Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salling H. —- Horne Sogn. 281
Eng, 142 Tdr. L. Skov (855!.l4 Tdr. Htk. Feestegods). Jalt i Sognet
103 Gaarde, 105 Huse med og 116 uden Jord, hvoraf 71 G. og 91 H.
udenfor Byerne.
Judbyggere: 2538. Foruden ved Jordbrug haves betydeligt Erhverv,
navnlig i Dyreborg og Boiden By, ved Fiskeri, hvoraf Productet afscettes
deels til Faaborg og deels med Kvaser til Kjøbenhavn. 2 a 3 Skippere
erncere sig ved Sofart og navnlig ved Opkjob af Korn, der i Reglen af-
scettes til Flensborg.
Sognet hører under Salling Herreds Jurisdiction (Faaborg)- Svend-
borg Amtstuedistriet og Faaborg Lægedistrict; 4de ngds. En Deel af
Sognet (Horne, Bviden og Hvedholm) udgjør 3die Udfkrivningskreds 24de
og den øvrige Deel (Bjerne og Dyreborg) samme Kreds 25de Leegd
Sognet, der udgjør to Sognefogeddistrieter, danner een Commune. Kirken
tilhører Grevskabet Brahesminde. Ved Horne Kirke er et Hospital, stiftet
3die August 1687 af Jørgen Brahe og Hustru Anna Prebensdatter
Gyldenstjerne for 6 Lemrner, som foruden fri Bolig have Naturalforplei-
ning, Nenten af 113 Rdl. 29 Sk. og aarlig til Medicin og Sygepleie
18 Nd. 24 Sk.
Horne Sogn udgjør den store bakkede og næsten skovlose Halvø, som under Navnet
Horneland (paa Grund af Ligheden med et Horn) løber ud i Lstersoem paa den
veftlige Side af Bugten ved Faaborg.
Kirken, opført af Kampesteen og Muursteen, er lang og anseelig — i D. Atl.
(lll. S. 517) ansees den for den største af alle fyenske Landsbykirker; den midterste og
ældste Deel af Kirken er en Rundbngning med Blytag, som gaaer op i en Spids. J
Kirkens veftre Ende er Taarnet med takkede Gavle og Spiir lpaa Taarnet findes Aars-
tallet l742); i den østre Ende er Choret med et lille Spiir, og i Choret er Orgelet
anbragt. Under Choret findes en nu tilmuret Begravelse, hvori de ældre Besiddere af
Hvedholm have fundet deres Hvilested, deriblaudt den bekjendte Rigsraad Jorgen
Brahe og hans Frue Anna Gyldenstierne. Liigsteen over Frands Bille og Edel
Hardenberg (om disse see Hvedholm). Af Kirken gives paa efterfølgende Side en Af-
vildning efter F. Uldalls Tegning i Jll. Tidende Vl. S. 104. Dr. K. F. Viborg bar
i sin Afhandling »Om de bornyolmske Kirker, især de runde«, i Kirkeliistoriske Sam-
linger ll. S. 501—535 givet følgende Meddelelse om Horne Kirke: ,,Kirken, som den
nu staaer, holder, indvendigt maalt, 68 Alen i Længden, 10112 Alen iBreden, et For-
hold, der gjør det yderst besværligt at høre Ordet i den. Rundbygningen er dens
midterte Deel, med Muurtykkelse 3,9, medens de yngre Udvidelser mod Øst og Vest
have uurtykkelse 1,20; ved den voldsomme Forbygning ere Randkirkens oprindelige
Vinduer og Ddre næsten forsvundne; Spvret af dem kunde saameget lettere udslettes,
som den er opfvrt af raa Kampesteen. De fire Soiler ere ottekantede, have in en
Sokkel og ere kun krandsede med en 2 T.s GesimsZ dette Ydre skulde de dog maaskee
en Restauration i det 15de Aarhundrede. Ottekantens Side er 21 T. med en Høide
af 8,6 til Gesimsen, et Forhold, der er noget mere trykket end i Bjernede· Hvælvinger-tie
hvile høit og luftigt i deres Vederlag, og deres 4 Gjorder og 4 Buer støde til de 8
Søilesider, som over Gesimsen jevnt udvide sig og smelte sammen med dem, hvorved
man uden stor Forleddning dog lJar vidst at frembringe Indtrykket af et sig oventil
forgrenende Tree; Hvælvingens Toppunkt ligger 14 Alen over Gulvet. Disse Hvæl-
vinger ere do nceppe oprindelige; de ere Spidslivcrlvinger og strive sig rimeligviis fra
det 15de Aargundredm Hvorledes da Nundkirken forhen har vceret dækket, er det en
Umulighed at sige; men bemærkes maa det, at Soilerne gaae igjennem Loftet i omtrent
1 Alens Høide og saa ere afbrudte; og bringes dette Vink i Forbindelse med den hoist
paafaldende Omstændighed, at der øverst i Muurtinden er anbragt rectangulaire For-
dybninger, omtrent 3 Alen dybe, 2 Alen brede og fra 2!,s’2 til 5 Alen lange med en
udvendtg Muurtykkelse af 1 Alen, og at enhver af disse Fordybnin er paa Bunden ere
forsynede med et lille Ruudbuevindue (nu tilmuret), saa kan An ringelsen af disse,
3 Alen under øverste Muurrand anbragte Vinduer ikke forklare-os uden ved at antage,
at de skulde kaste Lys ned paa Loftet (den indre Muur, som nu nedad mod Lostet be-
grændser disse Fordybninger, og har kun 1 Steens Tykkelse, er senere anbragt, ved
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
