- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
38

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 St. Knuds Kirke.

Kjælder, fordi Jordsmonnet, hvorpaa Kirken staaer, skraaner mod Øst-M
Det yngste Parti er Kirkens vestlige Halvdeel, fuldført under Biskop
Gisico. Paa denne Deel af Bygningen findes udenpaa Kirkemuren tæt
rinder Tagskjceget paa begge Kirkens lavere Sideskibe anbragt en gammel
Jndskrift med Munkebogstaver, som har voldt Fortolkerne megen Ulei-
lighed, da den paa flere Steder er ulæselig, men hvoraf man dog kan
faae ud, at Biskop Gisico har opbygget Kirkens vestlige Halvdeel, idet-
mindste saavidt, at Indskriften kunde anbringes, og at dette er skeet i
Aaret 1301. (Begyndelsen af Jndskriften, paa den nordlige Muur, er
lettest at læse, saaledes Ordene: HOC OPUS EREXlT PHYNENSlS
GlSlCO PRESES).

Choret ligger 1-2 Alen høiere end den øvrige Kirke, det er 31 Alen
langt og 14 Alen bredt. Her findes den store Altertavle af 18 Alens
Høide med Billeder og Billedstotter, henhørende saavel til det gamle som det
nye Testamente, opsat 1649 og skjænket Kirken af Henrik Gyldenstjerne til
Skovsbo og Fru Lisbeth Podebusk. I 1812 har Kirken faaet et nyt Orgel.

Blandt Begravelferne i Kirken maae først og fremmest omtales
de ærværdige Levninger af Kong Knud og hans Broder Bencdict. Kong
Knuds kostbare Helgenskriin har vistnok i hele den katholske Tid henstaaet
paa Alteret som Gjenstand for Andagtiges Ærefrygt og Tilbedelse; 1582
blev det endnu fundet heelt og ubeskadiget med alle sine Prydelser i et
lille Capel paa Kirkens sydlige Side, nedsat i Alteret, og da dette Capel
ved denne Leilighed blev nedrevet, flyttedes begge Kisterne til Choret,
hvor de indmuredes bagved Alteret i Kirkens østlige Gavlmuurz men ved
en Undersøgelse i Anledning af Kirkens Reparation 1696 fandtes de be-
røvede deres Prydelser og uden Laag, med Benene liggende i en uordentlig
Hob, og indmuredes da paa samme Sted. Derpaa stode Kisterne urørte
indtil 1833, da de atter bleve Gjenstand for Undersøgelse og det nceste
Aar hensatte, som ovenfor bemærket, i Ebbe Munks Begravelse. Af de
danske Konger i Middelalderen skal ogsaa Erik Lam, der døde som Munk
i St. Knuds Kloster, være begravet i Kirken. Den 13de Februar 1559
blev Kong Christian 111.’s Lig med stor Høitidelighed bisat i St. Knuds
Kirkes-II men 19 Aar derefter fort til Roeskilde Domkirke; derimod have
nu siden 1805 Kong Hans, Dronning Christinc, Kong Christian 11.
og hans yngre Broder Prinds Franciscus, som indtil da laae begravede
i den nu nedlagte Graabrodrekirke, deres Hvilested her, først samlede i een
Blykiste, men siden 1817 hvilende i 4 Egekister efter Foranstaltning af
Kong Christian Vlll» der dengang som Prinds var Stiftets Gouverneur.
Ved Graabrodrekirkens Nedbrydelse blev ogsaa det store, i en egen Afhand-
ling af Conferentsraad Werlauff afbildede og beskrevne Monument over først-
nævnte Kongepar af en rødbruun gullandsk Steen 1815 henflyttet til St. Knuds
Kirke, hvor det, indsat i den sydlige Muur over Gravhvcelvingen, nu ud-
gjør en af Kirkens Prydelser. (Af denne Liigsteen, der indeholder Afbild-
ninger af Kongen, Dronningen og Prinds Frands, omgivne af Ahnervaabner,
gives paa modstaaende Side en Afbildning). Kong Christian 1V.’s anden

I) J en Beretning om Restaurationen af Kirken i 1872, meddeelt i Berlin sfe Tidende for 28de Oc-
tober samme Aar-, nævnes som en Mærkelighed de Buesiag, som ved Kalkashugningen ere komne
sor Dagens Lys paa begge de lave Mure, som omgive Choret; de tyde paa, at Gulvet bar ligget
høiere oa at den Kjælder, som sindes under dette, har været en Kropikirke» opfort i Spidsbuestiil
ligesom den øvrige Kirke.

M-) Faa Dage efter, den 16de Februar, fandt en anden kongelia Sorgesest Sted i Odense, idet Kong
Christian ll.’s Lig blev nedsat i sine Forældres Grav i Graabrodrekirken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free