Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Nakskov.
Gaabense 9 M., til Rodby 31-«2 M., til Nysted 6 M. og til Taars
Færgested 11X2 M.
Byen har 19 Gader og 661 Gaarde og Huse (i1837: 358),
hvoraf 151 udenfor Byen. Bygningernes Brandforsikkringssum var i
Marts 1870: 1,724,078 Rd. (i Marts 1857: 1,297,730 Rd» i 1843:
530,790 Rd.).
Ifølge den efter Lov af 11te Februar 1863 foretagne Matriculering
af Byens Grunde og Bygninger udgjør Jordernes samlede Hartkorn
122 Tdr. 7 Skpr. 2 der. 11J2 Alb. og Bygrundens 8 Tdr. 1 Skp.
1 de. 23J4 Alb. Alle Jorderne ere udskiftede.
Til Nakskov Sogn hører foruden Kjøbftad-Communen tillige en Land-
Commune, som bestaaer- af Landsbyerne Krukholm og Abildtorpe
samt nogle enkelte Steder. Land-Communen har sit eget Communalvcesen
uafhængigt af Kjøbstaden, undtagen for Skolevæsenets Vedkommende, og
danner et selvstændigt Sogneraad. Folkemcengden i Land-Communen ud-
gjør 261 Mennesker; Hartkornet er c. 63 Tdr. Ager og Eng.
Af offentlige Bygninger mærkes:
Kirken. Dennes Ælde gaaer idetmindste op til det 13de Aarhundrede.
Den var i den katholske Tid indviet til de Sofarendes Skytshelgen
St. Nieolaus og havde ikke mindre end 10 Altere, ligesom den da ogsaa
endnu er en sjelden anseelig Kjøbstadkirke, skjønt den efterhaanden har
mistet adskillige Tilbygninger, saaledes et Capel ved nordre Side og ved
den sidste Hovedreparation det gamle Vaabenhuus, som laae ved søndre
Side af Kirken, og hvori en af Borgernes kjække Anforere under Be-
leiringen 1659, Diderich von Essen, var begravet. 1618 fik Taarnet et
overmaade høit Spiir, som imidlertid var saa daarligt bygget, at det
allerede 7 Aar efter blæste ned. 1653 blev Choret betydelig udvidet og
forlænget ved den tilbyggede Omgang, der under Byens snart efter paa-
følgende Beleiring af de Svenske benyttedes som Krudtkammer, hvorfor
ogsaa Kirken, saasnart Fjenden fik Nys herom, blev et Maal for hans
Bomher, af hvilke dog forholdsviis kun faa ramte. Den 1ste Juni 1659
faldt saaledes en Bombe i den af Mennesker propfulde Kirke, men sprang
tillykkc mod en Ville; en anden Bombe sprang 2 Dage efter i Nærheden
af Krudtkammeret, men uden at nogen videre Ulykke skete. Den 19de Juni
faldt den Bombe, som endnu ligger i Kirken; den slog igjennem Chor-
hvælvingen, just som der skulde være Daab og Altergang, og Præsten
stod for Alteret; men ogsaa denne Gang frelstes ethvert Menneskeliv,
hvorimod Kirken blev slemt ramponeret’i«). Paa Taarnets vestre Side
findes 5 Kanonkugler indmurede fra samme Beleiring. J Aarene 1687
og 1822 slog Lynilden ned i Kirken og Kirketaarnetz det sidste Tilfælde
den nordvestlige Basiion» blev derimod tildeels forhøiet og udvidet for at skaffe større Afvexling i
et Partanlceg, hvortil den blev omdannet. Men i indevaerende Aar, 1873, meddeelte Byen Con-
cessionshaverne paa Anlckget af den lolland-salsterske Jernbane Tilladelse til at lægge Jernbanens
Siationsbygninger i en Deel af Anlckget for at faae disse saa naek Byens Centrum som muligt,
og vil Anlæget som Følge heraf tabe sin Charakteer som saadant og rimeligviis efterhaanden blive
bebvgget. Af de øvrige Volde er ogsaa en Deel anvendt til Opfyldning af de andre Grave, og
ved Sloifning af Volden fvd for Havnen, paa det saakaldte Færgeland, i Aarene 1858 og følgende
Aar har Byen ved Udfyldning ogsaa indvundet betydelig Plads, hvoraf en Deel er solgt til An-
vendelse til en Ophalingsbedding.
V) Jfr· Friis’s Mindeblade om Naksiovs Fortid S. 66——67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
