Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 Møenbo H. ——— Nyord Sogn.
ligesom de endnu ofte paa Ven forekommende Fornavne f. Ex. Jan, Geert, Bo,
samt Beboernes hele Udseende kunde lede Tanken hen til en frisist Indvandring;
muligt er det dog logsaa at denne Eiendommelighed med Hensyn til Navne og
Udseende kan søges i en temmelig nær Tid, nemlig fra Kong Frederik den Fjerdes
Experiment med at gjøre Møen med omliggende Øer til en Coloni for Sømand J
det 16de Aarhundrede har der været Lodser paa Den, men neppe endnu Agerdyrkning
Efter en Jordebog for Jungshoved Lehn af 1602 sees, at Nyords Ø har heuhort
under dette Lehn. Senere finder man den henregnet til Møen og henlagt til Stege
Landsogn. Da Regjeringen i 1769 ved Auction bortsolgte det møenske Gods, kjøbte
Nyords 20 Gaardmcend Den tilligemed Konge- og Kirketienden for 3902 Rd. D. E.
Ved Kongeligt Rescript af 23de Mai 1845 blev det bestemt, at Nyord skulde
oprettes til et eget Sognekald, og en Kirke opføres, samt en Begravelsesplads indrettes.
Den 16de Deeemver 1846 indviedes Kirken, og den første Præst indsattes. Kirken er
en ottekantet grundmuret Bygning, 20 Alen 1·Diameter, og da Loftet, der er gik-s-
dcekket, hæver sig ottekantet efter Tagets Form, har Kirken den anseelige Høide as
14 Alen indvendig. Et lille Spiir, hvori Klokken hænger er anbragt i Spidsen as
Taget. Over Døren er anbragt Kong Christian den Ottendes og Dronning Earoliue
Amalies Navnechisfer af støbt Jern med Krone over. Kirken er forsynet med 6 smukke
Vinduer i Jernrammer, og Gulvet er belagt med hollandske Fliser. Altertavlen er en
Gibsafsiovning af Thorvaldsens Compoxition »Ehristus, der aabenbarer sig for de to
Disciple i Emaus« sLuc.24.30), mode eret paa Nyso for Nabokirken Jungshoved.
Nyords Lodseries Pensionsfond, som i det Ovenstaaende er nævnt, har følgende
Oprindelse: J December 1808 indstrandede paa Nyords Grunde en svensk Galear.
Ta Sverrig dengang var i Krig med Danmark, forlod Mandskabet det strandede S ·b
for ei at blive gjort til Krigsfanger, og Nhords Lodser havde saaledes nemt ved at
erobre Prisen. Skib og Ladning solgtes, og da ingen Eier meldte sig, tilfaldt Halv-
delen af det indkomne Belav Lodserne og Halvdelen Kongen. Kong Frederik den Sjette
skjænkede ved Rescr· af 9de Juni 1809 sin Part til et Understøttelsesfond for afstedigede,
gamle og skikkelige Lodser paa Nyord, samt for deres Enker og efterladte Børn indtil
deres 15de Aar.
Beretningen fra Nyord indeholder Adskilligt om denne farligt stillede lille O og
dens Judbyggere, hvilket har saa megen Interesse, at det hør gives Plads her: »Øeu
er deelt i 20 Gaarde, o: i Arealer paa 10 Tdr. Land og Andeel i Englodden. Hatt-
korn lidt over 2 Tdr. i Gjennemsnit for hver Gaard. Huse med Jord findes ikke.
Foruden Agerdyrkning er Hovederhvervet Søfart. Enhver confirmeret Dreng kommer-
uden Undtagelse tilsøes; foruden Lodserne ere 13 Skippere, 2 Styrmænd og 8 Matroser
bosatte paa Ben, foruden at den hele unge Befolkning er i Fart. Alle Mandfolk
siange Aal i stor Mængde, dog kun tilBrug paa Den, af endeel af Lodserne fiskes
Sild til Salg. Alle Lodsbaade bygges paa Øm, hvor der boer en Skibstomrer, alle
gistegarnene bindes af Folkene selv, saagodtsom alt Lærred og Dynevaar spindes af
vinderne, Lodserne sye selv deres Seil.«
Om Nyord see »Øen Nyords Kirkes Jndvielse» af Provst D. Smith, 1847.
Bogs Sogn, bestaaende af Øerne Bogo, Faro og Barholm i Hav-
bredningen mellem Sjælland, Falster og Møen. Bogo er c. 1J4 M. lang
og ZJ4 M. bred, Faro 1J8 M. lang og bred. Kirken ligger paa Bogo
henimod Nordsiden. Arealet, 2470 Tdr. Land, hvoraf 226 Thr. Land
Skov (Øster-Skov), er temmelig høit beliggende, leermuldet og frugtbart.
Htk. 223 Tdr. A. og E. og 3 Skpr. Sksk. «
J Sognet: Øen Bogo med Gammelby eller Bogoby, hvori
Kirken, Præstegaard, Skole og en stærkt besøgt Naoigatiousskole (ved
den sidst afholdte Examen (1871) bestod 22 Eleoer af 23 ved Afgangs-
examen, deraf 2 i almindelig Styrmandsexamen), Telegraphstation,
Nyby med Beirmolle, og Fare (3 G.) Jalt 46 Gaarde, 120 Huse med
30 uden Jord.
Indbyggere: 1247. Agerdyrkning, Søfart, Fiskeri og noget Skov-
arbeide er Erhvervet. Et Somandsselskab eier et større Skib, et større
Fiske-ti drives ved Bundgarn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
