Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Store-Heddinge. 475
tjener som Døbebækken. Ved Siden af Klippen er anbragt 2 allegoriste
Figurer i Legemsstørrelse, Troen med Korfet og Haabet med Palmegrenen,
som Sindbilleder paa den kjæmpende og seirende Tro.
Altertavlen er malet af Professor Lund og forestiller Christi første
Aabenbarelse for Kvinderne ved Graven. J Sacristiet staaer en Abbed-
stol, meget anselig, af udskaaret Egetræ. En udmærket Prydelse har
Kirken ogsaa i de 4 Basreliefs, forestillende de 4 Evangelister, som Prof.
serichau bar udført i brændt Leer, og som ere anbragte i 4 Medaillons as
4 Alens Diameter paa de 4 modstaaende Sider af Ottekanten.
Paa Kirkegaarden findes et smukt Monument over den i 1854 afdode
Sogneprcest til Store-Heddinge, Provst David Seidelin Birch, bekjendt
som Forfatter af en almindelig benyttet Dansk Læsebog og forskjellige
andre pædagogiske Skrifter-M
Kirkens Capitalsormue er c. 60,000 Rd. Dens aarlige Kornindttegt
er 842 Tdr. Byg, 25 Tdr. Rug og 25 Tdr. Havre. Dens sædvanlige
aarlige Udgifter, hvoriblandt et Bidrag til Communens Skolevcesen af
350 Rd» ere omtrent 3500 Rd. I 1866 indlagdes i Kirken et Varme-
apparat, bestaaende af Jernror langs Muren og under Midtgangen, der
føre kogende Vand rundt. I 1867 modtog Choret og Sacristiet en om-
fattende Restauration, Chorets Hvælvinger prydedes med Maleriet af
Historiemaler Storch. J 1868 blev for Kirkens Midler opført et Ligcapel,
et Vognsluur til en Ligvogn og et Sprøitehuus for Kirkens 2 Sprøiter.
s) Prosessor J. Kornerup har i en Afhandling om Store-Heddinge Kirkes Alder og tidligere Form i
Aarbsger for nordifk Oldkyndighed og Historie, 1867, givet særdeles interessante Meddelelser om
denne Kirke og de med denne beslægtede saakaldte Ruudkirker. Han giør sorst opmærksom paa, at
den runde eller mangekantede Form paa Kirker er meget gammel; Constantin den Store opførte
saaledes allerede en rund Kirke om den hellige Grav; i Rom byggedes meget tidligt de tvende be-
kjendte Rundkirker sta. Constanzn og st. Stekano rotanao. Derester fulgte talrige Baptisierier af
lignende Form i det øvrige Jtalien, ligeledes i Tydskland en Mængde smaa cirkelrunde Kirker med
en liden Absis og et Taarn baaret as Sviler over Rundbygningen; i England opfortes i det 12te
Aarhundrede en Rundbuekirle i Cambridgez Sverrig sik ogsaa flere Rundkirker, mærkeligst er
belligaandskirken i Visby fra Slutningen as det 12te Aarhundrede. »Denne Kirke har i flere Hen-
seender’ megen Lighed med Stortheddinge» men er meget mindre, 43 Fod i Tværmgal indvendig.
hellig Aands Kirken bestaaer af et ottekantet Skib med et aslangt fiirkantet Chor i
Oft. drælvingerne bæres af ottekantede Piller. Chorbygningen har en lige Alter-
vægiØst med en stor Alterniche indvendig. J Hiornerne bag denne ere to
smaa Kamre.« J andre Henseender afviger forøvrigt Hellig Aands Kirke. Om Longangen
(Munkegangen) yttrer Prof. Kornernm ,.Denne gaaer rundt omehorets 3 Sider, vandret inde
i den iil-; â 372 Alen tykke Muur· Den er meget smal, kun st Alen 3 Tommer bred. men 4 Alen
hsi og soroven dækket as en Tøndehvælving. Den har modtaget Lys gjennem 18 smalle Aabninger,
lig Slvdeskaar. Disse Aabninger, as hvilke nu de fleste ere tiltnurede, ere iLysningen kun 7
Tommer brede, men tlxz Alen høie. Jndadtil have de siraa Karme og derover en Ramme as
Rundbuer med Pilastre og simple Kragbaand. De ere ordnede i Grupper 3 og 3. J den østre
Ende fore to smaa krumme Gange ind til et Par Lonlamre, som tun ere 2 Alen lange og tlsz Al.
brede og hvælvede. Disse Kamre modtage en sva«g Belysning igjennem et lille Vindue ud til
Løngangen. Over selve Chorets Hvælving er et større morkt Num, som sees tidligere at have
været overhvælvet. Ved en noiere Undersøgelse af Muurvcerket over Longangen bemærker man
let, at en betydelig Forandring allerede i gamle Dage er foregaaet med Chorets øverste Deel.
— Kridtsteensmuren sees at have været uordentlig afbrudt og derpaa øgt med en senere Muur af
store rode Muursteen· lldvendig er det især tydeligt ved Betragtningen as Taggadlen, som er
aftrapvet og prvdet med Nicher i Svidsbuestiil« at den maa henhøre til en yngre Tid end selve
det gamle Thor, som aldeles tilhører Nundbuesiileu « Hele denne hemmelighedssulde Indretning
af Longange og Celler har givet Anledning til mange Formodninger og megen Overtro (see foran
det om Ellekongen Ansorte). Prof. Korneruv er kommen til det Resultat, at der muliaen har
været et Slags Taarn over Choret« indrettet til Forsvar i 11sredstider.’ Han tilføier- »Adsiil1ige
gamle Kirketaatne iEngland ere forsynede med Muurtinder, »Creneleringer«, ligesom Middelalderens
Fæstningstaarne. .Paa Bornholm forene de bekjendte runde Kirker de tvende Formaal baade at
være Kirker og Casieller. Paa flere Steder i Sverrig sindes over Kirkernes Chor Taarne, i
hvilke det nederste Rum er indrettet til Alteriieneste, det øverste til Forsvar. I den første Halv-
deel af det 12te Aarhundrede under de idelige Uroligheder iDanmark hærjedes Landet i en høi
Grad, især i Nærheden af Kysierne, ved vendiske Sørøveres Anfald, og det er bekjendt, at navnlig
Stevns Herred leed meget i denne Henseende. Saaledes synes der at have været en særegen An-
ledning netop ved Storeheddinge Kirke til at gjøre den til et Slags Værti. Forsaavidt er det
muligt at man har havt Ret i at paastaae, at Kirken har været en Befæstning mod Venderne;
men at den tillige altid har været Kirke, kan der ikke være nogen Tvivl om.« «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
