Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 « Lolland.
De betydeligste Aaer ere: Halsted-Aa, der kommer fra Vesterborg-
So, gaaer i sydvestlig Retning paa Grændsen af Nørre- og Sønder-
Herred og falder ud ved Scebyholm i en Arm af Nakskov-Fjord. Ørby-Aa
løber i modsat Retning, men ligeledes i Skjellet af de nævnte Herreder.
Huus-Aa kommer fra Maribo-Sø. Begge sidstnaevnte Aaer falde ud i
den mod Toldstedet Bandholm indskydende Bugt (Bandholm-Bugten).
Saxkjobing-Aa, der kommer fra Hanemosen i Guldborgland, forener
sig med Aflobene fra Moserne ved Hardenberg og falder ud i Sar-
kjøbing-Fjord.
Af Jndso er mærkes foruden de sorncevnte i Landets Centralbassin:
Vesterborg-Sø og Pederstrup-Sø.
Lolland med tilhørende Øer har 63,953 Indbyggere, hvoraf i
Kjobstcederne 10,487.
Paa Lolland ere Kjøbstaederne: Matibo, Nllkskov, Nystcd, Rodby
og Saxkjobiug og følgende 4 Herreder: Sonder-Herred, Narre-Herred,
Fuglse Herred og Musse Herred.
Det synes ikke blot i og for sig rimeligt, at Venderne, som fra Østersøens sydlige
Kystlande indtil Valdemarernes Tid gjorde saa hyppige og ødelæggende Angreb paa de
lige overfor liggende Kyster, ogsaa til enkelte Tider have sat sig fast paa de nærmest
liggende danske Øer, navnlig Lolland og-Falster; men flere Omstændigheder henpege
ligefrem paa et slavisk Elements Optagelse i Befolkningen paa Lolland i den tidligere
Middelalder. Lolland ligger kun i halvtredie Miils Afstand fra Femern, hvilken Ø
ligesom det hosliggende Vagrien, som bekjendt, var befolket af Vender; Saxo beretter
Udtrykkelig, at der var en Tid, hvori Lolland som en skatskoldig Provinds var Slavernes
Herredømme underkastet, og adskillige Stednavne, saavel paa selve Sen, som ved dens
sydvestlige og sydlige Kyster, der vende mod Femern (Kramnidse, Billese, Binniose,
Tillidse, Kudidse) bare umiskjendelig Præg af slavisk Oprindelse-M Ta den vendiske
Prinds Prislav, efter at have ladet sig døbe, fik Valdemar l.’s Søster tilægte, gav
hans kongelige Svoger ham efter Saxo betydelige Forlehninger paa Jerne, hvortil
rimeligviis ogsaa Lolland har hørt, og Prislavs Søn med den danske Prindsesse,
Knud, som døde 1183, siges ligefrem hos Saxo at have havt Lolland i Forlehning.
Siden Valdemar Seirs Tid var denne Konzes yngste Søn Christoffer Herre af Lol-
land og Falster (han kaldes i Diplomer og romker s-d0mjnus Lalandjkkk ikke dux
eller HertUg), indtil han selv efter sine ældre Brødres blodige Død blev Danmarks
Konge 1252. Jnden han besteg Thronen, var hans Søn, senere Kong Erik Glivping,
efter en gammel Kronikes Angivelse (Scr. rar. Dan. l. p. 25), født paa Lolland;
Stedet betegnes ikke nærmere Valdemar Seirs nægte Søn Knud fik kort før sin
Død, som indtraf 1260, efter Hvitfeldt Lolland i Forlehning af Erik Glipping istedetfor
Bleking, som han havde havt fra sin Faders Tid. J Danmarks Opløsniugsperiode
efter Christoffer ll.’s Fordrivelse 1326 fik den holsteenske Greve Johan ved Rigets Ud-
siykning s. A. af Juterimskongen Valdemar Eriksen Lolland, Falster og Femern, og
efter Christoffers Tilbagekomst beholdt han ved et Forlig med denne sin Halvbroder
1329 Lolland som Pant tilligemed Sjælland og Skaane; dog synes idetmindste noget
af Ben at have hørt til de ringe Rester af Riget, som endnu vare i denne Konges
Besiddelse, da han døde; thi han opholdt sig meget her i sine sidste Leveaar, og i den
nærmeste Tid efter hans Død, i Aarene 1333 og 1334, kaldte hans Søn Prinds Otto
V) Jfr« en Afhandling as Prof. F. SckYern·2 ,,Om den slaviste Oprindelse til nogle Stedsnavne paa
de danske Smaaoer« i hans ,,Hist. Studiet-3 2det Bind, Kbhvn. 1857, S. 440——75·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
