Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Gudme H- — Langaa Sogn.
siger Dargand). Det græske Tempel, den gamle Borg, Herregaarden fra Ludvig den
Femtendes Tid og Hangevroen fra Nutiden, minde paa en interessant Maade om
forskjellige Perioder i Historien og i Bygningskunsten·
Stamhuset Moltkenborg bestaaer efter Statshaandbogen for 1873 af Hoved-
gaardene Glorup, Anhof og Rygaard, af Htk af alle Slags 1103 Tdr., hvoraf under
Hovedgaardene 143 Tdr., Bondergods 914 Tdr» matr. Kirke- og Kongetiende 46 Tdr.
(Langaa, Gndbjerg, Ørendrup og Svindinge Kirker); i Bankactier 7600 Rd.; i Fidei-
commiscapitaler c. 3200 Rd. Hovedgaardenes Jordtilliggende udgjør 1092 Tdr. Land
foruden 960 Tdr. Land Skov.
Langall Sogn, omgivet af Annexfognet Ørendrup, Hesfelager, Gudme,
Gudbjerg og Svindinge Sogne. Kirken, midt i Sognet, 13l4 M. f. s. v.
for Nyborg og 21X4 M. n. n. o. for Svendhorg. Arealet, 1878 Tdr.
Land, hvoraf 194 Tdr. Land Fredskov (Taarup-Skov), er bakket, og
Jordsmonnet deels af leermuldet og deels af gruusmuldet Beskaffenhed.
—Stokkebceks-Aa begrændser Sognet mod Sydost. Landeveien fra Svend-
borg til Nyborg-Bøiden-Hovedlandevei passerer Sognet. Htk. 1723l4 Tdr.
A. og E. og 53,-8 Tr. Sksk.
J Sognet: Byen Langaa med Kirke, Præstegaard og Skole; Hoved-
gaarden Rygaard, unde·r Stamhuset Moltkenborg, 407«««8 Tdr. Hil. A.
og E., 53.-«8 Td· Sksk., 332 Tdr. L. Ager, 25 Tdr. L. Eng og 140
Tdr. L. Skov (2015-«8 Td. Htk. Fæstegods). Jalt i Sognet 29 Gaarde,
17· Huse med og 4 uden Jord, hvoraf 18 G. og 8 H. udenfor Byen.
Jndbyggere: 379. Iordbrug og noget Skovarbeide udgjør Ind-
byggernes Hovederhverv.
Sognet hører under Sunds og Gudme Herreders Jurisdiction (Svend-
borg), Svendborg Amtftue- og Lægediftrictz 2den ngds. 3die Udskrivnings-
kreds 53de Lægd. Med Annexet Ørendrup een Commune. Kirken til-
hører Stamhufet Moltkenborg.
Langaa skrives 1407 Langw, hvilket vistnok betvder Langhoi.
Langaa Kirke, opfort af ltiamvesteen og Muursteen, er lille og lys, forholdsviis
lang og smal, med smukke Hvalvin er og et lavt Taarn uden Spiir· Under Choret
er en tom Gravvvalving, som tidligere har gjemt Benene af Johan Urne, Eier af
Rt)gaard, og Fru Anna Rønnov, hvis Skikkelser ere ndhuggede i Ligstenen. Paa den
nordre Vceg i Cvoret er et ret smukt Epitaphium med mange Vaabenmarker over
Familien Urne, men uden Jnscription Langere nede findes en anden tom Grav-
hvalving, men uden Ligsteen eller Epitaphium
Hovedgaarden Rvgaard destaaer af en gammel grundmuret Borggaard med 4
sammenvvgaede Fløie; den er opfort i en Sump paa nedrammede Perle. Jnde i
Gaarden findes to runde Taarne, fra hvilke man var en viid Udsigt. I Midten af
det 14de Aarhundrede tillmrte Rvgaard en Ridder Hanburd og leengere hen i samme
Aarhundrede Claus Serlin af en gammel anfeet Slagt. Naar den rige Familie
Skinckel nævnes som Eier af denne Gaard i det 15de Aarhundrede, da hidrører dette
fra en Forvexling med Kongeborgen Rugaard i Odense Ann, som Berneke Skinckel
og hans Søn Otto havde i Panteforlehning; derimod var Nvgaard en af de 9 Hoved-
gaarde (hvoraf de 8 i Fyen), som vaa Christian l.«s Tid tilhorte den rige JorgenUrne
(f 1480); han skal i 3 Ægtestaber have havt 23 Børn; den meest bekjendte af hans
Sønner var den roeskildske Biskop Lage Urne. Den af hans Sønner-, som arvede
Rygaard, var den ovennavnte Rigsraad og Ridder Johan Urne, som var gift med
Anna Ronnov, en Safter til den sidste katholske Bistop i Roeskilde Joachim Ronnov.
Deres Søn Christoffer Urne blev i mange Aar holdt i Fangfel, fordi han havde
fremført grove Beskyldninger mod Kongen og Kantsleren Johan Friis til Hesselager
og undsagt Riger i Anledning af den Behandling, der var overgaaet hans ovenncevnte
Morbroder. Ved Christoffer llrnes Datter Margrete kom Rygaard til hendes Mand
Niels Bild til Ravnvolt, der i Aaret 1593 opførte den nuvcerende Hovedbvgning; han
dvde 1622 som sidste Mand af sin Linie. En af de følgende Eiere, Hoiesteretsasfessor
Peder Lerche, ovrettede af Rygaard med tilliggende Bandergods et Stamhuns, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
