Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudme H. — Hesselager Sogn. 221
andrede Sted; man læser saaledes øverst mellem de Medaillons, som bære Navne og
Vaaben;
«loiiannes Priis iiazc posuit monunienta parenlusm
Qvos cuin conjuaidus qvaluor nic eepei·il.
Seqve cupil ·ilixtu» ileilerint si snla’ lociiii
Seil iectoi-! locus est iiic tiisi propo Veile.
Og derefter: Johan Friis af Hesselager lod lægge denne Steen, fordi hans Fader,
Faderfader, Oldefader og Oldeoldefader og deris Hustrner ligge alle her begravne.
Aano Ml)XL. Men derefter har Niels Friis paaheftet en lille Plade, hvorpaa læses-:
Tisse Ord, Steen og Sted findes i Graabrodre Kirke i Odense. Niels Friis
fortsatte forøvrigt Farbroderens Mindetavle, idet han har tilføiet sin Faders og
Moders, Henrik Friis’s og Margrethe Bilds Navne og Vaaben, saavelsom sit eget
og sin Kones. Endelig tilfoiedes, som forat den beromte Cantsler ikke ganske skulde
savnes, skjont han ikke har kunnet finde Plads i Stamtavlens lineare Slægtfølge:
ioiiannis veso Fisisij celibis, oujus viklute et moeitis dignitscis hujiis knmiliik pluki—
mum orevit» cineres tie-fnise- in leniplo clivnz vii-ginis vooeni arotieingeli piaciii» ex-
speelant Af Mindeordene i Hesselager Kirke maa her ogsaa nævnes de i Hofmans
Danske Adelsmaend l., S. 27 anførte: Omnes eoaem cogimuis Johannes Feisius de
Hest-Ingen Christiani ill. Danoeum regis Canceiiarius» autlis et æditiceilis curiis
suis et possessionihns Hestengeis» Hagested et Boisreby, qvod Hesleager antiqvior
lainilioe sum sedes est, hio posteris suis monumenlum posiiil. ANNO DOMlM
vidt-Vil. Under Kirkegulvet er der Begravelser for forrige Eiere af Hesselagergaard og
for Præster i Hesselager.
Hesselagergaard har en af Danmarks ældste Herregaardsbygninger. Den
gamle ofte eiterede Indskrift paa Hovedbygningem
Sleoxit Johannes Priis prisoa in sede parenlnkn
Hasce nok-os ædes, loin sibi qvamqve suis.
ilujus qven oeenis bene soulptn insignia monsli·ant·
Ejus et priscaz qvæ sit origo domusski 1538
giver Oplysning om Bygherren samt om Tiden, hvorpaa Gaarden er bygget, og naar
Bygherren selv deri tillige bemærker, at lian opførte Gaarden for sig og sine Efter-
kommere, da ligger deri alt Antadningen af det Skridt, som han senere udførte, at
oprette Hesselager til et Stamliuus for fin Brodersøn Niels Friis (han var selv ugift).
Som bekjendt blev Ereetionen af Kong Frederik il. efter Johan Friiss Dod kjendt
uefterrettelig, som stridende mod Adelens Privilegier, medens dog Niels Friis, som
nedenfor anført, fik Hesselager udlagt som Arvedeel. Bygningen er opfort i nederlandsk
Stiil paa Underlaget af en ældre Bygning, der formodentlig er odelagt i Grevens
Feide, 2 Etager høi foruden Kjælder og Vægtergang under Taget, samt med frem-
springende Karnapbygning og et Halvtaarn Te gamle Grave omgive endnu tildeels
Gaarden. Gaarden nævnes allerede i Valdemar ll.’s Jordebog 1231 (Hæsleaker) som
tilhørende denne Konge. J Midten af det 15de Aarhundrede var Henrik Friis Eier af
Hesselager, som derpaa blev i hans Familie i halvtredie hundrede Aar. Denne Eaards
niierkeligste Eier var den nuvarende Hovedvygnings Opforer, Henrik Friis’s 3ønneson,
Johan Jespersen Friis, f. 14t)4, Kantsler under 3 Konger lFrederik l., Christian ill. og
Frederik ll.) og en af Danmarks meest fortjente Mænd i det ltide Aarhundrede, lige
berøn1t ved sin Yndeft for Videnskaberne og som udmærket duelig Statsmand. Han
var i sin Ungdom bleven creeret til Magister i Coln, og hans Kjærlighed til Viden-
»ggberne fulgte ham gjennem hele hans Liv; saaledes ftiftede han i Forening med sine
" rodersonner Frisernes betydelige Stivendiuni for trængende Studerende ved Kjobens
havns Universitet. Paa Hesselager opførte Kantsleren, somovenfor bemærket, 1533
den nnværende Hovedbagniiia, ligesom han ogsaa 1550 med stor Bekostning lod engge
en saadan paa sit andet Herresæde Borreby ved Skjelskor. Senere, 1:·»:·):·s, bnggede
han ogsaa Hagested. Johan Friis døde ugift 5te Teeember 157(1, og Hesselager gik
i Arv til hans ældste Broderson Niels Friis, der efter fin Fader tillige kom i Be-
siddelse af Orbaklnnde; dennes Broder, Christian Friis, som ogsaa siden blev Eantsler,
arvede Borrebn efter den gamle Kantsler. Niels Friis«s Sonneson af samme Navn
« i Jolian Friis lod denne nne Bygning for sig og Sine opfore paa sin galan Fædreiiegaai«d. Hans
Veludhugne Vaaben (3 Cgern), som du her seer, viser, til bvad Slægt han og hans gamle
Familie ham-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
