Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vordingborg 46 1
Actstvkkey og det er først i den sørgelige svenske Krig, at det atter forekommer, men
den stolte Borg, forhen Danmarks første Vaabenplads, var dengang ikke mere til Værn
for andet, tht kun med Tilbud om en for Danmark hdmhgende Fred modtoges Carl
Gustav, da han den 12te Februar 1658 kom fra Falster over Jsen og gjorde Landgang
paa Sjælland ved Vordingborg.
Ved at nævne Vordingborg som historisk mærkeligt Sted er det Lomemlig Slottet,
der træder i Forgrunden. Det antages almindeligt, at Vording org Slot hlder
Valdemar den Store sin første Oprindelse-M Valdemar Seir og senere Va demar
Atterdag have begge udvidet dette deres Hovedscede, og navnlig skyldes sidstncevnte Konge
det endnu tilværende Gaasetaarn, saaledes kaldet af en Guldgaas, der var anbra t som
Veirhane eller Fløi’··is). Man erindres baade ved Navnet og Prydelsen om den Fijemv
somme Konges platthdske Riim i Anledning af de 77 Hansestasders Krigserk æring,
hvilket her ctteres efter Holbergs Dannemarks Riges Historie, Tome l, S. 451:
—,,Søven und soventig Hense,
Søven und søventig Gense;
Bieten mich nicht dte Gense,
So frag ich nicht een Schit na die Hense.«
Allerede i de første Oldenborgske Kongers Tid synes Vordingborg at være traadt
ud af de faste Borges Tal. Kong Frederik den Anden holdt dog endnu Hos paa
Vordingborg Slot. J en Skrivelse fra Kong Christian den Fjerde as 12te Februar
1634 til Rentemesteren befaler han imidlertid denne at tilholde Overtømtnermanden at
begive sig til Vordingborg og ,,der besigtige tvende Taarne, hvis Overdele ganske skal
være brøstfældige, saa det er at befrugte, at dersom de udi Tide ikke hjælpes, de da skal
falde neder og gjøre Skade paa de andre Huse, som nast staae.« Dette synes saaledes
ikke at thde paa, at Slottet i Christian den Fjerdes Tid har varet i den Stand, at
det kunde afgive Nesidents for Kongen.
Paa Resens Tegning
fra det 17 de Aarhundredes
sidste Halvdeel, som dog
maaskee laderBygningerne
træde frem i en bedre Til-
stand end de i Virkelig-
heden have været, sees
hele Ringmuren, der om-
giver Borgens cirkelfor-
mede Plads. »Gaasen« er
det høieste as Taarnene,
mindre Taarne ere : Vand-
taarnet, Valdemarstaarn,
Ormetaarn, Jomfrutaar-
net og endnu tvende ikke
benævnte. Af Bygninger
sees: Vestersal (afvildet
som Ruin), Østersal, Kon-
gens Kjøkken, ny Lade,
gammel Lade, Kostald,
gammel Smedie, Smedien Vordingborg efter Ens-fem
i Haven, Fruerstuen, gam- .
mel Kirke, Skriverstuen
(fortnodentlig senere kaldet Cancelliet), Prindsens Stald, Porten. Den resenske Tegning
gjengives her i sormindsket Maalestok; ligeledes gives paa omstaaende Side en As-
ildning af Vordingborg Slots Ruiner med Gaasetaarnet 1871.
ik) »Paa Sjælland have vi maaskee endnu Levninger as Muursteensarbeide fra Valdemar den Forsies
Tid i den lange ostre Muur med de halvrunde taarnagtige Fretnspring i Vordcnabvrg Slotsrnuur,
hvor de brændte Steen ere længere og tyndere end i de Partier, der kunne tilskrives Valdemar
Atterdag og hvor overhovedet hele Anlægget bærer et ældre Præg« (Hoven). «
») Ved den isjor (1871) foretagne Nestauration af Gaaietaarnet er paa et 4 Al. 8 T. høit Svitr
anbragt en Gaas as Kobber, stærkt forgvldt. Den er 1 Al. 10 T. høi, i Vingesang 1 Al 12 T.
og i ængde fra Halen til Næbet 1 Al. 8 T. Ovenpaa Gaafen er der anbragt en Lynspids af
Platin til en Lynafleder, der løber langs med Taarnet ned i Jorden. Foruden den af Staten
til Taarnets Jstandfcettelse bevilgede Sum (3000 Nd.), der ikke var tilstrækkelig naar Taarnhatten
skulde bedækkes med Kobbey har Etatsraad Suhr stjænket 1500 Rd» til denne forøgede Udgift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
