- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
640

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

640 Aaker Landsogn.

ligger ved Flyvesandet, kaldes »Sømarkhuse«, Cementfabrik ved Borg-
gaarden, Teglværk, 5 Beirmøller. Tvende Samlinger af Gaarde be-
nævnes Grodeby og Kjellingby.

Indbyggere: 1091. Agerbrug er Hovederhverv. Sømarksbeboerne
ernære sig sor største Delen ved Laxe- og Sildefiskeri. Der er i de
senere Aar oprettet tvende Sildesalterier af Kjøbmænd i Rønne.

Sognet danner en egen Commune. Kirken eier sig selv. 24de Lægd.

Dette Sogn er rigt paa Sagn om »Underjordiske« og har navnlig Sagnet om
Bondevedde (see Skougaard, Beskrivelse over Bornholm, S. 280—283) sin Op-
rindelse herfra. Det er interessant i culturhistorisk Henseende at bemærke, at " den
oftere nævnte Beskripelse af 1624 over Bornholm, i hvilken Præsternes Beretningerkrdret
ere indførte, findes for Pedersker Sogn følgende Meddelelse fra Præsten Hans Navnholdt:

»J en Høi, kaldet Faalyøi, siges at være Bjergtrolde, og lever endnu en

Pige, som yaver været i Høien og avlet med Bjergtrolden 8 Børn —- Pigens

Navn er Karen —— og sagde hun sig at gaae med hvert Barn i 9 Uger og havde

hun Frist mellem hvert Barn en Maaned før hun blev srugtsommelig.«
Sligt meddeeltes dengang af en Præst! Det er med fuldkommen Ret, at Skougaard
udbryder: »Jkke engang de meest overtroiske gamle Tiggerkjcellinger fra Lyngsiden drisie
sig nu til at gaae nær saa vidt i Urimelighed.« Men endnu mærkeli ere er det Brud-
stykke, som Skougaard meddeler af Resens Beskrivelse over Bornyo m, som i Over-
sættelse gjengives saaledes:

»Der er i Pedersker Sogn en Gaard, kaldet Bondeveddegaard, som har Navn
af en Bonde derpaa, som hed Bondevedde, om hvilken Mand forskjellige underlige

Ting fortælles, hvoriblandt ogsaa dette, at han skinbarligen kunde see Trolde og

Aander; hvilket ikke er saa ganske urimeligt, da Man veed, at ogsaa andensteds

have været saadanne Folk. Jkke heller er det umuligt, at Aander kunne lade sig

tilsyne for Menneske-Dine Bibelen selv viser, at sligt hendede Eliscei Famulus,

som ifølge 2 Kong. 6 Cap., da Herren bad, saae deres gloende Heste og Vogne,

som ellers ingen kunde faae Øie paa.«
Dette kunde Peder Resen, Præsident i Kjøbenhavn og en for sin Tid bersmt For-
fatter, nedstrive i Slutningen af det syttende Aarhundrede Skougaard tilføier tsoni
Commentar: »Altsaa er en bornyolmsk Bondes Synskhed, det er den Evne at kunne
see usynlige Ting, beviist af den hellige Skrift.« Troen paa overnaturlige Væsener,-
der beboe Bjerge og Høie, er endnu almindeligere paa Bornholm end i de øvrige Dele
af Danmark. De benaevnes for Underjordiske og det antages blandt Andet om dem,
at de ikke ville tillade Fjender at sætte Fod paa Bornholms Grund.

· Sagnet om Bondevedde eller Bonavedde og Trolden er endnu den Dag idag ik
Folkemunde. Det hedder nu, at »Bjergtrolden boede i Aalhøi, beliggende ved Torne-
gaard (Bonaveddes Gaard), men blev af Bonavedde dreven til Faalhøi, som ligger et
Stykke østen derfor.« Det var Bonavedde, som sik af Trolden et Bæger med en Drik,
som han heldte ud over sin Hest og som afsoed dennes Haar. Dette Bæger skjænkede
B. til Kirken. Det vises endnu; men der er yttret den Formening, at det egentlig
er et Røgelsekar fra edn katholske Tid.

Anker Landfogn, det største Sogn paa Bornholm, omgivet af Havet,
Pedersker, Bodilsker, Øster-Mariæ og Vester-Mariæ Sogne. Sognets
nordostlige Deel hører til Hoilyngen med dens Granitunderlag, maleriske
Klipper og Skovdelez dets sydvestlige Hjørne vækkes af Flyvesand. Mellem
disse Yderligheder ligger et fladt og frugtbart, men temmelig skovlost Land,
tilhørende Sandsteens- og Skiferformationen. Porcellainsjord findes ved
Strandkanten paa flere Steder og der er to større Cementsteensbrud,
nemlig ved Soldatergaarden og Risebakken. J den sydvestligste Deel af
Sognet sindes langs Kysten vigtige Leerarter, henhørende til Kulformationen.
I Sandstenens Terrain hæver Aakirkeby sig paa en Granitkulle, der
skraaner til alle Sider. Tvende af Bornholms betydeligere Aadrag gaae
igjennem Sognet, nemlig Grødeby-Aa og Læs-Aa. Af Hoilyngen er
tillagt Aaker Sogn 1200 Tdr. Land, heraf er 543 Tdr. udlagt til Ve-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free