Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saxkjobing 345
Saxkjobing,
Kjobstad i Musse Herred, ligger paa en noget hævet Flade ved en lille
Aa, som falder ud i den smalle Fjord, der har Navn efter Byen. As-
standen til Guldborg Færgested er 11J2 Miil, til Maribo 11X4 M., til
Nakfkov 43J4 M., til Rodby 3 M. og til Nykjobing paa Falster 21l4 M.
Byen har 7 Gader og 200 Gaarde og Huse (i 1837: 130),
hvoraf 35 udenfor Byen, der sidst i September 1871 vare brandforsikkrede
for 580,160 Rb-. (i 1857: 311,650 Rd» i 1843t 187,280 Rd.). Sax-
kjobing har 23 Tdr. 21Z2 Alb. Htk. Kjøbstadjord, med et Areal af c. 200
Tdr. Land Ager og Eng. Af andre end Kjobftadens egne Jndbyggere
bruges 5 Skpr. Htk. Til offentlig Brug, f. Ex. til Kirkegaard, Lyst-
anlæg o. a. desl., er anvendt 13 Tdr. 3 Skpr. 2 der. Land.
Til Saxkjobing Sogn hører foruden Kjøbstad-Communen tillige en
Land-Commune, som bestaaer af Landsbyerne Reersø, Rørbæk, Oreby
samt Hovedgaarden Orebygaard. Land-Communen har sit eget Commu-
nalvæsen uafhængigt af Kjøbstaden, og danner et selvstændigt Sogneraad.
Folkemængden i Land-Communen udgjør 1171 Mennesker; Hil. er c. 342
Tdr. Ager og Eng og c. 8 Tdr. Skovskyld.
Af offentlige Bygninger mærkes:
Kirken, i den katholske Tid helliget St. Peder og St. Paul, senere
kaldet St. Olai, er opført af røde Muursteen i Rundbuestiil, med Skib,
Chor og sexkantet Absis. Kirken er restaureret 1864 og har nu igjen
rundbuede Vinduer; de smukke Friser og Ornamenter fra Rundbuetiden
saavel paa Chor som paa Skik ere fremdragne. Derimod har man ikke
ved Restaurationen bevaret de gamle Kalkmaleriertx Den er tækket med
Skifer, har et stort Taarn, der i 1852 er blevet prydet med et Spiir, til
M) Prosessor Kornerup har i en Artikel iNy Kirkehistoriste Samlinger, lv, omtalt disse as ham stem-
dragne Maleriet saaledes: »Allerede i 1859 var der. ved en af Direetionen for de antiqvariste
Mindesmeerker foretagen Undersøgelse. under Kalken fundet Maleriet paa den nordre Sideveea af
Langhuset i Sarkjobing Kirke. Disse Maleriet sremdroges dog sorst suldstændigt i 1864 af For-
fatteren ved Direetionens Foranstaltning efter en Jtidberetning afKirieinspectionem Hvælvingerne
som ere en senere Jndbvgning i Langhuset» havde gjort noget Afbrrek i Malerierne, saa at nogle
af dem vare blevne dækkede af Vægpillerne og Hvælvingerttes Hiorner, men det fra Jndboldets
Side mærkeligste as detn var temmelig heelt og t deligt. Foroven saaes en adelig Dame. knælende
i Bon til Jomfru Maria, af hvilken sidste og esusbarnet det Meste var dækket af pvtelvingety
men dog ikke anderledes, end at tnatt lunde skjønne, at Billedet har forestiller en Kvinde med e:
Barn paa Skiodet. Dette Barn udstrækker Haanden til Velsignelse. Damen havde paa hovedet
— et Slot, og det syntes, som om hun derover har baaret et Diadem. Hun bar en Kiole med snevre
Ærtnek og derover en solderig gron Kappe, for-et med Rodt. Paa Fodeerne havde hun Snavelsto.
Over hende faaes et Sprogbaand med enkelte bevarede Bogsiaver, hvoraf tnan maastee kan udlede,
at der har staaet: Juva me Maria-! Tilheire for Damen sees et Vaabenstjold med et Mom-
hoved, smykket med en Krands af Roser. Dette Vaaben har tilhort en gammel Familie ved Nar-:
Pioske eller Poiste, som kom herind i Landet nttder Kong Erik af Poinmern. Under denne Konae
nævnes 1417 en Maravard Piotke« der eiede Berritsgaard ved Sarkiobiti»t. Tilvenstre sees et anre:
Skjold tned tre røde Stortnhuer i hvidt Feldt. Dette Vaaben tilborte Familien van Hasti, som i
det 15de Aarhundrede eiede Bratnslvkke og Ulslev, tvende Herregaarde tvd for Sarkiobing. Der
maa sortnodes, at den her aftnalede Dame, som maaskee har været Maravard Piostes HustruUJ
har sticenket Gods eller Penge til Sarkjobing Kirke til et Alters Ovrettelse for Jomfru MariaA
for derved efter Datidens fromme Overtro at sikkre sin Sjæls Frelse og maaskee tillige erhverve
sig et Hvilested indenfor de hellige Mure. Man veed netop, at flere af Berritsgaards Eier-t- ere
begravne i Kirken, men deres Ligsiene ere senere bortsorte til Mather Kirke. Nedennnder den
knælende Dame sees en Kvinde med Glorie omkring Hovedet, liggende vaa Dodsleiet. Tvende
Geistlige læse Bonner for den Doende ved Foden af Sengen. Baa denne viser Christus ska fort-.
Himlens Konge i en skinnende Glorie. Med dett ene Haand velsignet dan den Døende med der:
anden modtager han Sjælen sont et lidet nogent Veesen· 3 Baggrunden staae 10 Avoscle med
Bøger og Rogelselar i Hænderne og bivaane med hoitidelige ea sørgelige Miner Sialensjkenfarn
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
