Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Store-Heddinge.
og mellem dem gaaer en Gang. Ad en smal Dør og en Vindeltrappe
kommer tnan ad denne Gang til et stort fiirkantet mørkt Rum ovenoder
Choret og af samme Størrelse som dette, men uden Loft. Nundt om
dette Rum lober atter en snial Gang, fra hvilken er Indgang til 2 smaae
Siderum. Alniuen kalder det mørke Rum »Klintekongens Kammer« eller
»Ellekongens Kammer« og paaftaaer, at ingen Konge vover at komme
x
E-
xvu
Unxk Uky-
IQUUI U voxe
Store-Hedditige Kirke.
der-k). Ved Opgangen til Choret er i 1868 anbragt en Dobefont i
Bronce, af Prosessor Jerichau, forestillende en Klippe, paa hvis Top
Duen sidder og fra hvilken Vandet nedftrommer i en Muslingeskal, der
(Kiobenhavii), saa at Weinwich rimeligvits har misforstaaet Documentet. J Annaleo er derhos
Giveren urigtigen kaldet Jacob Torbiornsen istedetfor Jacob Herhjornsen (ifr. Kirkehist. Saml. l,
S. 328). Med Henstiii til Opgravniiigen af Steen paa Kirkegaarden vil det forøvrigt ogsaa være
at betncerke, at man i Tegningeriie til Reseiis Atlas seer Nuinerne af en Kirkeladr. Isr. dog nu
det af Pastor Vist i Suovlement til forrige udqade af dette Skrift Anforte til Begrundelse af,
at der skal hade været et Kloster ved Store-Heddin·qe Kirke-
sl) Jsr. Molbechs Unadomsvandringer «18«) S. 79—83· Det siorre Rum over Choret omtales her
saaledes: »Foruden denne Gang er der endnu ved Siden af Alteret en meget besværlig, smal og-
steil Opgang i Muren til en hocklven iemuielig ruminelig Celle med et Slags Arnested« med en
Aabning i Muren til Lrisiiing og Spor af en anden, der synes tilniuret. Ogsaa sor denne Celle
har vceret en Dor, og i det hvaloede Loit (hoilket nu sont-S aldeles nedbrudt) er en Aabning gjort
med Vold. Med Hensyn til Kli:itetongeti, eller som hati her kaldes »Ællekongen«, anføres derefter
paa det citirede Sted, at Bonderne i Egnen troe, eller idetmindste troede, at denne iike vilde taale,
at nogen anden Konge drog over Aaen, der giør Skikllet for Stevnet Herred. »For at betage dem
denne Tanke, er Poiitonoidanez Ord (D. A. tll, 109), drog Christian iv. derind og satte Mile-
sonqen as fra hans Myndighed-’ .,Senere har Frederik lll· beiogt Stevnelherrey og Christian V.
holdt endog et Indtog der den 4de Nooernber 1685. .Ci«ter den Tid vides ikke nogen daitsk Konge
at have beiogt Ælletongens Kammer, ior hans Matesttet Kong Frederik den Sjette, soin i Aaret
1808 værdigede dette stiulte Sted sin Naroeerelse.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
