- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
247

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Taasinge. — Bregninge Sogn. 247

Taasinge forekommer i Knytlinga-Saga Cap. 32 under Navnet »Thorslund«
og i en Variant ,,Thioslund«; i Kong Valdemar ll.’s Jordebog 1231 (sck. ret-. ban.
Vll p- 523, 524, 531) kaldes den »Thosland«, hvilken Benævnelse ogsaa forekommer
i Documenter fra Middelalderen, medens Navnet Tosind, Tasind, Taasen, Tosing,
Taasing først kommer frem i det 15de Aarhundrede; det udledes sandsynligst af
Guden Thor. J den Ulykkelige Periode af vort Fædrelands Historie, som optager
den første Halvdeel af det 14de Aarhundrede, var Taasinge tilligemed Fyen i de hol-
fteenske Grevers Hænder. Dronning Margrete overlod Ben 1395 til Fyens Vispe-
stol, som den derpaa tilhørte lige til Reformationen, altsaa i 141 Aar. J den
nærmeste Tid efter Reformationens Jndforelfe eiede Kong Christian lll· selv Taasinge,
indtil den 1573 ved et Magefkiste kom til Rigsraad Erik Rosenkrands, Statholder i
Norge. Denne Slægt havde dog ikke længe Len i Besiddelse; i Begyndelsen af det
næste Aarhundrede tilhørte Størstedelen af Taasinge Christian lV.’s Svigermoder Ellen
Marsviin, derefter hendes Datter Kirstine Munk, dennes og Christian lV.’s Søn Grev
Valdemar Christian, hans Søster, Frøken Hedvia, Ebbe Ulfelds Frue, og derpaa
Svogeren Corfits Ulfeld, efter hvis Flugt hans Part af Taasinge blev confiskeret og
kort efter at være hjemfalden til Kronen udlagt til Rytterdistrict, medens den øvrige
Deel af Øen var i forskjellige Privates Hænder Ved Skjøde, dateret 14de Marts
1678, afhændede Kong Christian V. fin Andeel af Taasinge, for en Priis af 40 Rd.
pr. Td. Htk., til Seirherren i Kjøgebugt, Generaladmirallieutenant Niels Juel for
de ham tilkommende Priispenge for de erobrede svenske Orlogsskibe; altsaa blev ikke,
hvad man i Almindelighed har troet, hele Len skjænket ham som Gave. Saavel Niels
Juel som hans Søn og Arving Etatsraad Knud Juel, hvem Kongen skjænkede Skatte-
frihed ligesom Faderen, lod sig det være magtpaaliggende at tilkjøbe sig saa meget som
muligt af det øvrige paa Ven beliggende Strøgods, i den Hensigt at faae oprettet af
det Hele et Stamhuus for den juelske Familie, hvilket ogsaa opnaaedes kort
efter Sidstnævntes Død ved Fundats af 1ste Mai 1711 (nyt Stamhuusbrev af 18de
Februar 1767). Efter Etatsraad Knud Juel fulgte Sønnen Kammerherre, Oberst
Niels Juel, -s· 1766· Under ham forskjønnedes Taasinge me et ved Anlæg af Frugt-
haver ved Bøndernes Boliger, hvortil Stamhuusbesidderen sænkede Træerne. Han
efterlod ingen Børn, hvorfor Stamhuset tilfaldt hans Broder, Geheimeraad Carl Juel,
Hofmester ved Sorø Academi, Stiftamtmand i Fyen, -s- 1767. Hans 6aarige Søn
Frederik J., senere Generallieutenant, fulgte ham, s 1827, og efter ham den i 1859
asdøde Kammerherre Carl Juel, gift med Lehnsbaronesse Stieglitz-Vrockdorff til
Schelenborg og saaledes Baron Juel-Brockdorff. Han og hans Hustru havde i Hen-
hold til § 6 i Ereetionspatentetls testamentarisk bestemt, at deres anden Søn skulde
have Stamhuset ved Faderens Død. Der opstod imidlertid Proces om Gyldigheden af
Testamentet (baade fordi Faderen ikke havde Schelenborg, der var Moderens, og fordi
dette var et Baroni og intet Stamhuus, saaledes som Ordene i § 6 lyde) og
Høiesteretsdommen faldt i 1862 til Fordeel sor den ældste Søn, nuvcerende Besidder
F. E. Ad. N. A. K. Baron Juel-Brockdorff, tillige arveberettiget efter Moderens Død
til Baroniet Schelenborg. Ved Valdemars-Slot er af Stamhuusbesidderen ved Aar
1870 anlagt en Havn, vel nærmest af Hensyn til en lettet Udskibning af Kornvarer.
Samtidig dermed have Øens Veie modtaget betydelige Forbedringer, ligesom ogsaa nye
ere anlagte.

Af Valdemars Slot gives paa modstaaende Side en Afbildning.

Over Oeti Taasinge haves en Bestrivelse af F. C. Lund, daværende Sogneprast
for Landet(Menighed, Odense 1823, 4to; ogsaa Professor T. Beckers Beskrivelse af
Valdemars Slot indeholder vigtige Bidrag til Oens Historie.

Bregninge Sogn, det nordligste Sogn paa Ben, er omgivet af
Landet Sogn, Svendborg- og Turv-Sund samt Langelands-Beltet. Kirken,
midt i Sognet, Vs M. s. for Svendborg. Arealet, 3564 Thr. Land,
hvoraf 485 Tdr. Land Fredskov (Størstedelen af Nordskov og Horse-Skovl,
udgjør næsten een Vakle, som i Midten af Sognet hæver sig 240 Fod
over Havet, og Jordsmonnet bestaaer af sandede, sandmuldede og sand-
blandede Leerjorder. Til Sognet høre de ubeboede Øer Yholm, Mar-

P) ,,Hvis en Fader haver andet Stamhuns tilsorn og siden bekommer Thors-laae Stambuus dertil, da
skal det være Foran-rene tilladt at give Thorsinge Stambuns til deres andet Barn«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free