Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian-sn
J nordostlig Retning for Vornholm og i næsten 21J2 Miils Afstand
ligger den lille Ogrnppe Ertholmene, bestaaende as 3 Smaaoer: Christians-
holm, Frederiksholm og Græsholm, med flere omgivende Skjær. Denne
Ogrnppe benævnes nu» altid Christianso, som dog egentlig kun er
Navnet paa den forhenvaerende Sofcestning, der indbefattede Ehristiansholm
og Frederiksholm. Disse tvende tcet ved hinanden liggende Øer, af hvilke
den forstncevnte kun er 1100 Alen, den anden 700 Alen lang, danne i
det mellemliggende Sund en tryg Havn, og ere forbundne ved en
Flaadebro, der saaledes deler Havnen i Nordre-Havnen og Søndre-Havnen.
Denne Havn er af stor Vigtighed for Østerfofarerne. Den er imidlertid
saa snever, at ikkun 30—40 Fartoier kunne finde Plads i den. Jgjennem-
det søndre Indlob kan der ikke passeres med høiere end 13 Fods Dyb-
gaaendez igjennem det nordre Indlob derimod med ethvert Dhbgaaende,
men en 44 Kanoners Fregat er det største Skib, som kan fvaie frit her, og
dette ikkun under meget heldige Omstændigheder. (Danske Lods, 2den
Udgave, S. 321).
Paa Christiansholm findes et stort Taarn, en af Granit opfort
cylindrisk Bygning, hvorpaa et Blinkfyr af 92 Fods Høide, der i klart
Veir kan sees paa 31l2 Miils Afstand. Endvidere findes paa Den en
Kirke, en Skole, et Proviantmagasin, Boliger for Embedsmaend, nogle
ældre Kasernebhgninger samt flere Bygninger. Paa Frederiksholm er et
mindre Taarn, nogle Kafernebygninger, en Bygning, forhen brugt «til
Statsfcengsel m. m.
Disse to Smaat-en der oprindelig have været nøgne Klipper og for
største Delen kun ved paafort Jord ere satte istand til at erncere Planter,
frembringe ikke alene forskjellige Kjolkenurter, men der modnes endogsaa
paa disse i fri Luft Viindruer, Figen og andre sydlige Frugter bedre end
andetsteds i Danmark, idet Klipperne give Lce og reflectere Varme, medens
Soluften formildet Vinterkulden. Med fersk Vand forsynes Øerne af
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
