- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
490

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

490 Stevns H. —— Store-Heddinge Landsogn.

stevner mod Soen«. Hertil slutter sig vel ogsaa Brasch, naar han yttrer, at Stevns
Herreds Navn er knyttet til Klinten som Faxes til Kalkgruberne. Ed. Erslev har i
,,Den danske Stat«, S. 68, givet li nende Fortolkning af Navnet; han udtaler sig
saaledes herom og om de eiendommeige Naturforhold paa Klinten: ,,Ud mod Havet
har Stevns Klint en høist mærkelig Form, idet Affaldet ikke danner en lige eller
en skraa Linie, men er bøiet ind og ud, næsten som om det kunde være Stavnen af et
Skib eller Profilen af et Ansigt. Denne Særegenhed er heller ikke undgaaet Folket;
hele Klinten var faaet sit Navn deraf, og det meest fremtrædende Punkt kaldes ,,Mandg-
hovedet«. Man maa imidlertid ikke ansee denne særegne Form for en Tilfældighed;
thi den er begrundet i hele Klintens Bygning. Nederft ligger nemlig et Lag af
Skrivekridt, og da dette er meget blodt giver det let efter for Regnen-3 og Vindens
Virkninger. Ovenover dette Lag kommer et tyndt Lag as Faxe Kalk, der kun forvittrer
med Vanskelighed, og det danner derfor en skarp fremragende Kant, der skyder ud over
det løse Skrivekridt. Paa Faxekalken hviler atter et mægtigt Lag af Liim–·teen, hvis
Forvittring foregaaer lettere end Faxekalkens, men vanskeligere end Skrivekr1-dtets.« J
sproglig Henseende ligger det dog nærmest at udlede Navnet af Stedf, i Dativ Fleertal
stedjuni. hvilket Ord betyder en Ambolt og kan have Hensyn til de bratte afrundede
Skrænter mod Havet.

Om dette Herred haves: ,,Beskrivelse over Stevns Herred, forsattet 1667 af
Herredets Præster i Anledning af Præsident Resens Begjæring« (Suyms Samlinger l.
S. 118 slg.); »Beskrivelse over Stevns Herred«, af N. H. Weinwich, Kjøbenhavn, 1ste
Udg. 1776, 2den Udg. 1798; »Beskrivelse over Stenens Klint og dens naturlige Mærk-»
værdigheder« (n1. Kbb.), af Soren Abildgaard, Kbhavn 1759, 4to; ,,Stevns i ældre
og nyere Tid-O Storeheddinge 1862.



Stokc-Hcddiltgc Laudsogn, omgivet as Høirup, Lille-Heddinge, Frøss
lev, Hellested, Magleby og Holtug Sogne samt Østersøen Arealet,
4941 Tor. Land, hvoraf 244 Tdr. Land Fredskov (Konge Sk. og Kirke
Sk.), er leret. Stevns Klints høieste Punct, Høiesti, nordost for
Høirup Kirke, 131 Fod over Havet, og dens yderste Pynt, Mande-
hoved, 91 Fod høi, ere begge beliggende i Sognet. Htk. 5741J2 Tdr.·
A. og E.

I Sognet: Vyerne Bjelkerup med Skole, Sigerslev med Skole
og Veirmolle, Tommestrup og Renge med Veirmollez Hovedgaarden
Erikstrup, under Gjorslev Gods, af Htk. 43 Tdr., 219 Tdr. L. Ager,
15 Tdr. L. Eng, 369 Tor. L. Skov, 70 Tdr. Htk. Fastegods og 87
Tdr. Htk. Arvefcestegodsz Avlsgaardene Seinehuus (under Gjorslev
Gods), 181Z2 Tdr. Htk» 280 Tdr. L., og Rengegaard. Paa Klinten
Stevns Fyr (Blinkfyr af 4de Orden med Speilapparat, Lysvidde 33J4 M.)
Jalt i Sognet 84 G., 39 Huse med og 117 uden Jord, hvoraf 54 G.
og 57 H. udenfor Byerne.

Indbyggere: 1600. Agerdyrkning og Arbeide ved at skjcete Kridtsteen
paa Klinten udgjør Indbyggernes Erhverv. «

Sognet hører under Stevns og Faxe Herrederg Jurisdiction (Store-
Heddinge), Præstø Amts sjcellandske Amtstuedistrict (Vordingborg) og Trygge-
vælde Lægedistrictz 1ste ngds. 2den Udskrivningskreds 96de Leegd. Be-
boerne søge·, som soransørt, Kirken i Store-Heddinge Kjøbstad. Sognet
danner en egen Commune.

Erikftrup var, efter D. A., fordum en Kongsgaard, siden en Bondegaard, der
i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede blev oprettet til Hovedgaard af Ertk Ballen-
dorf, Hovedsmand paa Høistrup, for hans Søn Christen Eriksen Valkendors. Senere

kjøbte Dronning Charlotte Amalie Gaarden og lagde den under Gjorslev Gods, med
hvilken den stedse siden har havt fælles Besidder·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free