Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Nybora
Vold, da nemlig General, Maranis de la Romana, Chef for et spansk Corps blandt
de Hjælpetropper, der vare iorlagte rundt omkring i Landet, løsrev sig fra den franske
Overcommando og bemægtigede sig Fæstningen, hvor han laae i Garnison, med de
omkring den liggende Batterier ved Stranden, sor, understøttet af Englænderne, at
vende tilbage til sit Fædreland-En Efterat Spanierne havde indskibet sig, begyndte en
Kamp af eu egen Art, idet deres 1100 andalusiske Heste, som de slap løs, fordi de ikke
kunde medtage dem, angrebe og nedhuggede Nyborgernes Heste, der fredeligt græssede
paa Marken udenfor Byen, og derefter begyndte en Massacre paa hverandre indbyrdes,
indtil man endelig fik endeel skudte; nogle skulle dog være blevne fangede og bleve
senere benyttede til Forbedring af den indenlandske Hesterace, hvis særegne Præg paa
denne Egn man endnu skal kunne bemærke
Nyborg fik allerede den 1ste Juni 1271 sin Stadsret af Kong Erik Glipping.
Paa Grund af sin fordeelagtige Beliggenhed, sin as Naturen fortrinligt dannede Havn
og de store Forsamlinger, som her jevnlig holdtes, blomstrede denne By tidligt ved
Skibsfart og Handel. Over Nyvorg og Korsor finder al Forbindelse Sted imellem
Fyen og Sjælland, tidligere ved et dertil indrettet Færge- og Vognmandslaug, nu
ved Postdampskibe flere Gange i Døgnet efter Jernbanetogenes og Diligencernes An-
komst, og her har derfor altid været en stærk Conflux af Reisende, hvilket ogsaa har
bidraget meget til at befordre Byens Velstand. Men ved den langvarige Besættelse af
de Svenske 1658—59 blev Nyborg sat meget tilbage; ligeledes ved flere store Ilde-
brande til forskjellige Tider-, af hvilke den sidste og storste den 11te og 12te September
1797 My, hvad der dog imidlertid ogsaa har havt til Følge, at denne By nn er en af
de smukkere og mere regelmæssige Kjøbstæder i Landet. Ligesom Fæstningsværkerne paa
den ene Side have bevirket, at Byen er bleven godt bebygget, saaledes have de paa den
anden Side været til Hinder for dens Udvidelse, og Nyborg er ikke heller i Hen-
seende til Jndbygger-Antal gaaet frem i samme Forhold som de fleste andre Kjøb-
stæder; saaledes indtog ved Folketællingen 1769 Sveudborg den 12te og Ryborg den
13de Plads blandt Landets Kjøbstceder, hiin med 1949, denne med 1884 Judbyggere,
hvorimod ved sidste Folketælling Svendborg besindes som Numer 10 med 6421 Ind-
byggere, og Nyborg som Numer 16 med 4812; dog er den endnu stedse den tredie
storste By i Fyen Aabningen af Jernbaneu fra Nyborg til Strib den 7de Septbr.
1865 og Byens Nedlæggelse som Fæstning samt Fæstningsterrainets Overdragelse til
Communen ere Momenter, der tilvisse ville vise og tildeels have viist deres Indflydelse
paa Byens Udvikling, og navnlig maa det vistnok tilskrives Jernbanen, at det sidste
Decennium har ndviift den saa betydelige Fremgang i Folketallet, der foran findes
nævnt. Forogelsen af Byens Garnison har naturligviis ogsaa bidraget Sit.
Fra gammel Tid har der i Nyborg været hævet Stromtold as Skibe, der
passerede Beltet, indtil 1857, da den bortfaldt med Lresundstolden I en af de første
Handelstractater, som sluttedes med England, nemlig imellem Kongerne Hans og
Henrik Vli. den 20de Januar 1490, blev det udtrykkelig fastsat, at et engelsk Skib kun
i yderste Nød, som Skipperen med to andre Mænd skulde sværge at have været tilstede,
maatte gaae igjennem Veltet istedetfor Lresund, og i dette Tilfælde skulde Tolden be-
tales i Nyborg. Judtil Souverainitetens Indførelse stod Fæstningeu Under den konge-
lige Lehnsmand, som havde Bolig paa Slottet.
Af Diplomer kan det ikke bevises, at Nylxorg har havt noget Kloster3 men
Sogneprcestens Residents siges at have været en Munkeholig og endnu i forrige Aar-
hundrede at have ført Navn as Brødrene, som der havde boet, og være kaldet Kors-
hrødregaard. Dette Kloster skal være bygget as Dronning Margrete, efterat hun havde
overvundet Kong Albrecht. Foruden Byens Sognekirke, den ovennævnte ligeledes as
Dronning Margrete opførte Frue Kirke, nævnes i Danske Atlas Vl., S. 765 endnu 3
andre Kirker, nemlig Gammel-Kirken, som har staaet i Helgetoste udenfor Byen efter
dens nuvarende Omfang og været annecteret til Hjulby Kirke, Slotskirken, hvori der
efter Reformationen blev prædiket for Kongerne, Lehnsmanden og Slotsbetjentene af
Byens Sognepræst og Capellau, og et Capel, som blev bygget 1604 af Gammel-Kirkes
og Hjulby Kirkes tilbageværende « vaderstene, men allerede 1665 igjen nedbrudt efter
kongelig Befaling. Den latinske Skole, som blev stiftet strax efter Reformationen, og
s-) hOm deszexpanskes Ophold i Danmark i 1808 see F.Schjern, Historiske Stadier, 1ste Bind, Kjøben-
avn 1 .
W) Den begyndte om Aftenen den 11te iGiceftgivergaarden ved Strandporten og vedvarede Natten
igiennem tcl næste»Dags Formiddag, i hvilken Tid det Meste af Kongegaden, hele Mellem- og
Narre-Gade lige til Volden samt de mellemliggende Gader og Stræder og de to Sider af Torvet
tilligemed Naadstnen lagdes i Aske. 812 Mennesker bleve huusvilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
