Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 Msettbv H. — Fanefjord Sogn-
mand; den ældste, Charles Lonis, Overkammerjnnker, døde ugift 1811; den yn ske,
Gerhard Pierre Antoine, Kammerherre, siden Geheimeraad, var fra 1797 Møens dste
Amtmand indtil fin Død 1803, og med hans eneste Søn Kammerherre Charles Retn-
bard Calmette uddode Familien 1820).
J Aaret 1645 laae, hvor Marienborg nu er, to Fæstegaarde, som kaldtes
Nhgaardr. Disse bleve Aar 1658 tilligemed mere Gods paa Den, af Kong Frederik
den Tredie skjænkede Ritmester Jacob Danneferssx Blandt Nh aardv senere EieneS
var Adam Gottlob Moltke, hvem Kong Frederik den Femte som iskonprinds den 17de
Januar 1746 besøgte paa Nygaard. Geheimeraad F. C. Mosting beboede som Amt-
mand paa Møen Gaarden (og her er hans Søn han Sigismnnd Møsting, sødt
1759, i en lang Aarrakke Geheime-Statsminister, daR—1M3). Da den ved de moens
Godsers Salg blev bestemt til Hovedgaard i Godsei·Nr. 1, blev den af Møsting as-
ftaaet til Regjeringen Ved Auctionen 19de September 1769 kjøbtes Godset Nr. 1 as
Bønderne paa samme, men da de ikke inden nce e Formiddag Kl. 10 havde stillet til-
strækkelig Caution, blev det den 20de Septem er atter sat til Auction og tilslaaet
Regimentsqvarteermester Fleischer, der om Kjøbet var i Compagni med den berhgtede
Kammerberre Magnus Beringskjold. Denne blev kort efter Eneeier og opkaldte Gaarden
efter sin Frue Marie Christine Cappeln. Marienborg kjøbtes 1776 af Minister-Restdenk
C. F. de la Catmette, ·l· 1781, og tilhørte derefter Sønnen Kammerberre, siden Ge-
heimeraad og Amtmand G. P. A. Calmette, tillige Besidder af Stamhuset Rosenseld,
-l- 1803, og dennes Søn Kammerherre Calmette, tillige Besidder af Rosenselds og
Jselingens Fideicommisser, i- 1820. Godset solgtes derpaa i 1821 for 228,000 Rd.·
til den nuvaerende Besidder, Hoficegermester Tutein. Denne opførte i Aarene 1853—54
den nuvcerende betydelige Hovedbygning i 3 Etager med et 40 Alen høit Taarn.
Marienborgs Have, der er anlagt af Kammerherre Calmette, hører til Danmarks største
og skjønneste Parkanlceg
Paa Hjelm Mark er en stor Jettestue med Indgang (l(’. di.); om denne see »Be-
retning om Udgravning af en Jettestue paa Hjelm Mark ved Stege« as Professor-
Wocsaae, i Overstgt over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1853, Nr. 5 og 6.—
Paa Røddinge Mark er en dobbelt Jettestue med Indgang og paa Sprove Mark en af
de betydeligste Jettestuer i hele Landet. Disse tvende fredes af Eieren af Marienborg·«
Fllucfjotd Sogn, omgivet af Damsholte S. samt Østersøen, Gran-
snnd og Letten eller Sundet mellem Møen og Bogo. Kirken ligger ene
ved en Vig af Grøn-Sund, 11J2 M. s. v. for Stege og 114«M. fra
Gronsund Færgegaard. Arealet, 6402 Tdr. Land, hvoraf 470 Tdr. Land
Fredskov (Gronved Sk.), er laotliggende ved Strandbredderne, men høiere
ind ad Landet, navnlig ved Præstebjerget, som vel kun er 160 Fod
høit, men hvorfra man dog nyder en særdeles viid Udsigt over det til-
grændsende lavere Land, Falster, Smaaoerne og Sjællands Kyster. Madses
Klint ved Vindebcek indeholder en Brunkulsflots, som dog for Største-
delen er bortskyllet af Østersøen Htk. 6151Z«2 Tdr. A. og E. og 4
Tor. Sksk.
I Sognet: Fanefjord Kirke, Byerne Bindebæk, Haarbplle
med Skole og Veirmolle, Vollerup med Præstegaard, Toftences med
Veirmolle, Store-Damme med Skole og Postexpedition, Lille-Damme
med Skole, Askeby med Veirmvlle, Kogseby med Veirmolle, Leer-
bcek og Kobbelen med Skole og Beirmollez Gronsund Fange-
s) Jblandt de 2000 Ryttere, som Kong Frederik den Tredie ifølge Betingelserne for Roeskildefreden
maatte overlade Carl Gustav» var Møenboen Jacob Nielsen. General-Admiral-Lientenant
Wrangel fattede Godhed sor ham og gav ham Opion med Byttet, der skulde overspres til
Sverrig. Paa et af de dertil benyttede Skibe, en Fregat paa 16 Kanonen var foruden Jacob
Nielsen 16 sjeellandstk Bondek, der vare tvungne til at hjælpe med Ind- og Udlosning Med dem
aftalte Nielsen at lukke Lugerne, naar det svenske Mandskab var mindre talrigt paa Dckken Dette
lykkedes, Nielsen bød Capitainen strække Geoar« og, da han vagrede sig, stødte han ham ned, hvor-
efter det lvkkedeo ham at betvinge det øvrige Mandstab og at bringe Fre atten til det dengang
beleirede Kjøbenhavn her ndncevnte Kongen ham til Ritntesier og gav am Navnet Danneser«
samt skiaenkede ham. da han siden atter udmærkede sig under Beleiringen, de ovennlevnte Oaardei
hans hiemstavn· Jfr« D. Mag. Z R. Vl. 173—78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
