Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Vordingborg-
Vordingborg nævnes i den gamle Krønike, der nu almindelig kaldes Ry Klosters
Aarbøger (s. R. 0. l. 153) som et af de 3 Steder, hvor Kong Frode lagde en Guld-
ring, som Ingen vovede at bortta e. Paa dette Sted kaldes den Warthingborg ligesom
i Fortalen til jydske Lov Wartlgyingburgy der og flere andre Steder ogsaa Mor-
thingborgh. Saxo kalder Stedet 2 Gange Worthingum og et Sted Orthunga, men
da det sidste er en saa afvigende Form, og vi ikke have gamle Haandskrifter af Saxo,
maa man antage, at den første er den rette. Da nu Halvøen Oringe, der sønden for
skyder sig ud i Havet, i Valdemars Jordebog 2 Gange kaldes Worthing, er der ingen
Spør smaal om, at Borgen fik Navn efter denne. Det er meer end tvivlsomt, om de
have et, der udlede Navnet af Thing, da Udtalen af Oringe i saa Fald nu vilde
have været anderledes, men det er rimeligt, at det afledes af Endelsen -in og Worth,
hvilket Ord kommer frem i flere Stednavne, f. Ex. Nyord, og ligesom i det Frisifke
vistnok betyder et Sted. der ikke kan oversvommes af Vandet. Ligesom Borgen tog
Navn efter Oen og den derpaa liggende By, saaledes fik Boen Navn as Borgen.
Byen selv synes aldrig at have opnaaet nogen særdeles Størrelse, hvilket frem-
gaaer baade af de ringe Omfang, som de Vanddrag, der bave omgivet Byen, udvise
og deraf, at den i Katholicismens Tid kun har havt tvende Kirker (soruden den nu-
værende St. Marie Magdalene en Helliggeiftes Kirke, hvis Rudera endnu sees paa
Resens Grundtegning af Vordingborg), samt kun eet Kloster, et Dominicaner- eller
Sortebrodre-Kloster, stiftet 1253. Byen bavde vistnok sin betydeligste Næring fra
Slottet, og da dette efter Valdemar Atterdags Tid ophørte at være stadig Bolig for
Kongerne, ja efterhaanden ganske forfaldt, aftog ogsaa Byen, saa meget mere som dens
Havn forsandede og dens Opland ikke var stort. Der findes ogsaa Spor til, ·at Byens
Formuesvilkaar have været slette, saaledes har Kong Frederik den Anden 1577 maattet
eftergive den Byskatten; ligeledes har Kong Christian den Fjerde 1604 estergivet den
nogle Restancer« Flere Jldebrande have derhos bragt Byen tilbage, saasom i Aarene
1718 og 17297 i sidstnævnte Aar hjemsøgtes den endogsaa tvende Gange af betydelige
Jldsvaader. J Pontoppidans Danske Atlas 3die D. (1767) og 6te D. (1774) angives
Vordingborgs Consumtion til 1600 Rd. (i 1773: 1405 Rd.), medens Nestved gav
4300 Rd. (i 1773: 5000 Rd.), Slagelse 3600 Rd. (i 1773: 4115 Rd.), Præftø 700 Rb.
(i 1773: 955 Rd.)· Siden Folketællingen as 1769 har Vordingborgs Indbyggerantal
mere end fordobblet sig; den er imidlertid ikke as deByer i Danmark, som relativ til
de andre Kjobstceder viser gunstig-ere Fremskridtsforhold med Hensyn til Befolkning·
Den var saaledes i denne Henseende i 1769 den 301e blandt de danske Byer, i 1801
den 35te, i 1855 den 36te, i 1870 den 34te. ,
Hvorledes Nytaad Kjobstad er opstaaet eller er kommen til at udgjøre en inte-
grerende Deel af Vordingborg Commune har, uagtet al Eftersøgelse i Geheimearchivet,
Cancelliets og Communens Archiver, ikke været at esterspore. Efterat det i en Række
af Aar havde været forhandlet, om Nykaad burde vedblive som Kjøbstad eller gaae
over til Landet, er det ved Kgl. Resolution af 31te December 1845 endelig bestemt, at
den beholder sine Kjøbstadrettigheder. ·
Vordingborg synes i den Periode, der almindelig benævnes Valdemarernes Tid,
at have været de danfke Kongers almindeligfte Opholdssted Der var fra Vordingborg
og den nærliggende O Masned, at Valdemar l. og Valdemar ll. foretoge deres vendiske
Tog; her døde ogsaa begsk disse Tanmarks beromte Konger, Valdemar l. 12te Mai
1182, Valdemar ll. 28de : arts 1241, denne efterat han endnu i samme Maaned paa
et Danehof i Vordingborg havde udstedt Jydfke Lov. I det 13de Aarhundredes sidste
Halvdeel holdtes her flere mærkelige Rigsforsamlinger, saaledes 1255, 1282, 1283 og
1284. Fra den Tid af blev derimod Nyborg det sædvanlige Sted for disse Forsam-
linger. Den 3die Februar 1296 sluttedes i Vordingborg et Forlig mellem Erik Menved
og Hertug Valdemar as Sønder-Jylland, hvorved denne igjen maatte tilbagegive
Kronen Als, Ærø og Femern. 1324 kronedes Kong Cliristopher ll. og hans Søn Erik
i Vordingborg Kirke, og paa samme Tid holdtes paa Vordingborg Christofsers Datter,
Margrethes Bryllup med Markgreve Ludvig af Brandenborg, den tydske Keiser Ludvigs
Søn. J Valdemar Atterdags første Regjeringsaar havde de holsteenske Grever Vor-
dingborg i Pant, og først 1346 kom deti Valdemar Atterdags Besiddelse; 1361 blev det
forgjæves beleiret af Hanfestaderne. 1392 sluttede Dronning Margrethe her en Tractat
med de holsteenske Grever; den langvarige Kri , som Erik as Pommern førte med
Holsteen og Hanfestæderne, endte ogsaa ved en red i Vordingborg i Juli 1435; det
næste Aar holdt Kongen en Rigsdag her, hvor han forgjæves søgte at faae Regjeringen
overdraget til sin Fætter, den pommerfke Hertug Bugislav, hvilket Forsøg han gjentzg
e
sammesteds 1438 J over to Hundrede Aar nævnes Vordingborg nu ikke i histort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
