Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 St. Knuds Kirke.
St. Knuds Kirke er bygget i Aarene 1081—1093, altsaa samtidig
med Domkirkerne i Roeskilde og Lund, og blev efter Stiftelsen af det
beromte Benedictinerkloster, der ogsaa fik Navn efter Odense Skytspatron,
sat i Forbindelse dermed sont Klosterkirke. Allerede 1095 henflyttedes
Kong Knuds Lig tilligemed hans Broder Benedicts fra St. Albani til
den nye Kirke, hvor han 19de April 1101 blev høitideligt skriinlagt og
Helgenskrinet hensat paa Kirkens ’Høialter. Fra den Tid skete, som der
fortælles, idelige Jertegn og Helbredelser ved den nye Helgens Kiste,
store Gaver strømmede ind til Kirken, der saaledes Aar for Aar blev
mere beriget og forskjønnet, fra de Troende, som her have fundet Hel-
bredelse, og «Gudstjenesten forrettedes med stor Pomp igjennem hele
Middelalderen.
Kirken i sin nuvcerende Skikkelse-M der paa Grund af gjentagne
betydelige JldebrandeMj maa antages at være væsentligt forskjellig fra
den oprindelige, daterer sig fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, og
det er fornemmelig Biskop Gisico, der har Æren af at have gjenopsort
St. Knuds berømte Kirkebygning. Den ligger omtrent midt i Byen (dog
nærmest mod Syd, hvorfor ogsaa St. Knuds Menighed udgjør det syd-
ligste Sogn) paa et af de høieste Steder, og nu, med Undtagelse af den
sydlige Side, temmelig frit. Kirkens Grundform er en aflang Fiir-
kant, som afbrydes ved to Udbygninger: paa den nordlige Side det valken-
dorffske Capel, paa den sydlige Side Consiftoriet (Kirkens Sacristi),
hvor Landemodet holdes, og som antages at være det af Biskep Mogens
Krafse 1466 opbyggede St. Knuds Capel. Somvore fleste yngre Kirke-
bygninger er St. Knuds Kirke opsørt af røde Muursteen. Bygningen deler
sig i 3 Skibe, af hvilke det midterste er saa høit, at i dets Sidemuur er
anbragt en Rad Vinduer ovenover Sideskibenes Tag. Hvælvingerne hvile
paa 20 Piller, ordnede i tvende Rader. Alle Bygningens Partier sammen-
smelte harmonisk til en eneste stor Heelhed, og St. Knuds Kirke er i sin
ædle Simpelhed det ældste og skjønneste Exempel her i Landet paa den
udviklede Spidsbuestiil. Dens Længde er indvendig 93 Alen, ud-
vendig 100 Alen, Breden indvendig 323l4 og udvendig 40 Alen.
Det viser sig imidlertid tydeligt, at St. Knuds Kirkebygning ikke er
opfort paa een Gang, men til tre forskjellige Tider. Den østlige Deel,
som vistnok er den ældste, indeholder foruden Ehoret 2 Capeller: for
Enden af den nordlige Sidegang Ebbe Piunks B«egravelsescapel
(Ebbe Munk til Fjellebro, s- 1622, Monument over ham og Fru Sidfel
Heg, hans Hustru), hvor siden «1834 Kisterne med Kong Knuds og Bene-
dicts Levninger findes hensatte, og for Enden af den sydlige Sidegang
det pragtfulde ahlefeldtske Capel med sit kostbare Monument over
Generallieutenant Ahlefeldt med Familie af den ved dette og flere lignende
Arbeider berømte Kunstner Thomas Quilinus i Begyndelsen af forrige
Aarhundrede. (Af dette Monument gives paa modstaaende Side en
Afbildning). Under Choret har man været nødt til at anlaegge en
s-) Efterfolgende korte Beskrivelse er tildeels et Uddraq as P. H. Munnnes ,,St. Knuds Kirke i
Odense«. 1844. »
M) Første Gang blev Kirken afbrændt tilligemed Byen ved Vendernes Angreb i Midten af det 12te
Aarhundrede, og inden 100 Aars Forløb brændte den atter, enten 1247» da Hertug Abel lagde
Odense i Aske, eller ogsaa noget tidligere ved Vaadeild. Neppe gjenovbvgt skal den atter være
brændt 13043 dog synes Murene ved denne sidste Brand at være blevne ubestadigede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
