Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moenbo Herred. 557
hvervet det ældre Adelsgods, eiede hele Den. Det moenske Gods blev i omtrent 150
Aar forvaltet som det ovrige Kronens Gods, men i Aaret 1685 sik til Møens største
Ulykke Hestgarden Standqvarteer der, og dens Ehef Oberst Samuel Christoffer Plessens
blev tillige Oens Amtmand. Denne raa og bydende Mand med sine overmodige
Gardere odelagde inden faa Aar i en næsten utrolig Grad Landet-M og Kongen blev
1697 nødt til at hæve den bestaaende Indretning med Gardens Jndqvartertn paa
Møen Under 12te September 1696 havde Kon en ladet tilbyde inden- og uden andske
Matroser, saa og Manufacturister og Haandpær ere, som vilde nedsætte sig paa Vente
Møen o Bogo, en aarlig Besoldntng, fri Bolig, noget Korn samt frt Græsning.
Af 395 arderhufe, som siden 1685 vare opdyggede, bleve endeel indlemmede iBønder-
gaardene, og de øvrige bleve gjorte til Baadsmandshuse. Til saadanne bleve endvidere
udviste saamange Byggepladser, at deres Tal netop naaede eet Tusinde Us. Ved For-
vrdningen sde Decemder 1696 blev det ogsaa gjort Bondertte paa de nævnte Øer til
ligt, som Vederlag for deres Fødestavnsfrihed, at lade een af deres Sønner, naar de
avde flere, gjøre dygtig til Sømandsskab. Længe har denne Sømandscoloni naeppe
lomstret. »Baadsmændene,« siger Palndan i Bestridelsen af Møen, »bestode for en
stor Deel af Kjæltringer, der fra alle Kanten ved foromtalte betydelige Fordele, vare
lokkede til Landet.« Allerede 1721 begyndte man at inddrage Baadsutandsqvartererne.
De to Ladegaarde Stege Ladegaard og Elmelnndegaard, der, idetmindste siden Christian
den Fjerdes Tid, vare de eneste Gaarde paa Landet, som Bonderne gjorde Hoveri til,
bleve omtrent samtidig med Garde-Jndavarteringens Ophør i Aaret 1697 nedlagte.
Fra den Tid indtil 1769 vare ingen Herre- eller Hovedgaarde paa Landet, og Bøn-
derne vare aldeles frie for Hoveri. Landet gik ogsaa i denne Tid frem, skjønt ikke i
den Grad, som man efter dets Frugtbarhed og Bondernes billige Fæftevilkaar skulde
have ventet. Det var i fornævnte Aar 1768 at hele Møens Domainegods, der for-
inden Auctionen var inddeelt i 5 Hovedgaarde, Nr. 1 til 5, blev bortsolgt. Commis-
sairerne afgave følgende Beretning om Auctionens Udfald:
for de 5 Hovedgaarde med Bøndergods, af Htk. 2039 Tdr ...... 205,400 Rd.
for Strogodfet samt Kirker og Tiender, matrikul. for 1767 Tdr» . 173,679 —
for nogle mindre Eiendele ....................... 6,800 —
385,879 Rd.
Dette udgjorde i Gjennemsnit for 1 Td. Htk. omtrent 100 Rd. Godferne Nr. 2, 3
og 4· samt endeel Strogods, ialt 1614 Tdr. Htk., bleve tilslaaede Godfernes Bonderz
Hovedgaardene Nr. 1 (senere Marienborg) og 5 (senere Klintholm) og det øvrige
Strøgods, tilsammen af Htk. 1880 Tdr., andre Kjøbere. Formedelst mislig Betaling
og af andre Aarsager gik Kjøbet af Godserne Nr. 4 (senere Nordfeld) og 5 tilbage og de
sol tes igjen ved Auctton af 24de Marts 1774 til en ikke lidet lavere Priis. Istedetfor
at den før havde 537 »Kongens B ønder«, der alle som foranfort vare hoverifrie, fik
den nu 280 hoverigjorende Bonder, samt 3 complette og 2 mindre Hovedgaarde. Kun
257 Gaarde beholdt deres Frihed for Hoveri og vandt Eiendom. Fastegaardenes Antal
er senere aftaget noget, dog ikke meget; i 1855 vare de saaledes endnu 208, i 1860
198 med 1012 Tdn Htk. Det samlede Feestegods udgjorde efter de foreliggendk Be-
retninger til nærværende Skrift i 1870 864 Tdr. Htk» hvilket omtrent svarer til 170
k) For at kunne forklare sig, at Landet paa nogle faa Aar kunde i en saa hoi Grad gaae tilbage,
behsver man kun at læse den Skildring, som i Paludans Bestridelse af Møen, 1, S. 419—24
findes over det Tyranni, der udovedes mod den moenste Bonde, hvor det blandt Andet hedder-
,,For Anttmanden maatte de kjore Langereiser til Kjøbenhavn Klage-de de, sit de Prygl. De
maatte skaffe Forspandsheste og Vogne for ham til Vindbyholt og Klage, og jage faa stærkt, at
destene ødelagdes. De som rede Forspand bleve pidskede af Kudstene og slagne af Lakaierne og
agerne med Steen, som disse havde i Lommen. Det blev befalet Vocderne at levere Melk og
st, ikke alene til Amtmanden, men til Nidefogden, Herredsfogdew Ofsicererne. Qvarteermesterne
og Lorporalernr. til hver een Dags Malkning i den bedste Malketid. Bonderne maatte svinde og
vinde for Amtmandem levere fuld Vægt af det Svundne eller kjøbe og lægge til. Desforuden
bleve de plagede med Jagt hele Maaneder igjennem, med ulovligt Hoveri og alleslags Udfugelser.«
»Ei alene den havre, fom Bonderne svarede til Garden, blev leveret med. Topmaal. men og det
Laanekorm de sik af Magazinet, leverede Ridefogden ud med stroget Maal, og tog det igjen med
Topmaal, ja strev endog aarlig en Skjær-de paa for hver Tante, naar Restaneen henstod. Han
tog, istedetfor efter Anordningerne een Skriverstjaeppe af hver Gaard, to Skjæpper.« Hoveri-
pengene bleve inddrevne ved streng militair Erecution. Af saadanne Erecutioner sindes nær-net-
»at de bleve satte i Række mellem Soldaterne, at de maatte gaae med Skubkarre, bleve af Vide-
gtgdZn vryglede paa Træhesten, og at Fogden blev sat til Gevaldigeren, fordi han ikke vilde prygle
on erne«.
n) Moens Vaadsnttend tjente iKrigstid for 10 Mk· maanedlig Sold. De havde nogen Jord til teree
Huse. Enhver Baadsmands Enke maatte nvde Huset i et halvt Aar, »om hun imidlertid med en
dygtig Baadsmand igjen kunde vorde forsyner.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
