Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stege. 563
ved en ødelæggende Jldebrand, der i Aaret 1457 næsten fortærede alle dens Bygnin er,
lidt ikke ringe Afbræk, og man tør vel endog antage, at den forholdsviis ingen de
senere har staaet faa høit som under de første Unionskonger. Fra den Tid har man
o faa flere Kongebreve, der angaae Stege, saaledes Christoffer af Baierns af 16de April
1242 »hvorefter »Stegeburg« (dette Navn er altsaa ogsaa brugt om Byen) skal nyde
alle sine prjvilegia som hidtil-I et af samme Aar o Dato, hvorefter Byens Borgere
maae ubehindret kjøbe i Sjælland o andetsteds i iget Korn, Øxen, Fæ og andre
ædende Varer. 1450 gjør Kong Christian den Første vitterligt, at da den menige
Almue og Bønder, som bygge og boe paa Møen, drive Handel paa Tydskland, saa
forbydess dette, »da vor Kjøbstad Stege derved bliver farlig fornedret og fordærvet,«
thi ,,Bønder bjerge sig af Ager og Eng, og Kjøbmændene as Kjøbmandstab.« Navne
var Ste e gjenopvyg et efter Jldebranten, før den med korte Mellemrum, ligesom hele
Møens sand, blev jenstand for nye Prøvelser. Først en ødelæggende Pest i Aaret
1484, dernæst Kri en med Lnbekkerne under Kong Hans og endelig den ulykkeli e
Borgerkrig kaldet revens Feide. J Aaret 1505 forlehnede Kong Hans Anders Bi e
med Møen. Jkke som andre Lehnsmcend før og efter hans Tid hængte han ved Hosset,
men opholdt sig næsten stedse paa Stegevorg, aarvaagen over Byens og Landets Torv.
L bekkerne, de Svenfkes Allierede, landede den 30te Mai 1510 i det dengang endnu
seelbare Borre-Løb, nedbrøde Borgen eller Hovedgaarden i Borre By samt ødelagde i
Bund og Grund denne lille Kjøbstad. Stege var den Tid, efter Hvitfeldt, velbefeestet
med Steeumure, Volde og Grave, og Slottet som Magazin efter de Tiders Brug godt
forsynet. Landboerne flygtede i stor Mængde efter Borre’s Ødelæggelse til denne faste
Plads. Da Lybekkerne nu under deres Anfører Oberst Stortiboll rykkede frem for at
angribe Byen, modtog Anders Bilde dem saa ri elig med shdende Beg, smeltet Bly og
ulersket Kalk, hvergang de stormede, samt med isugler og Stene naar de veeg tilbage,
at de efter at have mistet deres Anfører og flere Hundrede Krigere maatte hovedkulds
op ive Angrebet ior at søge deres Skibe. Den tappre Lehnsmand, der senere var bleven
ophøiet til Rigsraad, var den første, der i 1534 blev den lhbfke Flaade vaer, da den
kom Falsters Nakke forbi. Ufortøvet lod han ei alene Expresser afgaae med sit Forslag
til Btskop Nonnov i Kjøbenhavn, der i Juterregnet efter rederik den Førstes Død
havde meget at sige; men føiede ogsaa alle mulige Anstalter til at forsvare sin Forleh-
ning, Stege Slot. Saasnart han der fik Efterretning om, at Grev Christoffer af
Oldendorg, efter at have ladet sig hylde i Roeskilde paa Christian den Andens Vegne,
rykkede mod Kjøge og tilsigtede et Angreb paa hans Eiendomsgaard Søholm iStevns
Herred, forlod han Møen for at forsvare sin Eiendom. Efter en tapper Modstand
maatte han dog overgive sig og gik nu over til Christian den Anden Forinden sin
Afreise fra Møen havde han imidlertid givet 4 Adelsmænd Stegevorg i Slotslov, d. e.
givet dem det til Ansvar-, men tillige beskikket 4 as Ste e Borgere til Medforlehnings-
mand. Med Borgmefteren Niels Walters og begge aadmændene Jens Eriksens og
Morten Andersen Skræders Samtykke forraskedes ikke destomindre Slottet. Efter at
have holdt Raad gik nemlig de 4 Borgere ud af Slotsporten, som om de vilde gaae
ned iByen, men lode i det samme Ridderne anmode om at træde et Øieblik ud, da
noget Vigtigt endnu var at aftale. De andre Borgere, som vare forsamlede, grebe
dem ufortøvet, og da Slotsfogden Hans Stisen, Anders Bildes Svoger, med den
militaire Bestetning ilede til, vlev han dræbt. J faa Timer var Slottet sprængt
med Krudt, og i faa Dage, med Undtagelse af Ladegaarden og Fæhusene, i Bund og
Grund ødelagt.
Fordum, —- hvor Stormen hviner —
Stod Borgen høi og stor;
End stande dens Ruiner,
Snart døer det sidste Spor.
Da viser man hvorlunde
Sig Muren strakte hen;
De gamle Tider svunde,
Kun Mindet er igjen.
Denne sidste Strophe af Oehlenfchlægers Vers passer ganske paa Stegeborg· Vi vide,
at det laa paa Byens fydvestlige Side, at det har været omflydt af Vandet paa 3
Sider, men vil man vide, hvor »sig Muren strakte hen,« da maae vi tye til den uden-·
landske Forfatter Puffendorf, der i hans historia rerum gestarum cakolj Gustavj
giver en lohnographia stæleæ ja jasula Mosnja tilmle hvorpaa Borgen har følgende
37k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
