Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svendborg. 17 3
ledes skrives det endnu hos Hvitfeldt), ogsaa skrevet Zvineborg og senere forandret til
Svendborg Is. Allerede i Begyndelsen af det ldde Aarhundrede var Svendborg endee-
tydelig By og nasstefter Odense den vigti«ste i Fyen. Dette sees saavel af de Privi-
legier, den fi af Kong Valdemar ll., hoilize bleve stadfæstede af bans Søn Clsristofser l:
1253, som ogsaa deraf, at Franciscanerne eller Graabrodrene, som de kaldtes der t
Landet, kort efter at være komne herind, stiftede et Kloster i Svendborg 1236 idet be-
rømte Graabrodrekloster i Odense, det eneste af denne Orden i Fyen foruden dette, dlev
først stiftet 1279). J det 13de og 14de Aarynnkrede blev Svendborg oftere hjemsogt
af Krigens Rædsler. Da denne By efter Valdemar ll.’s Død kom til at udgjøre en
Deel af Hertug Abels Arv, og denne Fyrste tilligemed sine Brødre havde reist sig mod
deres ældre Broder og Landsherre Kong Erik Plovpenning, blev Svendborg, som Abel
havde ladet befæste, i denne Krig afbrændt as Kongen 1247, ligesom Abel samme Aar
lagde den kongelige Stad Odense i Aske. Som Konge overlod Abel den bekjendte
Feltherre Hetirik Æmeltorp Svendborg og Skjelskor som Pant for tilgodehavende
Sold; men den næste Konge, Christosfer l., sratog liam med Magt begge Stakker
1253, og ved denne Jndtagelse as Svendborg blev Borgen ødelagt. Senere maatte
samme Konge dog afstaae Byen til sin Broderson Junker Abel, som derpaa tog sit
Ophold i Svendborg, hvor han døde 1279 og blev begraoet i Graabrodreklostrets Kirke.
1289 blev Byen indtaget o plyndret af Marsk Stigs Tilhængere, hvorved ogsaa en
Deel af den dlev lagt i A e, ligeledes 1316 af Erik Menveds oprørske Broder Chri-
stosfer, Landets senere Konge, i Forbindelse med tydske Tropper, og 1389 blev den
atter afbrændt as Hansestadernes Flaade i Kri en mellem Dronning Margrete og den
svenske Konge Albrecht. Fra den Tid havde vendborg Ro indtil Grevens Feide. I
denne Borgerkrig viste Borgerne i Svendborg sig ivrigere end i nogen anden By for
den fangne Kong Christian ll.’s Sag; de afbrændte ikke alene iBegyndelsen as Krigen
(Juli 1534) det iirerliggende biskoppelige Slot eril og Byen as samme Navn, men
de lode det i det Hele gaae ud over Herremændene og Herregaardene i Omegnen,
bragte de andre Byer i Fyen i Oprør, og droge endog til Odense, livor de stormede
og plyndrede Bispegaarden. Svendborg blev derfor ogsaa haardt medtaget af Seir-
·herrerne og ganske givet til Priis for Landsknegtene ester Slaget ved anebjerg i Juni
1535, skjønt det maa have været paa den Tid, at Mag. Hans Gaae-, som derfor
siden blev adlet og gjort til Biskop i Trondhjem, skal have overtalt sine Medborgere
til at optræde mod Lybekkerne, hvis Skibe de da asvifte fra Svendborgs Havn med
Kanonskud fra Skattertaarnet»). Ved de Svenskes Indfald 1658 led denne By ogsaa
meget. J det sidste Par hundrede Aar har Svendborg imidlertid ganske forvnndet de
Ulykker, som disse gjentagne Ødelæggelser have medført; dens Skibsfart og Handel
med Korn og Fedevarer har været i stadig Tiltagen, hvilket skyldes-saavel Biiens sor-
deelagtige Beliggenhed som dens Borgeres Dristighed. J sin Bestridelse af Svendborg
(S. 15) gjør Begtrtip den Bemærkning, at ,,de Ødelæggelser, som Byen har været
underkastet, og den 2lfsolkning, som disse have havt til Følge, har foranlediget de om-
liggende Oboere til at forene sig med Jiidbyggerne. Disse Fremmede (tdi der findes
neppe en Familie, sont er 100 Aar gammel) have liavt megen Indflydelse paa Leve-
maaden og Sindsstemningen, og bidraget til, at denne Byes Borgerskik stedse har tiavt
noget Sceregent fra Landets andre Kjobstirden endog med Hensyn til dens Bygninger.«
J den nyeste Tid har den stedse tiltagende Dampskibssart, hvorved Byen staaer i nær
Forbindelse baade med den flensborg-tønningske og den sjællandske Jernbane, letndelig
forøget Omsætningerne, og et stort Handelshuns, som etablereres her 1854 for Korn-
handelen, har indvirket heldigt paa at ophjcrlpe denne. Skibsbnggerierne, som ved den
sidste Krig saagodtsont vare standsede, ere atter i fuld Virksomhed, og almindelig Vel-
stand udbreder sig meer og meer, ligesom ogsaa Svendborg med Hensyn til Folke-
s) Det sidste Antagende har dog fundet Modstand hos Sproggrandstete, der mene at Boens Navn kiin
kan komme af Sviin. Naar nogle ville sinde en Benyttelse i den Formening« ai Navnet afledes
at Svend (ældre Sven) i den Omstændighed, at Sven undertiden paa Runenene tkriveei Svin, da
kan dette ikke faae Medhold, da Riinesienens Svin er en mangelfuld Betegnelse at det oprindelige
Svein eller senere Sven, medens man aldrig sinder Formen Svenborg i gamle Docnmenier for
» henimod 1500. Men det ·kaii endnu mindre komme af Snild. »
)Dette for længe siden iporlost forsvundne Taarn, kivis Opforelse Sagnet henter-er iil Krng
Valdemar Seir, laae ved Byens sydlige Grændse for Enden af Skattergadeii og ved Skatteepotter.
aL hvilke Taarnet havde taget Nadn. Skattergades ældste Navn er Skalegake, ifr. Tulo Windsens
Skik-de 1337« trvkt i Actsinkker» udgiviie as Fneiis Stisks literaire Selskab 1841, S.98. Meningen
heraf er klar, nemlig, ai Gaden er opkaldt efter den da meget stattede Fisk ,.Skaie«·. der endnu
hedder Skade i Jylland; Nabogaden oar optaldt efter den Fisk Kniliiig og hedder endnu Kullinzis
gabe, Benæoiielser, der passe godt til Boens Oprindelse som Fiftekleie. ’Hermed falde rigtignok re
eventnrlige Slutninger vin Skøiter eft. til Jorden. » »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
