Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bestrivelser over Bornholm.
Ingen Deel as Danmark er saa ofte bleven beskrevet som Vornholm.
En Fortegnelse over de vigtigste Skrifter om denne Landsdeel skal her meddeles.
og Hytter paa begge Øer belob sig til 70« der alle tilhorte Staten. Paa Frederiksholmen sindes
en Bygning, som as og til har mindet Folk om, at der var et Sted, der hed Christiansø, nemlig
Statsfængslet, en 2etages Bygning, indrettet til 4 Fængscer i hver Etage, med Jernstænger-
for Vinduerne og omgivet af et Perlesiakit med Jernspidier. J dette Feengsel have ikke alene
politifke Forbrydere, men ogsaa Mænd, der havde forseet sig paa anden Maade, tilbragt kortere
eller længere Tid. vr. Dampe fandt Opboldet her forfærdeligt, men hører man de traditionelle
Fortællinger om Statsfangernes Behandling paa Fæstningen, hvor de i Almindelighed havde Lov
til at gaae frit omkring, i det mindste om Dagen, faaer man det Indtryk, at de som Fanger be-
tragtede havde det baade godt og ordentligt. J 1855, 170 Aar efter Feestningens Anlæggelfe, blev
det bestemt, at den skulde nedlagges. Oen skulde kun vedligeholdes som Nødhavn og have en Be-
fætning, der svarede til dette Oiemedz den øvrige Befolkning skulde fraflytte Den. Allerede samme
Aar blev Bestemmelsen sat i Udførelse Kanonerne og Materiellet førtes bort , og Judbyggerne
forvistes fra deres Fødested. Denne Neiolution var et Tordenslag for Oens Befolkning. Tiden,
som jevner saa meget, hjalp imidlertid ogsaa her, og Størsteparten as dem sandt sig tilrette paa
Bornholm. »J 1863 inddroges Resten af den militaire Beseetningz af de offentlige Anlæg bibes
holdtes kun Fyretablissementek og Lodssiationen, og i Slutningen af 1864 blev det atter tilladt at
befolke Ben. Tilladelsen blev meget hurtig og ivrig efterkommet, men mærkeligt nok søgte kun saa
af Oens tidligere Beboerejheroveq den har nu saa mange Jndbyggere, som dens Bygninger nogen-
lunde kunne kumme. Efterat Oen nu aldeles er opgivet som militairt Etablissement, er der gjort
forskjellige Forsøg paa at bringe Noget ud as den. Saaledes har man søgt at skabe en Station,
hvorfra Fiskeriet kunde drives efter en større Maalestok ved Behandling af Fangsten for Udforsel i
saltet, roget eller tørret Tilstand og ved Assaldets Tilberedelse til Guano, men Sagen er endnu
kun i sin Udvikling (senere er som soransort Foretagendet bragt i Gang). Det turde imidlertid
være et Spørgsmaal, om ikke Oens største Betydning i materiel Henseende kunde søges i dens
Havn, vel ikke i den Skikkelse, som den nu foreligger, men udvidet og forbedret. Naar man seer
hen til Oens Beliggenhed« midt i den meest befærdede Deel af Østersøen, ligger den Tanke nær,
at en Udvidelse af Havnen, hvis Bund er en let behandlelig Granit, og et Dokanlæg, baade vilde
være et gavnligt og rentabelt Foretagende-A Senere har Oen fundet en Bestriver N. k. i Illu-
streret Tidende for 28de April 1872· Han udtaler sig saaledes: ,,J de to hundrede Aar, Ørene
have været beboede, er der gjort meget for at forskjønne dem, eller rettere sagt for at berøve Na-
turen Noget af dens barske og vilde Præg. Smukke Steenmure ere opforte omkring mange af -
Vandbasinerne, hvoraf der er en heel Deel storre og mindre, svldte med krystalklart, velsmagende
Vand; Træer og Bufke ere plantede og smaa nette Haver anlagte paa enhver Plet, der frembyder
Læ, og hvor Jorden ikke altfor let bortfkylles af Regnen, og Alt er lykkedes forbausende godt, naar
man tager Hensyn til Omstændighederne, og ikke mindst til den. at Jorden, hvoraf hvert Spadestil
er overfort fra Sjælland og Bornholm, neppe nogetsteds ligger i et tykkere Lag end fra et svar-
teer til en halv Alen. J Kongelunden og Stiboltsminde alene findes der mellem 150——200 ret
smukke og velvoxne Træer, især Alme- og Arelbærtræer, og i Skyggen as dem vore Græs og
Blomster frodigt. Men Frugttræerne trives mindre vel i Haverne, og kun Morbeertrceet og Viin-
rankerne bære rigelige og i varme Sommete modne Frugter. Siden Fæstningens Nedleeggelse har
Christianso tabt en stor Deel af den Interesse, man tidligere skjænkede den. og dog fortjener den
at besøges af Fremmede, oftere end Tilfældet er; vel er den ikke mere ,,Ostersøens Malta«« men
Fæstningstnurene hæve sig ligesaa imponerende som dengang de vare monterede med Kanoneh og
dens Natursorhold ville altid staae som noget Eiendommeligt selv ligeoverfor de beslægtede bortr-
holmste. Maaskee faa Steder i vort Fædreland vil man paa saa lille en Udstrækning finde saa
mange afvexlende og smukke Udsigter: Sønderrevne Klippekloster, nøgne Høider-, grønne Smaadale,
et enkelt lille Kildeløb, høitliggende Vandbasiner med speilblankt gjennemsigtigt Vand, bratte
Klippeskrænter« talløse Skjær, hvor Soen altid bryder og bruser — og rundt om, saavidt Øiet
naaet, den udstrakte Havflade i al sin rige Verlen og evige Omstisten.« Naar N. k. har yttret, at
Christiansø ikke som Fastning kan siges at glimte ved sin Krigshistorie og at ,,kun een Gang bar
et engelsk Krigsstib affyret nogle Kanonftud paa det-C saa har kl.l). nu oplyst i»Dagstelegrafen«,
at Oen den 24de October 1808 har været udsat for Bombatdement i 4 Timer as en engelsk Eseadre
as 2 Liniestibe, t Fregat, 1 Brig· t Kutter og 3 Bombardeerfregatter« under hvilket Comman-
danten, Capitain Kohl, blev temmelig haardt saaret. men forte desuagtet Commander fra den
saakaldte Møllebanke. Af Fastningens Befætning faldt forøvrigt Ingen, men derimod C svenske
Krigsfangey idet en Bombe faldt i Fangehuset« samt en Kone, der vilde bringe sin Mand Noget
paa Postm. Commandantens Huus og Bohave blev aldeles ødelagt og Dens øvrige Bygningee
ligesom ogsaa nogle af Skibene i havnen bleve mere eller mindre beskadigede.
»-—— . .. —sp.-.-
.a –e——.——st Uk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
