Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Odense. 31
bærer hans Navn; sra denne Tid blev der gjort hyppige Valsarter, endog sra fremmede
Lande, til den berømte Helgens Grav, hvor man haabede at finde Helbredelse baade
for sjælelige og le· emlige Onder, især paa Helgenens Feftdag; dette blev en ny og be-
tydelig Ncrringski de for Byen og Oprindelsen til det store St. Knuds-Marked i Juli
Maaned. J noie Forbindelse med Kong Knud den Helliges Canonisation staaer Op-
rettelsen af Gilder, som bidroge saa meget til Kjøbstadvaesenets Udvikling her i Landet,
og hvoraf de ældste og meest anseete (fornemmelig St. Knuds Gilde), som en naturlig
Følge af Helgenens Nærværelse, vare i denne By. J Midten af det 12te Aarhundrede
—- Aaret angives forskjelligt — blev Odense opbrcrndt as de hedenske Vender, og 1247
as Hertu· Abels Herr under Krigen med hans Broder Erik Plovpenning. Til for-
skjellige ider omtales en Kongsgaard iOdense, hvor Kongerne as og til have opholdt
sig, ligesom ogsaa flere Gange i den katholske Tid Erkebiskopperne have holdt Concilier
med deres Lydvisper i denne By (1206, 1245, 1419).
Medens Odense saaledes gik frem til at blive en as Landets største Byer er det
ikke uventet, at dens Navn ogsaa forekommer paa Rigets Mynt. Dette blev endog
Tilfældet gjennem 4 Aarhundreder. Næst Lund og Roeskilde er Odense den By, som
kan opvise de ældste Mynter. Svend Alfifae Søn, som synes at have havt et Slags
Statholderskab over Fyen, slog Mynt i Odense iBegyndelsen af det 11te Aarhundrede,
og der forekommer Kobberpenge fra Erik af Pommerns Tid, pragede i Odense, men
ogsaa i Mellemtiden maa der være prcrget Mynt, saaledes forekommer der en Mynt-
mester Henrik Sommer i Odense 1285; men Aar 1428 bortskjernkede Kong Erik
Myntergaarden til et Alter i Dominicanerklostret, og senere findes heller ikke nogen
bekjendt Mynt fra Odense; Mynterstrcede minder dog endnu om den gamle Mynts
Beliggenhed. Olns Bagger fik senere halvandethundrede Aar efter en personlig Ret til
at slaae Mynt, hvorved Odense blev den sidste Provindsby, der blev Myntsted.
Ved at omtale de Forhold, der gave Anseelse til Byen, maa her ogsaa nævnes,
at Odense blev Hjemsted for en Mængde adelige Slægter, deels af Landets gamle be-
rommelige Ætter (saaledes Brockenhuus, Brahe, Lykke, Bryste, Rønnow, Munk, Høeg,
Vild, Putbnsch, Urne, Friis m. sl.), som kjøbte sig Gaarde i Byen og der opholdt sig
en Deel af Aaret, deels af Borgtnesterfamilier, der havde faaet Adelsdrev, eller ind-
vandrede Familier, fornemlig henhørende til den lærde Stand, som havde fast Bolig i
Byen, hvilke Familier ikke ugjerne lod sig betegne som henhørende til »Odense Adel« (saa-
ledes Slægterne Marsvin, Akeleie, Kotte, Male, Seeblad, Rosenvinge, Hamsfort, Finren,
Sperling, Bang, v. Bergen, samt endvidere Slægterne Riisbrich, Landorph og Bircherod,
der paa deres Monnmenter sorte Vaabner og vel derfor ogsaa stræbte hen til at regnes
blandt deres Byes Adel); høist staaer dog as al den Adel, der gav Glands til Odense,
Thomas Kingo. der paa Odense Bispestol modtog Adelsbrevet med den vingede
Pegasns i Skjoldet, og meest fortjent af Byen var vistnok Bircherodernes Slægt og
navnlig de tre Brødre, barnesodte i Odense, Sønner af Professor ved Gymnasiet Dr-
Jacob Bircherod, Jens Bircherod, Biskop i Aalborg, f1708, hvis Dagbog (ndgivet af
Molbech) giver interessante Bidrag til at skildre Livet i Odense og navnlig i en anseet
Familie sra den Tid, og som optegnede de odenseske Judskrister, til hvilke den anden
Broder Jacob Bircherod gjorde Tegninger og Kobberstik, s-1687, Thomas Broder B.,
Rector i Odense, beromt as sin classiske Lærdom, sit store Bibliothek og som Antiavar
og Forfatter ogsaa af historiske Skrifter. Men alt forinden Kingos og Bircherodernes
Tid var den ældre Adelsperiode i Odense ophørt, de gamle Slægter havde trukket sig
tilbage til Landet efter Regjeringsforandringen, de uddøde jo ogsaa med en forbansende
Hurtighed, de nyere Slægter tabte deres Formue og udvandrede fra Byen. J Frederik
den Fjerdes Tid fik Odense atter sin egen Kongeborg, hvor Kongen undertiden tog
Residents, den blev og Standkvarteer for et Rytterregtment." Dette bidrog ogsaa Sit
til at Adelen igjen søgte Byen, dog uden at tage Bolig der, men i Slutningen af
Aarhundredet blev det Mode for Landadelen, hvis Vilkaar til den Tid vare gode, at
tilbringe Vinteren i Odense, men ogsaa denne Odenses anden Adelsperiode, t hvilken
de tgamle Adelsslasgters Navne ere blandede med Lehnsadelens tydske, ophorte i de
uly kelige Krigsaar 1807——14.
Til disse Meddelelser om sociale Tilstande i Odense skal her foies nogle enkelte
Data til Betegnelse af Byens successive Udvikling. Sit første Bogtrykkeri skylder
Odense Bistop Kingo, der 1682 sik Privilegium paa at indrette et Bogtrykkeri i Odense
for sine og Andres Skrifter. J de Tider stod alt Bogvcrsen tilbage, Odense havde to
Bogbindere, men ingen Boghandel; den første Vogauction holdtes 1685. Ved kgl.
Rescript fik Aar 1700 en tydsk Feltvrcrst Tilladelse til at prcrdike i Graabrodre Kirke
og omtrent samtidig var Kingos Bispestol besat med en Mand, der end ikke ret forstod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
