Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Langeland. — Simmerbolle Sogn.
Htk. Fæstegods, 61 Tdr. Htk. Arvefcestegods), med 559 Tdr. L. Ager,
214 Tdr. L. Eng og 175 Tdr. L. Skov; Avlsgaardene Skrøbelev-
gaard, 191J2 Tdr· Htk. (c. 18 Tdr. Htk. Fæstegods), med 191 Tdr. L.,
og Søvertorp, 30 Tdr. Htk. A. og E. og V4 Td. Sksk» med 266
Tdr. L. Ager, 43 Tdr. L. Eng, 60 Tdr. L. Skov og 17 Tdr. L. Mose
(til Gaarden desuden Tullebolle Sogns Kongetiende). Jalt i Sognet
41 Gaarde og 163 Huse, hvoraf 7 G. og 54 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 946. Jordbrug og noget Skovarbeide udgjør Ind-
byggernes Hovederhverv· ,
3die Udskrioningskreds 95de Lægd. Sognet danner en egen Com-
mune. Kirken tilhører Grevsfabet Langeland.
Kirken, der tidligere har været Korskirke, er opført af Kampesteen uden særskilt
Chorbygning, med flere udhugne Figurer i Muren (deriblandt en Mand i Munkekappe,
med Cardinalshat paa Hovedet og Stok i Haanden), hvilket tyder paa en høi Alder.
Taarn af Munksteen· (Om Reliefstenene paa Skrøbelev Kirkes Ydermunr jfr. Annaler
for nordisk Oldkyndighed 1840——41, S. 100).
Faareveile, en af de ældste og største Hovedgaarde paa Langeland, især
mærkelig ved sin fordums stærke Befæstning laa tidligere tilligemed den nære Landsby
Kragbolm Paa en lille Halvø, der gik ud fra Langelands vestlige Side og i gamle
Dage sandsynligviis har været en O. Da den ene Havbugt mod Nord nu forlængst
er inddæmmet, er Beliggenhrden derved saavidt forandret. 1372 overlod Eske Brok
til sin Søster Johanne Nielsdatter, Enke efter Anders Jensson af Esendorp, blandt
andet Gods Farthewethlce paa Langeland (Suhm xlll. 709). Siden nævnes 1460
Henning Valkendorf og 1495 Erik Hardenberg, der faldt 1500 i Ditmarsken. I
det 16de Aarhundrede tilhørte den Familierne Qvitzov og Rønnov, blandt hvilke
nævnes Rigsraad Eiler Rønnov, hvis Datter Anna blev gift med Rigsraad Erik
Hardenberg (-l- 1604) og tilbragte ham Gaarden. Denne Eier lod 1583 Faareveile
omgive med Volde og Grove efter en latinsk Jnscription· som tilligemed det harden-
bergske Vaaben var anbragt paa et svært grundmuret Taarn med Portindkjørsel,
hvilket for flere Aar siden er blevet nedbrudt efter Ladebygningernes Vrand. Med
den næste Eier Jørgen Marsviin lod Kong Christian 1V· under den svenske Krig
1644 forhandle om at lade Gaardens Volde og Grave ,,renovere og pallisadere, hvortil
der skulde tages af Kongens Skove og af samtlige Landets Bønder didfores«; senere
ere Fæstningsværkerne ødelagte, men Gravene omgive endnu tildeels Gaarden. De
følgende Eiere have været Knud Urne, gift med Anna Helvig Valkendorf, der senere
ægtede Etatsraad Jorgen Skeel, dennes Brodersøn Geheimeraad Holger Skeel og hans
Enkesrue Negitze Gyldencrone. Familien Skeel solgte 1767 Faareveile for 58,000 Rd.
D. C. til Proprietair J. Hansen, der 1774 overlod Godset til sin Søn Proprietair
N.Hansen. Efterat dennes Formuesomstcendigheder ved Pengeforandringen vare gaaede
tilbage, blev Gaard og Gods, ialt 282 Tdr. Htk., solgt ved Auction 1822 til Stats-
kassen for 60,0»0 Rd. J Aaret 1826 kjøbtes Faareveile igjen af Proprietair v. Cossel
for 80,000 Rd.; denne afhændede atter Godset i 1842 til Etatsraad P. J. de Neer-
gaard for 200,000 Ro. Det besiddes nu as dennes Enke. Gaardens Ladebygninger
nedbrændte i 1833 og atter tildeels i 1851. En ny Hovedbygning blev i 1868 opført
i den saakaldte Christian den Fjerdes Stiil. Den afbrændte i 1870, men er nu atter
opført i samme Stiil (Arcl)itekt A. Klein).
Paa Faareveiles yderste Marker, Vomgaard kaldet, bar i gamle Dage ligget
en Gaard.
Skrøbelev kaldes i Valdemars Jordebog Skreueles.
Simmcrbsllc Sogn, omgivet af Rudkjobing Sogn, Skrøbelev,
Longelse og Tullebolle Sogne samt Store-Delt. Kirken, noget fydlig i
Sognet, 11l2 Fjerdingvei n. o. for Rudkjobing Arealet, 1588 Tdr.
Land, hvoraf 39 Tdr. Land Fredskov, er fladt, og Jordsmonnet af sand-
og leermuldet Beskaffenhed. Htk. 1721l2 Tdr. A. og E., 11l4 Td. Sksk.
J Sognet: Byerne Simmerbolle ved Landeveien, med Kirke,
.Praestegaa1«d og Skole, Kassebolle, Kulepile og Revbjergz Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
