Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nakskov· 335
da skulde hensættes paa Vand og Brød saalænge, som hun havde været borte over
Tiden, at en Klosterdame, naar hun lod sig vesvangre, skulde strax uden videre af
Abbedissen indmures (det vil sige fængsles) og hendes hele Levetid bespises indmuret·
Disse Forholdsregler synes imidlertid endnu ikke at have kunnet raade Bod paa Kloster-
tugtens Forsald, thi Aar 1620 inddrog Kong Christian lV. ganske Klostret og henlagde
det under Sorg ridderlige Academi. Det er fra dette Kloster, at Kjobstaden Maribo
bar sin Oprindelse. Omendskjvnt den i Recessen fra 1536 nævnes blandt Kjøb-
stæderne, findes den dog senere i Christian lll.’s Regjeringstid fordigaaet i saadanne
Docutnenter, hvor samtlige Kjobstaeder nævnes, o i et Brev af 5te Januar 1557 om
Lollands og Falsters Udredelse af et Orlogsskib, jelnes udtrykkelig mellem »Kjovstads-
mændene« i Lolland og Falster og ,,Undersaatterne« i Maribo og Rodby; imidlertid
var Byen efter samme Document dengang betydeligere end flere Kjøbstæder, thi dens
Anpart var ansat til 10 Dele, medens Nnkjobings kun var 5, Nysteds 4 o Sar-
kjobings 3; ikkun Nakskovs og Stubbekjobings var større, resp. 20 og 12. J Frederik
den Andens Tid findes Maribo stadig paa Listerne over Kjøbstæderne, og i et Brev af
10de October 1559 nævnes Borginester og Raad i Byen. Siden den Tid har den
altid været anerkjendt som Kjobstad.
Aar 1596 overgik Byen en stor Jldebrand, som tillige odelagde dens ældre
Sognekirke, hvorefter Klosterkirken blev Byens eneste Kirke. J Resens Atlas seer man
endnu en stor Deel af Klosterldygningerne, saaledes Omgangen af Munkeklostret syd for
Kirken, til hvilken den umiddelbart stødte op; et Par mindre Bygninger af samme
Kloster anføres at være Sogneprcrstens Residents; Nonneklostrets Hovedbygning nord
for Kirken sees som Ruin; en mindre Sideby ning staaer endnu. Et isoleret staaende
Taarn sees tæt ved Kirkens Chor. Af Nonneklostret findes endnu Mnnrlevninger i en
privat Have. Endeel af sammes Mure og Hvælvinger bleve 1672 med kongelig Til-
ladelse anvendte til »Vognsted« (Vaabensted) Kirketaarns Opfgrelse. Resten af Kloster-
bygningerne nedbrodes i Løbet af forrige Aarhundrede. J Grundtegningen og Pro-
spectet af Maribo i Danske Atlas findes der intet Spor af Klostret.
Ved Maribo findes tvende gamle Borgpladse, nemlig i Skoven Vest for Grim-
strup-So »Hoislottet« eller ,,Liusemose Slot« og paa Boro eller Borgo i Maribo-So
ligend for Refshale By. J Valdemars Jordebog nævnes ikke Refshale By, men
»Refshaleburgh«, der sandsynligviis har været det Fæste, hvoraf der paa Oen er Spor.
Da man for nogle Aar siden var beskjæftiget med at rydde de gamle Grave af Linie-
mose Voldsted, har man fundet umiskjendelige Spor as, at denne Borg i sin Tid er
bleven odelagt ved Jld.
Da Maribo Kloster af Christian 1V. blev inddraget, synes Kongen at have over-
draget Benyttelsen af en Deel af Ladegaardens Jorder til Byen Maribo. Disse
Jorder kaldtes Udmarkerne. Da de imidlertid ikke benyttedes af Jndbyggerne, skjedede
Kong Christian V. dem tilligemed Marivo-Ladegaard til Kongens Leverandeur Werdel-
man’s Enke. Hun eiede ikke Gaarden mere end et Aar, og afhændede den da til Grev
Adam Christopher Knuth, hvorefter den blev incorporeret i Grevskabet Knuthenborg·
Professor Henrik Nicolai Clansen er født i Maribo den 22de April 1793.
Nakskov,
Kjobstad i Nørre-Herred, den anseeligste, Vigtigste og største af Lollands
Kjøbstæder, ligger ved den store Nakskov Fjord paa en lav, jevn, siid og
leret Grund, der paa det Høieste kun hæver sig 18 Fod over Vandspeilet,
omgiven mod Landsideu af tildeels nu udjeonede og sammensunkne gamle
Voldesix Afstanden til Maribo er 3U2 Miil, til Saxkjobing 4334 M» til
P) Efterat de saakaldte »Hoielats« Volde mod Non og Nordost af den asgaaede Borgutesier» som
midlektidig Benesieiarius sor 2-; as dem, og af den nuocerendeBorgmesien som Bruger af Ret-isk-
iAaket 1858 vare blevne afstaaede til Byen, blev Stokstedelen a dem sloifede og anvendte tzl
Opfyldningea af Foesiniugsgraven. Resien, den saakaldte Telegraphvold· Brudesengsbasitonen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
