Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Langeland.
i det Hele lettere Jordsmon end Østkanten. Paa Øens Vestkysts sydlige
Halvdeel skjære flere side Bugter (Noer) ind i Landet, saasom Lindelse-
Noer, Ristinge-Noer, Tryggelev-Noer og Magleby-Noer, de to sidste nu
udtørrede, den sørstnævnte tildeels. Paa Sydostspidsen findes Kiels-Noer.
Større Bandstromme har Landet ikke, men kun enkelte smaa Bække. Af
Indsoer haves heller ingen større; den betydeligste er Steengade-Sø.
Indbyggernes Antal var efter sidste Folketcelling i 1870: 19,631,
hvoraf 2785 i Kjobstaden Rudkjobing
Langeland er deelt i to Herreder, nemlig: Nørre-Herred (Htk.
2063 Tdr. A. og E., 78 Tdr. Sksk.; 10,384 Jndbyggere, indbefattet
Rudkjobing Kjøbstad) med Sognene Skrøbelev, Simmerbolle, Tranekjær,
Tullebolle, Bødstrup, Snode og Stoensez Sønder-Herred (Htk. 2340
Tdr. A. og E., 30 Tdr. Sksk.; 9247 Judbyggere) med Sognene Longelse,
Fuglsbolle, ·Lindelse, Humble, Tryggelev, Fodstette og Magleby. J geistlig
Henseende danner Langeland eet Provsti. Herredsfogedembedet i Laage-
lands Nørre- og Sønder-Herreder er forenet med Byfogedembedet i Rud-
kjvbing, ligesom nu ogsaa med Herredsskriverembedet i begge Herreder og med
Byskriverembedet. Langeland udgjør et eget Branddirectorat. For Øen
er ansat en Districtslæge, der boer i Rudkjobing Tilligemed det øvrige
Svendborg Amt hører Langeland til Svendborg Amtstuedistrict. Den ud-
gjør Svendborg Amts 6te Folkethings-Valgkreds (Valgsted Rudkjobing).
Navnet Langeland, som Naturen selv har anviist denne Ø, forekommer allerede
i Pekjplus Othekj fra omtrent Aar 900 (Sck. rer Don. ll. p. 118), ligesom i Kant-
linga-Saga (Cap. 32), hvor i et Haandskrift bruges Benævnelsen Kongsland, uden
at man dog har nogen Grund til at tillægge dette sidste Navn nogen Betydning. J det
13de Aarh.« eiede Kongen og Kronen store Eiendomme paa Øen, jfr. Valdemars Jordebog
(Scr· kor. Dan. Vll. p- 524 og 531); i Diplomer og Skrifter fra det 15de, 16de og
17de Aarhundrede kaldes Øen almindelig Lavind3). Langeland hørte til Kong Abels
Fædrenegods, som derefter tilfaldt hans Slægt Abels Sonnesonner Hertug Valdemar
as Sonder-Jylland og hans yngre Broder Erik Langbeen, som i Slutningen af det
13de Aarhundrede blev forlehnet med Ben af Kong Erik Menved, og derfor i vore
Kroniker kaldes Hertug af Langeland, udstedte de første Privilegier for Rudkjobing (see
· denne By). Da et oprorfk Adelsparti havde fordrevet Kong Christofserll. og valgt den
tolvaarige Hertug Valdemar af Sonder-Jylland til Konge, forlehnede denne paa Datte-
hoffet i Nyborg 1326 en af Hovedmcrndene for Oproret, Drosten Laurits Jonsen, med
Langeland og Æro, som han beholdt til sin Død 1340. Den usle Christoffers be-
rommelige Søn Kong Valdemar Atterdag bragte forst igjen Langeland tilbage under
Kronen. J Aaret 1457 skal Langeland være bleven hjemsogt med Landgang af »Ri-
gens Fjender«, rimeligviis Hanseater. Derimod blev et tilsigtet Angreb mod Øen af
en stærk lhbsk Flaade, som 1510 odelagde Lolland uden Modstand, afværget, da Ind-
byggerne, velforsynede med Skyts, samlede sig for at modtage Fjenden· Den Hte Fe-
bruar 1658 gik Carl Gustav over Jsen fra Fyen til Langeland og derfra den næste
Dag til Lolland, men denne Gang forlode de Svenske snart Ben; det nceste Aar i
Marts blev den erobret af Wrangel og Horn, men forst efterat Jndbyggerne havde
tappert afslaaet gjentagne Angreb (jfr. Steensgaard), ved et as hvilke den svenske An-
forer Grev Josias af Waldeck blev saaret (Bircherods Dagb. S. 29). Ogsaa i det
dlt) Lavind er imidlertid ikke andet end en Betegnelse for Beboernes Udtale af Langeland; de kalde
nemlig Den Lavnqing, men lavng er deres Udtale af lang og Overganaen fra land til ind og ing
er den samme som i Thosland, der blev til Tosind og Tostng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
