen, der havde den i henved P Aar
og 1704 tilkjobte den Skibbinge Kirke. Ifølge en Optegnelfe i Geheime-Arthtvet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
