Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Taasinge.
og paa Stenen ved Opgangen ril det store Kongelige Bibliothek, der viste heelt andre
Figurer; ogsaa i den Samling af Portraiter, som Kong Christian V. lod opsætte i
Conseilssalen paa Frederiksborg, fandtes Copier af Kongens Portrait paa Altertavlen,
mærket med Kong Hanss Navnecisfre (dette er nu forandret). Det var Secretairen i
Commissionen for Oldsagerne, C. Thomsen, der i 1828 ved at see Altertavlen paa
Tuer navnlig ved at sammenligne Portraiterne med Afbildningerne af Kong Christian
paa Gripsholm og Skokloster samt ved at drage Slutning af de vedfoiede Vaabner
saae sig istand til at paavise lange Tiders Vildfarelser med Hensyn til disse tvende
Kongelige Portraitersx Den nuværende Altertavle blev omtrent samtidig med at
C. Thomsen gjorde denne Opdagelse fort herhen fra Graabrodre Klosterkirke i Svend-
borg, ssom da var under Nedbrydelse. Den fremstiller i Træskjærerarveide Kors-
fæstelsen og Scener af Lidelseshistorien. Paa Chorets uordlige Side hænger et ud-
skaaret Crucifix; ogsaa findes Billedskjcrrerarveide af Kunstvcerd i Skriftestolen og i de
oTverste Stole. Turo hørte, inden Oen fik sin egen Kirke, under Bregninge Sogn paa
aasinge·
Efter Saxos Fortælling var Rolf Krake fvdt paa Tura, hvor hans Fader Kong
Helge paa et af sine Krigstog havde voldtaget Thora, der af Hævn tilforte ham hans
egen Datter Yrsa, som saaledes blev Moder til RolsWs Øen kaldes ogsaa i ældre
Skrifter Thors, og Navnet har man villet udlede enten af nysnævnte Thora, som der
skal være degravet lscn rer. ban- l P. 151, 225), eller mindre rimeligt as Thor,
ligesom det nærliggende Taasinge (Tdorscug). Den nævnes i Jordebogen 1231
(,,Tn0rö major« til Adskillelse fra den mindre O af samme Navn ved Assens), hvor
der siges, at der paa den fandtes Hjorte, Raadvr og Daadyr (Scr. ret-. Dan. Vll
p. 532·). Tura hvrte længere hen i samme Aarhundrede til Junker Abels Eiendele
(jfr. Svendborg1.
See nu »Historisk-statistisk Beskrivelse af Ben Turo« af Biskop Dr. C. T. Engels-
toft i Hist. Tidsskr. 3die Række, 1ste Bind, S. 331—426.
Taasinge.
Denne for sin Naturstjonhed og sin Frugtbarhed bekjendte O, der
skilles fra Fyen ved Soendborg-Sund, har en Længde af omtrent 2 Mile,
en Vrede af indtil 1 Miil, og naar Halvoen Vemmences paa den syd-
ostlige Side af Øen medtages, c. 11,-2 Miil. Øeus Fladeindhold udgjør
c. 11–4 ti Miil cllck 12,433 Torp Land af 1296 Tdk. Htk. A og E.,
64 Tdr. Sksk» med 4588 Jndbyggere. Til Den høre 4 ubeboede Øer,
nemlig Yholm og Marholm i Svendborg-Sund, Kidholm i Indlobet af
Turo Bugt (see Turo S.), Store- og Alle-Balle med en mindre O ved
Taasinges sydostlige Side.
Ben, der regnes til Sunds Herred, udgjør et eget Birk smed Thing-
sted i Vindeby (forbundet med Svendborg Byfogedembede), hører under
Svendborg Amtstue- og Lægedistrict, Amtets 3die Balgkreds,« og udgjør
3 Sogne: Bregninge, Landet og Bjerreby.
sp) J Malerisamlingen paa Gauno findes ogsaa ei Maleri as Kong Christian 1. og Dronning Dom-
thea, der efter Dronningens Costnme at komme-, hvilket ganske stemmer med Thomsens Bestridelse
af Maleriet paa Altertaolen, maa være en Copi af dette Maleri. Maleriet paa Gauno kan sorst
være malet i Kong Frederik den Forstes Tid, thi Kongen og Dronningen nævnes i Jttdstriften
paa selve Maleriet som Kong Frederiks Forældre
«) Oehlenschlager henlægger, som bekjendt, i »Helge« og »Yrsa« efter et andet Sagn disse Til-
dragelser til ,,Saxland« oa kalder Yrsas Moder »Dronning Olni«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
