Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Baag H. — Søby Sogn,
Naar Traditionen lader Jørgen Brahe befale Arbeiderne, at de skulde bygge ham
en Borg, der kunde staae til Verdens Ende, da var dette en Skjæbnens Ironi, at
den af ham opførte Lade skulde allerede 1717 falde ned, saaledes som den endnu exi-
sterende Judskrift paa Kornladen ommelder:
Mig Jorgen Brahe havde sat,
Mens vi i Danmark boede trygge, 1640,
Da jeg faldt ned en Julenat,
Lod mig i Krigens Tid opbygge 1718
Christian Rantzau
Ligesom ogsaa de efterfølgende Stropher, der i Forbindelse med de foregaaende
sindes paa Laden, synes rettede mod en altfor stor Forsynlighed for en kommende Tid:
See Fuglen under Himlen an,
Hvor Foden ham beskjceres,
Han ikke saae, ey høste kand,
Dog ved Guds Forsyn næres.
Efter Jorgen Brahe havde hans Søn Preben Brahe Gaarden og derefter dennes
Svoger, den for sin Lærdom og Statsklogt beromte Geheimeraad Marcus Gjøe. Han
dode den 28de April 1698, hvorpaa hans eneste Datter med Jhtte Dorthea Thott,
Charlotte Antalie Gjøe, arvede Brahesborg. Denne, den sidste Ætling af Gjoernes
berømte Slægt, ægtede 1716 Grev Christian Rantzau til Rosenvold, Asdal og halv
Hammelmose, Vicestatholder i Norge 1731——39, senere Stistamtmand i«Fyen. Gaarden
forblev nu hos den Rantzauske Familie i over 100 Aar, indtil de uheldige Conjuncturer
efter Krigen 1807——14nødte den daværende Besidder til at fratreede Gaarden, hvorpaa den
blev overtaget as Statskassen. J Aaret 1828 kjøbtes Brahesborg for 228,000 Rdl af
Høiesteretsadvocat, Geheimeconferentsraad F. V. de Treschow (-f-1869) i Forening med
nu afdode Proprietair C. F. Berg til Skjoldemose, og den Første blev kort efter Ene-
Eier af Gaarden, som han i Aaret 1856 overdrog til sin aldste Søn, Kammerherre
V. de- Treschow, og den eies nu efter Sidstncevntes Død af Sønnesønnen, Kammer-
herre C. A. R. de Treschow. Den gamle Bygning staaer endnu og synes at kunne
trodse Secler. Paa Muren findes Jørgen Brahes og Karen Gyldenftjernes Navne.
(Deres Portraiter i eet Billede opbevares paa Gaarden). En smuk og stor Have om-
giver Gaarden’ J Havestuen findes Thorvaldsens Mercur, udført i Marmor af Bissen.
Paa modstaaende Side gives en Afbildning af Brahesborg.
En af Odense Stifts katholske Regnskabsprovster hed Provst i Tofte, som Gam-
toste da meest hed, fordi Kirken der var henlagt til hans Underhold.
Aborre skal i sit Navn bære Minde af en Borg, hvis Plads endnu skal kunne
paavises ikke langt fra Stranden.
Hestholm siges i Præstindberetningen 1623 at have Navn af Hesthinde, Hr. Stig
Hvides Broder eller nære Slægtning. Sammesteds findes flere gamle Efterretninger
om Sognet.
Ssby Sogn, der er adskilt fra Annexet Turup ved den østlige Deel
af Gamtofte Sogn, omgivet af dette Sogn, Kjærum, Flemlvse og Sølle-
fted Sogne. Kirken, omtrent midt i Sognet, c. 1 M. ø. for Assens.
Arealet, 1669 Tdr. Land, bestaaer af Bakker, sont sammentrængt ligge
ved Siden af hinanden og danne en Mængde dybe Dale og Mofer.
Skovsbjerg paa Skovgaardes Marker er den høieste Banke i Sognet
og hæver sig 296 Fod over Havet. Imellem Byerne Søsøby og Kirke-
søby sindes den største Deel Banker, af hvilke Ørnebjerg, Stavshøi,
Lundehoi og Koppenbjerg danne en høi Plaine paa Søsøbh· Grund.
Jordsmonnet er muldsandet, i den sydlige Deel gruset og muldblandet·
Htk. 1653J4 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Kirkesoby med Kirke, Præstegaard, Skole og
Hospital, Søsøby og Tyllegaarde med Tylle Kro ved Landeveien
fra Assens til Odense; Hovedgaarden Skov gaarde, af Htk. 295-«8 Td.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
