Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersker Sogn. " 639
Prostlering af Halvsoiler, der minde om Overgangsformen til Gothikenz
Vinduerne i Chorrundingen vise ogsaa en svag Tilspidsning, Langhusct og
Choret have derimod Friser og Randbuer under Tagskjæget. Sandsynligt
er det saaledes vistnok, at Povlsker hører til de yngre Kirker blandt
denne Gruppe. Da Kirken var for liden, er Langhuset i 1871 betydelig
forlænget mod Vest, men meget beklageligt er det, at dette Arbeide er ud-
ført uden den fornødne Kundskab til disse mærkelige Kirkebygningers Stiil.
Særstilt Klokketaarn øsi for Kirken. Præstegaarden ved Kirken, Skole,
62 Gaarde, hvoraf 1 over 12 Tdr. Htk., nemlig Markeregaarden,
9de g., l4 Tdr. Htk» 140 Huse, hvoraf 74 i Snogebaek Fisker-
leie; Dyndeby, Tjorneby og Krogegaarde ere Navne for Gaard-
rækker. I Snegebcek Redningsstation.
sndbyggere: »1081. Agerdyrkning er Hovederhverv. Fiskeriet drives
fra Snogebæk Fiskerleie ved smaa Baade, som trækkes op paa Stranden,
da Baadehavne ikke forefindes.
Sognet danner en egen Commune. Kirken eier sig selv. 23de Lægd.
Pcdctscck Sogn, omgivet af Havet samt Povlsker, Bodilsker og
Aaker S. Kirken, midt i Sognet, 11X2 Miil s. v. for Nexo og 21J2 M.
s. o. for Rønne. Sognet, hvis Jordsmon hviler deels paa Sandsteen,
deels paa Skiferformationer, er temmelig fladt og næsten aldeles skovlost,
ud mod Stranden Flyvesandsstrækninger, Sømarken eller Strandmarken
kaldede. Bornholms længste Vandlob Øle-Aa gaaer igjennem Sognet-
Rispebjerg strækker sig, som ved Povelsker S. bemærket, paa Grændsen
mellem disse tvende Sogne. Den nordlige Deel af Sognet, den saakaldte
Smaalyng, har tidligere for største Delen været bevoxet med Lyng, men
denne forsvinder nu mere og mere, idet det ene Stykke aarlig optages
efter det andet til Agerjord. Den sydlige Deel af Sognet, den saakaldte
Sømark, er for en stor Deel Flyvesand, hvor dog enkelte Tele dyrkes af
F;siere. Areal 4678 Tdr. Land med Htk. 403 Tdr. 2 Skpr. 3 der«
1 Ja Alb.
- I Sognet: St. Peders Kirke, ligesom St. Povls Kirke oprindelig
opfprt af Cementsieen som Hovedmateriale, og bestaaer af Langhuus, Chor
og Chorrunding samt senere tilbygget Taarn af raa Granit og Vaaben-
huus. Choret har i Plan en stærkt fremtrædende og sjelden Dreining
mod Syd. Chorbuen, som er simpel, men rundbuet, har paa hver Side
en lille Alternische. Langhuus, Ehor og Taarn fladt Bjælkeloft. Meget
høi smuk Sokkel og mange Spor af de oprindelige tilmurede Vinduer-M
Portalerne mishandlede. Taarnet viser sig ved sin temmelig plumpe Byg-
ningsform og Bjæ1kelag istedetfor Tøndehvæloinger samt ved ovrige Enkelt-
heder at være langt yngre end selve Kirken, ja hidrører maaskee endog
fra Tiden efter Reformationen. Klokkerne have Plads her, og dette er
udentvivl mod Sædvane paa Bornholm dets oprindelige Bestemmelse;
Præstegaarden, tæt ved Kirken, Skolen, 64 Gaarde, iblandt hvilke
Eskildgaard, Proprietairgaard og 9de Vg., 330 Tdr. L.; 17 Tdr. Htk.,
Munkegaard, 16de Vg., 98 Tdr. L., 121J2 Tdr· Htk» Lille Myn-
gaard, 24de Sg., 13 Tdr. Htk» c. 180 Huse, hvoraf en stor Deel, der
T) Uk disse har Cbokrundingen havt 3, ligesom overhovedet det samme Forhold giensindes ved samtlige
Cementsteenskirker paa Bornholm og næsten ved alle dem, der have de mærkelige store Taarne ind-
rettede til Forsvar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
