- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
95

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bjerre H. — Mesinge Sogn. 95

anbragt paa et 2– Fod høit, ottekantet Taarn, omgivet af en lavere Bygning, der er
opført paa den 25 Fod høie Klint ved Stranden. Flammens Høide er fn) Fod over
dagligt Vande og vil i klart Veir være synlig i en Afstand af c. 7 Kvartmile.
Fyrets Plads er paa 550 30« 44« n. V. og 10o 4s’« 15« L. ø. for Greenivich»

Hovedgaarden Hverringe (Huerind) skal i Midten af det 1—tcde Aarhundrede have
tilhort den Under Kong Valdemar Atterdag bekjendte Slægt Limbek, tilnorte senere Fami-
lierne Vasse og Godov, saaledes Tyge Basse og hans Søn Steen Basse, med hvem de
saakaldte ,,gamle Basser« nddøde 1452, og om hvem det berettes, at han skjænkede Sø-
holm i Sjælland til Torben Bille, der var gift med hans Søfterdatter Sidsel Lunge,
for at han skulde kalde fin ældste Søn Steen Basse (vi see heraf Ovrindelsen til
Navnet Steen i Billernes Familie), Oluf Godov; den var ogsaa til forskjellige Tider i
den ulfeldske Families Besiddelse; saaledes eiedes den 1505 af Palle Andersen Ulfeld,
gift med Regisse Godov. J det 16de Aarhundrede kom Gaarden til den rige og
mægtige Æt Lykke; af denne nævnes først Hr. Peder Lykke, derefter hans Søn Jørgen
Lykke, hans Søster Fru Anne Lykke, Hr. Anders Billes til Søholm, Jorgeu Lykkes
Søn Henrik Lykke til Overgaard, s- 1611, Frands Lykke til Overgaard, den Forri es
Søn, -s· 1655. Hans man e Godser bleve efter hans Død deelte mellem Sønnen . ai
Lykke og Datteren Fru C ristense Lykke; men efter 1660 var det forbi med denne
Slægts Herlighed. Hverringe blev vistnok kjøbt af Fru Dorthe Daa, Gregers Krabbes
til Torstedlund, der efterlod Gaarden til Sønnen, Generalmajor Kravbe, fra hvem
den 1737 kom til hans Datters Sønnesøn, Major Niels Juel, og da denne allerede
1739 dode ugift, til hans Broder, Geheimeraad, Kammerverre og Ridder Peder Juel,
som 1768 fik det oprettet til et Stamhuus. Peder Juel døde 1779 og efterfulgtes af
Brodersonnen Hans Rudolph Juel (177·3——1857), Kammerherre, Overst, der med
Stamhuset Hverringe fra 1347 ogsaa forenede Besiddelsen af Stamnuset Juelsberg ksee
dette). Han efterfulgtes i begge Statnhuse af nuvcrrende Besidder, hans Skin, Kammer-
l)erre, Major Hans Juel.

Den anden, lige ved Siden af Hverringe beliggende, Hovedgaard i Vivy Sogn,
Brolykke, forekommer første Gang i Christofser tl ’s Forskrivning til Marsken Ludvig
Albertsen 1325 (hos Hvitfeldt), hvor der nævnes Niels Jonsen Brolykke og Jens
Jonsen Brolykke. Senere tilhørte den Jorgen Urne (—s· 1—180), som eiede 9 Herre-
gaarde og havde 23 Børn, og derpaa Familien Viffert, som uddode i det 16de Aar-
hundrede. Siden den Tid har den ikke været i nogen stadig Familievesiddelse før i
dette Aarhundrede. Familien Utke eiede den igjennem flere Generationer, og først for
nogle faa Aar siden kom den til Ritmester A. H. A. Dahl ved dennes LEgteskav med
Enkefru Utke; Dahl har solgt den til nuvcerende Eier, Kammerjunker N. Juel.

J Bibv Præstegaard var Christian lV.’s bekjendte Hospræst Lanrids Jacobsen (af
sit Fødested kaldet Hindsholm), som var tilstede ved Kongens Dodsleie, født i Aaret
1()"00; han døde som Biskop over Fyens Stift lete August1(563. Paa en Bonde-
gaards — den saakaldte Kastelsgaards — Marker i Biby findes en Høi, »Kastelshoi«,
med Spor af en gammel Borg, hvilken Sagnet henfvrer til en Søkonge Hindse, efter
hvem Halvøen Hindsyolm skal have sit Navn. Herimod synes den gamle Form af
Navnet i Jordevogen 1231 »Hægnæzholm« ssce eet-. Daa. Vlli p, 524, 530 imidlertid
at stride. Et ældre Sagn i Præsteindberetningen 1623 mener at her den gamle Bro-
lykkegaard har staaet.

Mesinge Sogn, omgivet af Dalby, Viby og Drigstrup S., Odense-
Fjord, Dalby Bugt og Kattegattet. Kirken, oftlig i Sognet, 3-"«4 M. n.
for Kjerteminde. Arealet, 4000 Tdr. Land, er med Undtagelse af en i
Kattegattet ved Indlobet til Odense-Fjord udstydende Landtunge »Skoven«,
der er bukket, af temmelig jevn Overflade; ;’tordsinonnet er leermuldet, i
et Forhold af lls fiint Leer og 2J3 Muld til en Dybde af 12——24 Tom.
Den sydlige Deel af Sognet er i den senere Tid inddcemmet fra Odense-
Fjord. Sognet passeres af de mindre Landeveie fra Baroniet Schelen-
borg til Odense og Kjerteminde, der forgrene sig i Sognets Midte. Htk.
Z493l8 Tdr. A. og E.

J Sognet: Byerne Mesinge med Kirke, Præstegaard, Skole, Hospital,
Beirmolle og Teglværk, Salby, Taarup og Midskoo Jalt i Svcht
69 Gaarde, 46 Huse med og 67 uden Jord, hvoraf 20 G. og 34 H.
udenfor Byer-ne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free