Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nakskov· 343
J Byens ældste Segl, som her er gjengivet, findes et Træ og en
Trærod (af Nogle forklaret som en Ørnefod). Man har vistnok herved
villet antyde den Skov, som har givet Byen Navn samt dennes Rydning
for at give Plads for den vordende By-
Nakskov synes i sin første Opstaaen at have været et Fiskerleie, men nævnes
dog allerede som Kjøbstad 1230—40 i Valdemars Jordebog Aar 12l16 fkjenkede
Kong Erik Glipping, ved sin Nærværelse i Byen, denne foruden anden Jord, som
nu er frastilt, den saakaldte Skov. Dette Kong Eriks Gavebrev er Nakfkovs første
bekjendte Privilegium. Aar 1274 fik Byen lige Privilegier med Nestved. Aar 1300
fik den Myndighed til at sætte Skyldnere, som ikke opfyldte deres Forpligtelser til
Creditorerne, i Arrest, »en Tilladelse, som Byen lige til vore Dage meget jevnlig har
benyttet.« I dette Tidsrum antages det ogsaa, at et Graabrodrekloster er stifteti
Nakskov. 1445 fik Byen Ret til Seilads »fremfor Bonder og Andre««, men først 1509
sritoges de af Nakskovs Jndbyggere, der vare fødte paa Kronens Gods, for at bindes
til Stavns. J Juni 1420 as rændte den største Deel af Byen. Endnu værre blev
den medtaget i Aaret 1510, da Lybekkerne overfaldt, plyndrede og afbrandte den.
For silde kom Rigsadmiral Henrik Krummedige til Undscetning og drev Røverne paa
Flugt. Dette Overfald var den første Anledning til Nakskovs senere Befæstelse. Da
»det faste Slot Engelsborg«, som Kong Hans kort forindln til Værn for Bnen havde
ladet anlagge paa Slotø, ikke havde viist sig tilstrækkeligt til at forsvare Byen, lod
Kong Christian lll. anlcegge Volde og Grove omkring denne Aar 1547. Saavel
Lollands som Falsters Bonder maatte arbeide paa denne Befæstning Den begyndte
ved Enden af Veilegade og gik derfra over den saakaldte ,,l)øie Kat« langs »Katte-
fundet« til Enden af Søndergade, hvor den i Mands Minde nedbrudte murede Port
stod. Under Christian lV. bleve Fæstningsgravene forbedrede 1629, og hans Esterfolger
i Regjeringen Frederik tll. lod indrette et Toihnus Det er fra Begyndelsen af denne
Konges Regjeringstid, at Arent Bertitsen i ,,Danmarks frugtbare Herlighed« giver et
Billede af Byen, der lader antage, at denne paa hiin Tid ltar hørt til de mere blom-
strende Stæder i Danmark. Han udtrykker sig blandt Andet saaledes: »Byens sor-
nemme formuende Borgerskab vedligeholder en stor Handel tilsøes, og ndi deres egne
Skibe en mærkelig stor Parti af Landsens gode Varer udfører til vidt fraliggende
Steder: Spanien, England, Holland, Tydskland, Norge ete.« Denne Nakskovs Blom-
stringsperiode blev dog snart og paa en voldsom Maade afbrudt. Den 7de Februar
1658 viste Carl Gustavs Tropper sig for Nakfkov, og Commandanten, Frantz Edmund,
overgav nden Svardslag den velbefcestede By, der, som Fremtiden viste, lavde inden
sine Volde en Skare af tappre Borgere-. Det var talt af Borgernes Hjerter, da en
Jndbygger af Byen kort efter i Digtet »Nakskovs Klageraab over sit Fald« slutter
samme med disse Strodher:
»Men vil min Konge mig sit Svard og Naade give
Jgjen, og lade Mod og Mauddom hos mig bo,
Da skal jeg med mit Blod mig blandt de Stader skrive,
Der var sig selv, sit Land, sit Folk, sin Konge tro.«
Dette Løfte indløstes ogsaa tilfulde i det følgende Aar, da Nakskov med en ringe
Garnison af 10c0 Mand, hvoraf 2(’0 vare Borgere, kun 500 Soldater og Resteu
Bonder, Haandveerkssvende og Tjenestekarle, udholdt et Bombardement og en formelig
Beleiring af et Corps paa 12 Regimenler i en Tid af 11 llger sra 1ste Mai til 15de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
