Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 Allinge og Sandvig.
J Henhold til Lov af 25de Juli 1867 om en overordentlig Skat
ere 144 Skattepligtige ansatte til en Skatteindteegt af 36,006 Rd.
Allinge er i betydelig Fremgang, Sandvig er gaaet tilbage. Begge
Byers Indbyggere drive Fiskeri (Sild, Torsk og Lax)3«), Agerbrug, Land-
handel samt ikke ubetydelig Handel med Provianteringsgjenstande til forbi-
seilende Skibe og til Skibe, som for Modvind søge Ankerplads paa denne
Side af Bornholm. « « .
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1869: 2554 Rd., i1"870t
1960 Rd. Brænderiafgiften (inel. Krigsfkat)« i 1869t 966 Rd» med
Product 17,388 Potter; i 1870: 1092 Rd., med Product 19,656 Potsors
Allinge og Sandvig have ikke nogen Byfoged, men Virkek-
dommeren for Hammershuus Virk, hvortil de tilligemed Landdistrictet høre,
er deres Øvrighed; denne Embedsmand er tillige Byfoged iHasle« hvor
han skal boe, samt Herredsfoged i Narre Herred. Virkeskriveren for
Hammershuus Virk, der tillige er Byskriver i Hasle og Herredsstriver i
Norre Herred, boer i Allinge og fungerer i Allinge og Sandvig som
Politimester, naar Herredsfogden ikke er tilstede, og Sag-er forefalde, der
kræve hastig Mellemkomst fra Politiets Side. «
Communen bestyres af et Bhraad, bestaaende af Vorgmesteren og
7 valgte Medlemmer. Dens Udgifter udgjordei 1870: 4800 Rb. Staaeude
Udvalg ere nedsatte sor: 1) Kasse- og Regnskabsvcesenet; 2) Havneveesenet
i Allinge; 3)Havnevccsenet i Sandvig; 4) Fattigvcesenet; 5) Skolevcesenetz
6) Gade- og Veivcesenet.
Vherne have et Brand- og Politieorps.
s) Af en med Forholdene uoie bekjendt Mand foreligger en Beretning fra Allinge fra Sommeten
1872 om Fiskeriernes Tilstand, som indeholder saa oærdifulde aneltheder ogsaa om det bornholistste
Fiskeri i Almindelighed, at man har antaget at burde give Indholdet en Plads her: Festernes
Antal her i Tolddistrietet (det begrændses mod Vest af Askebcek, mod Øst anollebeekxudgtot nogle
Hg fyrretpvr. Storstedelen er gift og kan Antallet as hver Familie anslaaes til 4 a. 5 Personer·—
et
tofortienesten for en Fisker er 250 â 300 RdL aarlig. En Fisterbaad med Seil har en Vskdi
af 150—200 Ndl· De fornødne Redskaber for en saadan Baad med 3 Mands Beseetnin til Silde-’
fangst koste mindst 300 Rd» Redskaberne til Larefangsten e. 100 Rb. Det hele Udstpr kot er saaledes
omtrent 600 Rd· eller 200 Rd· sor hver Mand. Ved aarlig Forringelse og Slid paa Vaad og Seil
samt ved Slid og Tab paa Redskaberne (der gaae nemlig man e Silde arn og Lakeleenker tabte
ved at Fartoierne, der om Natten gaae henover dem, faae dem at med oret og klæde dem bort)
forringes dette aarlig med 25 pCt. eller 50 Rd. for hver Mand. Her siskes Lax udelukkende til Ud-
forsel. Nedstabet er Kroge, anbragte paa saakaldte Lænker i en Afstand af mellem V- og 2 Mile fra
Land. J daarligt Veir er Rogtningen af disse oste meget besværli paa Grund as den store Afstand.
Gjennemsnitsprisen har i det sidtte Aar været e. 2 Mk. pr. isund; Sild, deels til Landets
temmelig betydelige Forbrug (der bruges i en almindelig bornholmsk Huusholdning 2 s 8 Tonder
Spegesild aarlig), deels til Udsorsel, der for det sidste Aar i dette District har ud jort c. 2550 Thr-
til en Middelprcis af6 Nd. pr. Tonde J sersk Tilstand er Prisen 8, t2 tits Sk. pr. l. Torsk sistes
ikkun til Landets eget Forbrug. Om Efteraaret nedlagges der sædvanlig endeel i Salt til Vinter-
brug. Silden fanges i opretstaaende e. ZAlen hoie Garn, der kunne samles til forskjellige Dybder,
som det især giaslder at træffe-, da Silden staaer meget forskjelligt. Torsien fanges alene paa
Kro en. Ruser ere ikke brugte. Om Foraaret deeltage svenske Fistere i Sildefangsten i et ofte be-
tyde igt Antal. Larefangsten skeer derimod næsten udelukkende as vore egne Fisterr. Laken udsvres
især og fordeelagtigst sersk· Kan den paa Grund af coutrair Vind ile forsendes, opsktceres og
saltes den og forsendes da i denne Tilstand. Kun om Somtueren roges en ringe Deel. Man ar t
de senere Aar begyndt paa at forsende den ferste Lar i Kasser med Iis, hvorved den imid ertid
noget fordores· Den gaaer ncesten udelukkende til Preussen. Silden udfores især fuldt saltet, og
faaer da Udforeren en Toldgodtgjorelse for hver Tonde as 70 Pund Salt. Endeel grousaltes eller
faltlpraenges, hvilken er bestemt til Regning Ogsaa Silden gaaer til Preussem En Laxelsetlke
bestrives saaledes: det er et Flvdetrce, «Kob e«, hvortil sastgiores ved et passende langt Tou ·en
større Steen, der som Anker holder det fast paa Stedet. Ved Kobben er sastgtort en anden tne«
c, 20 Fadne lang, der bares oppe af 3 Stptler Kort med et Mellemrum af e. 5 Favne; ved hvert
Stplte Kort hænger paa en tll, Favne lang tyndere Line en Krog med en heel Sild som Bid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
