Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 Jbsker Sogn.
borg««). Mellem Paradisbakkerne og Helvedesbakkerne ligger en Rolle-
steen (jsr. S. 627). Af de smaa Vanddrag, der gjennemskjære den
lavere Deel af Sognet, mærkes: Vas-Aa, Skovholms-Aa, Lise-Bæk og
Kare- eller Tigger-Bæk. Imellem sidstnævnte Bæks Udlob og Nexo
Kjøbstads Grund mod Syd, ligger, omtrent der hvor Granitten tager sin
Begyndelse, den saakaldte Maltkværn, en tæt ved Stranden af Havet
opstaaende mangekantet Klippe, gjennem hvis Aabninger og Huulheder
Bølgerne trænge sig med en sønderlig eensformig Lyd. Af Høilhngen ere
500 Tdr. Land afstaaede til Sognets Huusmænd som en samlet og
udelelig Eiendom under en af Huusmændene selv valgt Besthrelse, hvem det
paaligger aarlig at lade 5 Tdr· Land beplante. Sognets Areal angives
til 5732 Tdr. Land med Htk. 599 Tdr. 3 Skpr. 1 de. 1J2 Alb.
I Sognet: St. Jbs Kirke, opført af raa Granit med Anvendelse
af Cementsteen til de smykkende Dele, har Langbuus, Chor, Chorrunding
og Taarn i 4 Stokværk, alt samtidigt, yngre Vaabenhuus. Taarnet er
som ved de lignende Kirker oprindelig indrettet til Forsvar. Det nederste
Stokværk, Baptisteriet, forbindes ved et Par høie Rundbuer med Lang-
huset, men har nu ikke længer sin oprindelige Bestemmelse. I Midten
af Baptisteriet en svær Pille, der støtter de tvende Tøndehvælvinger.
Trappen fører som sædvanligt gjennem Muurthkkelsen til 2det og 3die
Stokværk, der have en lignende Ordning som 1ste med Piller og Hvæl-
vinger, kun at Arbeidet er mere plumpt. 4de Stokværk, som dækkes af
Taget, har store siirkantede Skhdehuller til alle Sider. Choret har be-
holdt sin gamle charakteristiske Tøndehvælving af Steen, Chorrundingen,
hvis Plan er over Halvcirkel, ligeledes, medens Langhuset har et nht fladt
Vjælkeloft. En stor Korsarm mod Nord er opfort af Muursteen i 1870.
Smukt Alterbillede, Christus i Gethsemane, af Eckersberg. Orgel. Sær-
skilt Klokketaarn; Præstegaarden, ved Kirken, 2 Skolet, den nordlige
og sydlige; følgende Gaarde over 12 Tdr. Htk.: Frændegaard, der er
3) Kong Christian den Ottende bereisie som Prinds i Aaret31824 Vornholm, og henvendte da ogsaa
sin Opmærksomhed paa Landees Oldsager samt tilstillede efter sin Hiemkomsi Commissionen sor
Oldsagers Opbevaring sine Bemærkninger. Disse har Commissionen meddeect i Antiavariske
Annaler, 4de Bind. S. 379—400. J denne Beretning findes følgende Bestridelse as den her om-
handlede Borgplads: »Gantleborq, saaledes benævnes paa Kortet og af Almnen en Klippehoi«
800 Alen i Omkreds med bratte Fjeldvægge, omtrent 50 Fod hele mod Dalen, som løber ostltg og
nordlig sor denne Høi, og nted mindre drat Nedgang paa den sydlige og vestlige Side, hvor det
flade Land i Bodileker Sogn begynder. Denne Hoides Tinde har i sin hele Omkreds været sor-
synet med Ringntuur eller Vold, af hvilken nu kun iecs Levninger, men som dog antyder, at den
har været desaestet tnod den dratte Fjeldvæg ved en Muur« bestaaende af nogle paa hinanden lagte
Kampestene’« indenfor hvilke en Fordybniug tilkjendegiver den fordum dedeekte Gang mod den
vestre og søndre Side ved en Jordvold ovenpaa Underlag as Kampesteen, af hvilke dog paa flere
Steder betydelige Masser ere nedrullede i Dalrn og paa Skraaningen as Bakten. Hans Kon l.
Hoihed lod giennentgrave derne Jordvold paa flere Steder og sorsogte at lade arave teet inden or
samme; men intet Mærkoærdigt fandtes, kun Kampesteen i Underlaget, enkelte Staar as Leerkar,
brændte Been og Kul, Jntet videre; en tveceaget Jernodde· som fandtes ved Gravningen flere Fod
dybt i Jorden, er skjcettket til Museet; men den antyder udentvivl, at Jordvolden paa dette Sted-
mod den sodlige’Side, har været opkastet eller forhøiet i et senere Tidspunct. Den gamle Be-
fæstning, Niugmuren, as Steen uden Kalk imellem. er maaskee den ældste Ledning as denne Slags
paa hele Oen, thi ved Borgen paa Almindingen sindes Mutte med Kald her ittr. Spor as Byg-
ninger findes ei paa hele denne lKlippetinde; en liden Dam, der maaskee har-været en Vand-
beboldning og nu er suld af Dond, sindes der. Adgangen til Borgen er umiskjendelig mod den
sydlige Side, hvor Muren eller Volden ogsaa er gtennetndrudt. Historien og Traditionen tte om
denne Vor
J et Mqanuscriph som findes paa Universitets-Bibliotdetet i Klodenhavn, og sont sortnenes at
være Provsten Jens Pedersens Besvarelse sor Vornholms «Vedtommende paa Ole Worms i Aaret
1624 til Ovrighederne ndsendte Spørgsmaal, meest Historien og Oldsagerne angaaende, siges, at
Landets Jndbpgqere her skulle have havt deres Tilflugt, naar Ftender vare sorhaanden, og at de da
bortdreve dem med smaa Haandstene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
