Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 ,- Odense H. ——· Dalum Sogn.
Dalum-Kloster var ligesom det noget ældre Asmild-Kloster ved Viborg et
Nonnekloster af Augustinerordenen og foruden Holme-Kloster i det sydlige Fyen det
eneste Kloster, der med Vished vides at have været i denne Provinds udenfor Kjøb-
stæderne. Det var oprindelig stiftet i Odense eller rettere paa Nonnebjerget lige udenfor
denne By, indviet til ,,vor Frue-O og efter Hvitfeldt funderet l183 af Biskop Simon
af Odense, som skjænkede Klostret Hjallese Kirke (jfr. Vedel Simonsen »Bidrag til
Odense Byes ældre Historie« l., S. 104, 113, 119, 120); men allerede i Slutningen
af samme Aarhundrede eller den første Halvdeel af næste (Aaret findes ikke angivet)
maa det være forflyttet til det en halv Miils Vei Syd for Odense ved den venstre
Bred af Odense-Aa beliggende Dalum. Klostret bestyredes af en Prior og en Prior-
inde; Nonnerne havde ikke altid det bedste Rygte for Tugt og Sædelighed. I Hams-
forts chronologia secuncln s80r. r. D. l, S. 309) berettes saaledes under Aar 1355,
at Biskop Nicolaus af Odense »visitnt monasterium Dalumense» et virgjnum mores
et disoiplinam inspicjt alqve 001·kjgit» Heraf behøver man dog vel ikke at antage
med G. L. Baden (Et Bidrag til Sædelighedens Historie i Middelalderen i »Historiske
Afhandlinger« l., S. 37), at Daluin Kloster var et Bordel for ,,flere end St. Knnds
Brødre-O om disse sidste endog, som Hvitseldt fortæller (Krønike, Folio S. 996) i
deres Kloster viste det »Mirakel«, at Klostrets Kak, Bryggerkarl og Kjældersvend paa
eengang kom i Barselseng. Under
den almindelige Reisning af den
fyenske Almue i Begyndelsen af
Grevens Feide lJuli 1534) ind-
tog en Skræder fra Odense, Hen-
rik Skræp, med sit Anhang Da-
lum-Kloster og tilføiede Nonnerne
Vold, hvorfor disse Urostistere
senere bleve henrettede. Efter Re-
formationens Indførelse blev Klo-
stret inddraget under Kronen og
bortforlehnet til Adelige. Chri-
stian tv. tog ofte paa sine Reiser
ind paa Dalum-Kloster; her tog
han sit Hovedkvarteer ved de Kei-
serliges Fremtrasngen paa Halv-
øen 1627, og her døde den ene as
Kongens Sønner med Kirstine
Munk s. A. J Juni 1659 blev
Dalum Kloster pantsat til Rente-
skriver Jens Lassen, hæderlig be-
Pakki af Capitcemne j Datum Kikke. kjendt fra Kjøbenhavns Forsvar,
og henved 2 Aar efter fik han
· Skjøde derpaa (Dalum Ladcgaard,
38 Tdr. Htk» beregnes deri til 60 Rd. pr. Td» 2103 Tdr. Bondergods til 50 Rd.
pr. Td.). Lassen overdrog denne store Eiendom til Geheimeraad Diderik v. Schult
til Finstrup, s- 1704 (han kaldte Gaarden Christiansdal efter Kong Christian den
Femte). Den næste Eier var hans Dattermand og hans Hustrues Broderson Admiral
C. C. Gabel, som 1718 solgte den til Kongen. Christiansdal var nu indtil 1764
en Deel af det fyenske Rytterdistrict. Ved dettes Salg i det nævnte Aar kjøbtes
Christiansdal med 91 Tdr· Htk fri Hovedgaardstaxt, 593 Tdr. Bondergods samt
Dalum og Sanderum Kirke for 108,790 Rd. D. C. af Kammerherre Christian Benon
(f. 1718, s- 1801) og er senere forbleven i den Beuzonske Familie (nu Kammerherre
F. C. O. Benzon), først som Substitution for det af Jacob von Benon til Cathrine-
berg, Rugaard, Aastrnp, Aggersvold, Mørkegaard, Bjornekjær, Geheimeraad, virkelig
Statholder og Prorex i Norge (f. 1688, s- 1775) i Aaret 1766 oprettede Stamhuus
Cathrinevjerg, senere som en Deel af Substitutionen for det i Aaret 1757 af Christian
Hansen oprettede Stamhnns Lønborggaard, nu, efter i 1855 at være udlost heraf, som
Privateiendom. 1785 angives Gaardens samlede Hartkorn til 815 Tdr. og blev den-
gang vurderet til 126,500 Rd. D. C. Gaardens Bygninger ere for største Delen op-
førte af fornævnte Kammerherre Chr. Benon og den nuværende Besidders Fader
Kammerherre P. U. F. Benon (den nordre Fløi skal dog endnu være en Deel af den
gamle Klosterdygning); et l4 Tdr. Land stort Parkanlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
