Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Sunds H. — Skaarnp Sogn.
Amtsprovst, be. phil. Peter August Wedel, sødt den 26de Januar 1768, hvis
fortjenstsulde Iver for Skolevæsenets Fremme Oprettelsen af Skaarup Seminarinm,
som anført, nærmest skyldes, var Sognepræst i Skaarup fra 1794 til sin Død 23de
Mai 1842. fra 1812 (kgl. Resol. 17de Januar) tillige i Tved Sogn, hvilket Sogn
allerede i tidligere Tider havde været annecteret til Skaarup, saaledes (ifølge Biskop
Jac. Madsens Visitatsbog, Saml. til Fyens Historie l.) fra 1558, saavidt vides indtil
1(;80, og atter fra 1697 til l737. Efter Amtsprovst Wedels Død blev Tved paany
et selvstændigt Sognekald (1d’42).
Sognets og Kirkehyens Navn findes i ældre Tider skrevet Scorp, 3korp, Sko-
rop, Schor11p, Schaarup. Dets Afledelse as Skov (Skovrup) stemmer idetmindste med
Egnens naturlige Beskaffenhed Til Fremme for Kirkens Opbyggelse og Besøg gaves
i Aaret 1317 fra Avignon et af de ikke usædvanlige pavelige Asladsdreve. Kirken var
helliget Johannes den Dober tpoat Ann eec1. dan. ll. 118). J Kirkens Bygning
kunne skjælnes 5 forskjellige Afsnit. Tens ældste Teel efra 1317?) udgjør en kun
c. 20 Alen lang, 12 Alen bred, aflang Fiirkant let Skovcapel?), fra den østlige Gavl-
muur at regne, svarende omtrent til de to nnværende øverste Hvælvinger; en rundhuet
Indgang fra Syd sees endnu tydelig. Den næste Tilbygning gaaer derfra, atter i
omtrent 20 Alens Længde til lidt forbi det nuværende Vaabenhuns; dens oprindelige
Hjørnesteen mod Nordnest er endnu tydelig at see. Til denne Kirke, nu med 4 Hvæl-
vinger, er saa igjen lilbygget l Hvælving mod Vest i en Længde af c. 10 Alen, og
den nye vestre Gavl er i Muurarbeidet prndet med Buer, en spidsvuet Portal m. v,
saa at den kjendelig har været bestemt til at ligge frit. Men umiddelbar op til denne
er saa siden Taarnet blevet bygget, 12 Alen i Kvadrat, hvad dog maa være skeet
allerede i 15de eller vel rimeligst iBegyndelsen af 16de Aarhundrede, eftersom det
nævnes i Jac. Madsens Visitatsbog under Aar 1589. Endelig er midt i 18de Aar-
hundrede opfort en 10 Alens Udbygning mod Nord fen Mindesteen over det nordre
Vindue har: Jørg.Henr. Valkendorph. Anna Margr. v. Haletn 1754), hvorved Kirken
er lilenen en halv Korskirke Hele den gamle Kirkes Ydermnur bestaaer for Største-
delen af uhngne eller kun deelviis raat tilhugne Kampesteen med Muursteen til Ud-
syldning og Afpuessningx i den østre endnu meget raa Gavlmunr træder det oprindelige
Materiale især tydeligt frem fra øverst til nederst. Kun i Tilbygningen 2 viser der
sig i et Stykke af Sydmuren hugne og afpassede Steen. I Taarnet findes Kampe-
steen indvendig, Mnursteen ndvendig. Udbygningen (Korskirken) har temmelig tynde
Muursteens-9Jitire, samt, saavidt skjønnes, Træhvælving, medens Kirkens Skib har
smukke Steenhvæ1vinger. Taarnet er lavt og nanseeligt, kun lidet høiere end Kirken,
endende i Pyramideform med Fløi, hvorpaa Bogstaverne H. ll. -o: Hans Kofod) 1803.
Saavel Kirken som Taarnet har nu Tegltag, tilforn havde selve Kirken Blytag lJac.
Madsens Visitatsbog 1589). Altertavlen — den samme, som Biskop Jac. Madsen i
1589 kalder ,,en skjøn Tafsle« — fremstiller i ret godt Billedskjærerarveide Christus
paa Korset; paa Fløiene i 4 Afdelinger Tornekroning, Hndstrngning, Gangen til
Golgatha, Lpstandelsen De oprindelige Farver (formddentlig rodt, blaat og gyldent)
ere nu forsvundne eller dækkede med senere Tiders Steen- og Perlesarver. Dog har
det Hele for Tiden faaet et nogenlunde taaleligt Udseende. Over Altertavlen findes en
latinsk Jndskrift med smukke, ophøiede Munkedogstaver eMinuskels i Træ-, altsaa vel fra
15de Aarhundrede, hentydende til Altertavlens Billeder: Cruejkixum jo carne laudate
et sepultum propter vos gioriktcate resuegentemqre ei morte adorata Altertavlen
er 6 Alen høi og bred, Midtpartiet 3 og 4.
Tøbefonten i Choret, Granit, hvilende paa et Granit-Fodstykke, med indhugne
Forziringer, der dog paa Grund af Maling ere temmelig ntydelige. Teri et Messing-
døbebækken; paa Bunden Vehudelsen med Tueskikkelsen, derom den ilende Hjort og den
hyppig forekommende, endnu nok ikke tydede Omskrift, Alt i svagt ophøiet Arbeide.
Paa den øverste Rand Hjorten samt Omskrift: »Jomfru Anna Beata Walckendrup
haver til Guds Ære og Skaarnpe Kirckes Daab til Prydelse givet dette Vandbeeken
1694 som til avindelig Eie ndi Funten skal forblive.« Kalk og Disk ere givne 1588
af Johan Bokholt til Klingstrup (gift med Peder Lykkes Enke Elisadeth Urne ib.
s 1584), hvis Navn endnu findes paa Kalkens Fod; fornyet 1694 af Jorgen Henning
Valkendorph, hvis Navnemeerke og Vaaben, tilligemed hans to Hustruers, MetteBildes
og Helle Trolles, ere indgravede rundt om den øverste Rand med Jndskrift: »Schaarnp
Kirckis Kalck renoveret·« En Sølvæske til Brødet haves med de samme 3 Vaabner.
En Messing-Lysekrone er ophængt midt i Kirken, givet 1694 af den Balckendorphskes
Familie. Prædikestolen, som forhen var over Chordaren (Jac. Madsens Visitatshog
1589), findes nu ved Sidemuren under midterste Hvælving paa mnret Fod, tarvelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
