Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Langeland. — Tranekjær Sognl
Tranekjær Hovedgaard, almindelig kaldet Tranekjær Slot, ligger paa
en høi Bakke ved en Indfø, med en herlig Udsigt til Beltet paa begge Sider; ved
Bakkens Fod ligger Byen af samme Navn. Det amle Slot, nu Hovedfædet i Grev-
skabet Langeland, er, ihvorvel betydelig forandret i de nyere Tider, Levningerne af en
af Danmarks ældste og i sin Tid ftcer este Borge. Slottet, hvis ældre Historie tildeels
falder sammen med Langelands, nævnes i Valdemars Jordebog som Kronens Eien-
dom; 1287 udstedte Hertug Valdemar af Sønder-Jt)lland paa Tranekjær, som
foran bemærket, de ældste Privilegier for Rudkjøbing Kjøbstad samt et Benaadnings-
brev for Borgerne i Svendborg (Hofmans Fundat. VL S. 209—10). Hertugens
Broder Erik har vistnok som Hertug af Langeland havt sin Residents paa dette Slot
(f- 1310), som hans Enke Sophie (en Halvfoster til Erik Plovpennings 4 Døttre),
der beholdt Langeland efter hans Død, ogsaa beboede; 1315 modtog hun paa Trane-
kjær et Besøg af Kong Erik Menved. J en Feide mellem den sidste Hertug Valdemar
af Sønder-Jolland og den mægtige holsteenske Adelsmand Venedict v. Ahlefeld, der
havde Besiddelser baade i Fyen og Lolland, fik denne Hjælp af Hertugens egen Svoger
Kong Valdemar Atterdag, der beleirede Tranekjcer 1355, skjønt forgjæves, idet Adelen
og Bonderne forsømte at bringe ham Skyts; men 1358 kom Kongen atter over til
Langeland, og denne Gang indtog han Slottet, som fra den Tid-var Sædet for en
kongelig Lehnsmand. 1367 pantsatte Hertug Henrik Langeland med Tranekjær og alle
omliggende Øer til Valdemar Atterdag. J Midten af det 15de Aarhundrede var Slottet
og Ven givet Philiv Axelfen Thott, en af de 9 mægtige Axelsdnner, i Pant; hans Enke
Ermegard Frille og hendes anden Mand Vent Bille beholdt Pantet trods Kong Christianle
Anfægtelser. Under Grevens Feide, da den fra Sverri s Erobring under Christian ll.
bekjendte General Otto Krumpen var Lehnsmand paa 3ranekjær, faldt Slottet 1534 i
Lybekkernes Hænder, men det blev allerede det næste Aar tilbageerobret af Christian lll.’s
beromte Admiral Peder Skram. Ifølge kongelig Befaling af the Deeember 1558
ophørte Tranekjær at være en Fæstning. Da Carl Gustav 1658 befatte Langeland,
skjænkede han Ben ved et Gavebrev af 10de Februar til sin Følgesvend Corfits Ul-
feld: dette blev dog ikke as Varighed, da det ikke blev indført i Fredslutningen, men
Slottet og Lehnet kom igjen tilbage til Grev Christian Rantzau til Breitenburg, der
siden 1645 havde havt dem i Pant for en Sum af 62,()00 Rd. Spec., hvormed han
havde forftrakt Kronen. Grev Rantzau skjænkede 1659 Pantehrevet til sin Datter
Margrete Dorothea Rantzau, gift med Frederik Ahlefeldt til Søgaard, Rigsgreve til
Rixingen og Rigsfriherre til Mørseburg, senere kongelig dansk Storkantsler, Præses i
Geheimeconseillet og Ridder af Elefanten, for hvem Tranekjær Amt den 20de Juni
1672 oprettedes til et Lehnsgrevskab under Navn af Langeland, med agnatisk Sne-
cession. Storkantsler Ahlefeldt døde den 7de Juli 1686 i Kjøbenhavn, hvorpaa Grev-
skabet Langeland gik i Arv til hans ældste Søn Grev Frederik Ahlefeldt, Statholder i
Hertugdømmerne, Geheimeraad og commanderende General over de danske Hjælpetropper
i Keiserens Tjeneste. Han var først gift med Christian V.’s nægte Datter Christiane
Gyldenløve, Kongens ældste Barn med Sophie Amalie Moth, og efter hendes Død
med en Datter af Storkantsleren Grev Reventlov og Søster til den senere Dronning
Anna Sophie-M Efter Grevens barnløse Død i Baiern 1708 (han ligger begravet i
Radsted Kirke paa Lolland) tilfaldt Grevskabet hans Halvhroder Grev Carl Ahlefeldt,
der havde ledsaget Prinds Carl, Christian V.’s Søn, paa hans Reise i Udlandet og
ved sin Hjemkomft blev udncrvnt til Overstaldmester, Overhofmester for det kongelige
Ridderacademi i Kjøbenhavn, Clefantridder og Geheimeraad; han døde som Statholder
i Hertugdømmerne 1722 paa Graasteen. Denne Grev Ahlefeldt byggede Slottet
Sorgenfri og kjøbte Kallundborg Ladegaard; hans Enke Grevinde Ulrikke Antoinette
Danneskjold-Laurvig, en Datter af den norske Statholder Ulrik Frederik Gyldenlove,
Frederik lll.’s nægte Søn, overlevede ham i 33 Aar. Ved Grevens Død bleve hans
store slesvigske Godser Graasteen, Søgaard o. s. v. bortsolgte og størstedeels kjøbte as
hans Søstersøn Hertugen af Augustenborg; Grevskabet Langeland tilfaldt Grevens
ældste Søn Grev Frederik Ahlefeldt, der blev Kammerherre og General; han indkjobte
Godserne Holmegaard, Brolhkke, Lykkesholm og Vestergaard paa Langeland samt FZ en
Strhnø, og oprettede af Hovedgaardene 1765 Stamhuset Ahlefeldt, der stedse skal
følge Grevskabet, saalænge dette bliver i Familien. Sine sidste Aar tilbragte denne
Greve (-f· 1773) paa Tranekjær, som han forbedrede og forskjønnede, da det længe
havde staaet ubeboet og derfor var meget forfalder; af de vidtløftige Bygninger nedbrod
k) Isr. Konigsfeldts Genealvg-histor. Tal-eller over de nordisie Rigers Kongeslaegter S. 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
