Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svaneke. 61 1
omkring denne Kirke, men senere efter en Jldsvaade være flyttet til sit nu-
værende Sted. Ifølge Rawert og Garrlieb skulle Capellets Lostsplanker
endnu have været tilstede i 1648, da Birkefogden iSandvig sik Tilladelse
til at beuytte dem. Den mindste Klokke i Alliiige Kirketaarn skal være
taget fra Salomons Capel.
Hammershuus har ikke alene Betydning i Landet Bornholms Historie, men ogsaa
i hele Danmarks, idet Slottets Besiddelse igjennem Aarhundreder var et Stridspunct
mellem Danmarks Konger og Lunds Erkebisper.s At Slottet skulde være bngget 1158
as Valdemar l. er mere end tvivlsomt, uagtet det hidtil har været den almindelig an-
tagne Mening. At Tavlen, der er funden i Kongens Grav i Ringsted Kirke, ikke
otnmelder saadant, medens den alt forlængst indtil det sidste Spor forsvundne Borg
paa Sprogo nyder særlig Omtale, er her ikke uden Betydning. Man finder det i
hvert Fald ikke længe efter i Lunds Erkebispers Besiddelse, uden at det erfares, hvor-
ledes de have erhvervet denne. Jndtil fuldstændige historiske Beviser føres for det
Modsatte, skulde det derfor maaskee være retteft at antage, at Slottet er opfort af
disse, der ogsaa forbleve i Besiddelse deraf indtil Christosser l·, efter at have ladet den
mhndige Lunde Erkebisp Jacob Erlandsen fængsle paa Hagenskov, bemægtigede sig
Slottet Aar 1259. De Biskoppelige bleve imidlertid hjulpne af Nogernes Fyrste Jar-
mer, der atter indtog Slottet 1265. Naar Erik Glipping efter nogle Ugers Beleiring
kom i Besiddelse af Hammershuus, var det kun for strax efter 1271 ved et Forlig
igjen at overlade det til Erkebispestolem Ved denne forblev det til Erik Menved t
Kampen med Erkebispen Jens Grund 1294 beleirede og indtog det. Vel maatte
Kon en 1303 bekvemme sig til atter at afstaae Hammershuus, men i den fornyede
Strid med Jens Grands anden Eftermand, Esger Juel, lod Kongen Borgen for anden
Gang 1319 beleire og indtage ved Marsken Ludvig Albertsen. Denne blev Kongen
utro og gik over til Erkebispen, der saaledes ogsaa fik Borgen. Christopher den Anden
lod Aar 1324 Hammershuns veleire ved sin Marfk Povl Vendelbo, der endelig ved
Hungersnod tvang den erkebiskoppelige Bescetning til Overgivelse. 1522 blev den fyenske
Bistop Jens Andersen Beldenak holdt fængslet paa Hammershuus af Kong Christian
den Anden, men befriet af Lybekkerne, som 16de Auguft f. A. toge Hammershuus med
Storm, nedsablede Besatningen og brandskattede Sen; Bistoppen toge de med omvord
og bragte til thek. Da Lybekkerne 1526——75 vare i Besiddelse af Bornholm residerede
deres Landshovdinger undertiden paa Slottet, hvis Fastningsvarker navnlig Bernhard
Knoph forsiarkede ved at opfore det saakaldte Manteltaarn. Endnu 1645 fordrev dets
Jld to svenske Orlogsskibe, men fra den Tid af at Christianso blev en fast Plads gik
Hammershuus tilbage. Efter en Afbildning hos Thurah fra 1736 var Slottets
Ringmuur dengang for en stor Deel i Ruiner, det store Taarn, Kirken og Comman-
dantens Bolig sees derimod i vedligeholdt Stand. En Asbildning hos samme For-
fatter sra 1754 viser det fuldkomment som Ruin, overalt berøvet Tag. Allerede i
1743 var Vagtbyzningen i Ronne opfort af Steen fra Hammershuus. Corfitz Ulfeld
og Eleonore Chritine Ulfeld vare, som bekjendt, Statsfanger paa Hammershuus fra
Juli 1660 til December 1661, altsaa under det mærkelige Tidspunkt, da Adelsaristo-
cratiet, som Ulfeld repræsenterede, blev brudt ved Arve- og Enevoldsinagtens Indforelse.
Senere nævnes Johan Christian Dippel (Christian Democritos)-T·) som Fange paa
Slottet. Ruinerne paa Hammershuus ere ved Kgl. Resol. 21de April 1822 fredlyfte·
Svaneke,
Bornholms ostligste Kjøbstad, i Øster Herred, ad Landeveien omtrent
·4 Mile ost for Rønne, 11J4 Miil nord for Nerv, er malerisk beliggende
paa og om 3 Klippehoie lige ved Havet, i hvilket Klipperne løbe ud i
I) Din ham yttrer Skougaard, »at han var en Mand af mange Kundskaber i mange Ting. men til
sin store Skade ikke enig i visse Posin af Theologien cned de theologiske Faculteter, hvilket vel i
i hans Tider (1719 kom han i Fangenskab) heller ikke var saa ganske let en Sag for en tænkende
Maal-C Om ham see og Odin Wolsss Journal. Januar 1804.
40P
c-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
