Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Strhnø Sogn.
Kirke. Endnu langt ind i det 17de Aarhundrede var Dreiø Menighed i Besiddelse af
Kaldsretten, hvilket sees af Niels Christoffersens Kaldsbrev af 2den Mai 1632.
Af Dreiø Sogn hører Len Dreiø som Fæstegods under Grevskabet Brahesminde,
Oen Skaro paa et Par Gaarde og Huse nær under Baroniet Lehn, Øen Hjorto under
Stamhuset Taasinge og Øen Birkholm under Grevskabet Langeland. (Jfr. Topo-
graphi over Dreio Sogn, af (forhenværende Sognepræst paa Øen) P. Tommerup,
Odense 1823). -
Dreiø Sogn var et af de ved Stormfloden 13de November 1872 stærkest med-
tagne Dele af Landet. Til Skildring af denne Begivenhed skal her meddeles et Ud-
drag af Amtmandens Beretning. 4s«7 af Ben Dreio var under Vand, Muldlaget var
imidlertid kun taget bort fra ganske enkelte Steder og der blev ikke bortskhllet Noget af
Lens Areal, men Digerne, af 7 Fods Høide, der næsten overalt omgive Den, bleve
overalt mere eller mindre beskadigede; 5 Huse bleve beskadigede, nogle Koer og Faar
omkom. Hjorte, der bestaaer af 4 Heelgaarde, 2 Halvgaarde og et Par Huse, var
heelt oversvommet med Undtagelse af 16 Tdr. Land, og Digerne, hvormed hele Øen er
forsonet i en Høide af 8 Fod over dagligt Vand, bleve noget beskadigede, hvilket ogsaa
var Tilfældet med Bygningerne. Arealet blev ikke formindsket. Skarø, der ogsaa har
Tiger, fik disse beskadigede og der blev bortrevet Jordstrimler paa Nordsiden af omtrent
1 Tonde Lands Udstrækning Birkholm, der har et Areal af 160 Tdr. Land, hen-
hørende til l4 Boelssteder og Huse, var den af hele Svendborg Amt ved Stormfloden
meest medtagne Landsdeel; Len stod heelt under Vand og Beboerne maatte redde sig
op paa Huuslofterne; de i og for sig utilstrcekkelige og ikke odt holdte Diger (for 5
Aar siden havde Vandet gjennembrudt dem) bleve næsten ganske ødelagte, Bygningerne
ligeledes, Korn og Sæd gik næsten aldeles tabt, Muldjorden for en stor Deel bort-
skyllet og Markerne odelagte med Sand og Smaasteen.
Stkylw Sogn bestaaer af Øerne Stryno og Strynokalv samt
de ubeboede Øer Bogterholm, Bondeh olm, Græsholm, Bodiken,
Bredholm og Greensholm, beliggende syd for Ben Taasinge i
Beltet imellem Langeland og Ærø. Kirken, midt paa Øen Strynø,
c. 21J4 M. s. for Svendborg, 1 M. s. v. for Rudkjobing, 1 M. n. o.
for Marstal og 13.4 M. o. n. o. for Ærøeskjøbing· Sognets Areal,
1040 Tdr. Land, er bølgeformigt, men høiner sig fra alle Sider indtil
32 Fod og Udsiderne maa næsten overalt beskyttes ved smaa Dæmninger
mod Hoivande. Jordsmonnet er af leermuldet Beskaffenhed med Magel-
underlagz paa Strynokalv ere Jorderne, som ere mere grusede i Over-
fladen, inddoemmede for ikke at udsættes for Oversvommelse, og alle
Udkanterne ligge som Sylt, der benyttes til Græsning og Hoflet. Htk·
129 Tdr. A. og E. .
Sognet har ikkun een By, Strynoby, paa Ben af samme Navn,
med Kirke, Præstegaard, Skole og Veir-mølle, beliggende ved Strandbredden
ligeoverfor Strynokalv, og paa Øen Strynokalv 3 Gaarde. Jalt i
Sognet 53 Gaarde, 23 Huse med og 68 uden Jord, hvoraf 39 G. og
15 H. udenfor Byen.
Jndbyggere: 723. Jordbrug, Sofart og Fiskeri udgjør Jndbyggernes
Erhverv. J Reglen farer Beboerne tilsoes fra Confirmationsalderen og
saa længe Kræfterne strække til.
Sognet hører under Langelands Herreders Jurisdiction (Rudkjobing),
Svendborg Amtstuedistrict og Rudkjobing Lægedistrictz 3die ngds 3die
Udstrivningskreds 87de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken
tilhører Baroniet Lehn·
Judbthgerne paa Strynø hørte i ældre Tid til Rudkjobing Menighed, men 1589
fik de deres egen Kirke. Denne lille lave Kirke har Lehnsbesidderen Baron Rosenorn-
Lehn ladet ombygge 1867—68; kun det Nederste af Taarnet og den gamle udskaarne
Prædikestol er bibeholt. Kirken har et smukt Taarn og er i det Hele af en Form, der
nærmer sig Capellet ved Taarbæk; den rummer 400 Mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
