- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
565

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Moetido H. —— Elmelunde Sogn. 565

Land, 6 Tdr. Eng, 6 Tdr. Kratskov og 2 Tdr. Mose (til Gaarden horer
endvidere Ih Deel Eiendomsret til Kjeldby Kirke med Tiende, en hollandsk
Veirmolle og Hestemolle med Bageri); Avlsgaarden Klosterskovgaard,
c. 25 Tdr. Htk» under Nordfeld Gods, 210 Tdr. L. Ager, 50 Tdr. L.
Eng og 25 Tdr. L. udyrket Jord. Jalt i Sognet 75 Gaarde, 149 Huse
med og 28 uden Jord, hvoraf 36 G. og 82 H. udenfor Byerne.
Indbhggere: 1300. Agerdyrkning er Indbyggernes væsentligste Er-
hverv;. her findes ogsaa mange Haandvtrrkere (47), as hvilke dog endeel
tillige have en lille Jordlod at dyrke; nogen Afseetning af Torv og ube-

tydeligt Fiskeri.
Sognet danner en egen Communez 6te ngds. 2den Udstrivnings-
kreds 172de Lægd. Kirken eies af flere Private.

Ved Kjeldbh (ltjall)y maaler-) var i Fortiden en Havn og i Nærheden en Borg,
hvis Plads, der bencevnes Gamleborg, endnu sees. Denne Borg har vistnok ligget ved
det Bygndleb der, som foran S. 555 bemærket, forenede Raabh-Mofes ældre Bauddrag
med oret.

Kirken, der, som de gamle Vinduer udvise, maa heufores til Rundbuetiden, er
valvet, med et svært Taarn. J den sindes en af vore ældste opbevarede Ligftene med
ogstavindskrifty (ls’. M.) over Henning Molteke, Letmsmand paa Møen, med Hustru,
samt over Fikke Moltekes Hustru. Denne Ligsteen er gjengivet i Klevenfeldts Noviljtas
Danne- ex monumentis, hvorefter paa omstaaende Side gives en Afbildning. Paa Stenens
4 Marginalkanter læses: Aand domini MCCCXle in dje francisci obtjt dominus
Hangingus Molteke miles· LV in die annunejaetonis Marie oviit domjna Elsebe
uxor sna. LVll ohjit aomjna Christjna uxor damin Ficconjs Molteke· Overst sees
det christelige Shmbol Viinranken, til Høire Moltekernes Vaaben (3 »Vandsugle«).
Loven under Foden er et ofte gjentaget Shmbol paa Beseirelsen af det Onde (saaledes
paa Bistop Iver Munks Liigsteen, afvildet hos Terpager). J Hjornerne findes Evange-
listernes Attributer, saaledes som disse findes gjengivne paa næsten alle bevarede Lig-
stene over Geistli e og Adelige i dette og det følgende Aarhundrede og i det 16de Aar-
undredes første alvdeel indtil Ahnercekkerne i den rette Adelsperiode fortrængte hine
ttributer. Renaissancens Former kom nu ogsaa frem paa Ligstenene, som det alt
spores paa Adsalons Ligsteen i Sore (S. 330). Mærkværdig gammel Altertavle med
Billedskjtererarheide.

J Kjeldbh var Digteren, Consistorialraad Christen Andersen Lund Præst fra 1792
til sin Død 1833.

Elmcllmdc Sogn, omgivet af Østersøen iNord og Syb, Kjeldby S.
og Stege Landsogn i Vest og Borre S. i Oft. Kirken, midt i Sognet,
l M. o. for Stege. Arealet, 3526 Tdr. Land, hvoraf 253 Tdr. Land
Fredstov, er af god, leermuldet Beskaffenhed, og frugtbart overalt. Htk.
383 Tdr. A. og E. og 1572 Tdr. Sksk.

J Sognet: Byerne Elmelunde med Kirken, Hjertebjerg med
Præstegaard og Skole, Raabhlille med Skole, Østermark og Torve;
Hovedgaarden Nordfeld, af Htk. 97 Tdr. A. og E. og 101J2 Tdr.
Sksk., med et Areal af 600 Tdr. L. Ager, 200 Tdr. L. Eng, 200 Tdr. L.
Mose, 350 Tdr. L. Skov og 100 Tdr. L. udhrket Jord (hertil 155 Tdr.

sk) Vor ældste Liigsteen med Bogstavindstrist turde være den i Ro Kirke bevarede over Bistop Svend af
sarhus. Stifteren af Om Mester, skjønt den dog vistnok er ira en senere Tid end det paa den
anførte Aarstal 1183 udviser. Næst denne maa nævnes Ligstenen over Conrad Frads til Tim i
Ttm Kirke (1290), over Borgeren Herbert Sommers Hustru i Ribe Domkirke (1291), over den
Roeskildste Bistop Johannes Krak i Soro Kirke. Med hensyn til den Kieldbvste Ligsteens Ælde
maa her forøvrigt gjentages, hvad der sindes anført i A. Petersens historiste 5.«ltitegneli·er til de
Kleoenfeldtste Mindesmærier« at da Fitte Moltele først blev Ridder tsoo og først 1366 streoes
»af Mon«, er Stenen uden Tvivl ikke ældre end omtrent fra disse Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free