Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norre H. — Birket Sogn. 383
Halvpart i det Bufk Stryhnske Legat, 712 Rb. 3 Mk., hvoraf den anden
Halvpart tilfalder Virket Sogn til Fattigvaesenet.
Vesterborg Kirke, opsørt af Muursteen, med rundhuede Vinduer, er høi o« lys-
hvcelvet. Paa Kirkens østre Ende et lille Trælpiir. Orgel. Epitaphium over orten
Vensterman til Søholt. J Kirken findes ogsaa en indmnret Steen med Mindeord,
satte af Grev C. D. Reoentlow over Faderen, Statsminister Grev Redentlow, Bistop
Boisen og Seminarielarer A. Hansen.
Pederstrup Hovedgaard, belig ende ved den nu for en stor Deel med Rør be-
voxede Pederstrup Sø, er opstaaet af andsbyen Pederstrup. J Aaret 1354 skjødede og
oplod Prioren i Halsted Kloster, Eshern, og hele Conventet sammesteds, Kong Valdemar
Atterdag alt it Gods i Pederstrup, Vesterhorg Sogn, i Nørlunde og Bitket med alt
Tilliggende, vilket Gods Hr. Lavrens Jonssøn, Ridder, havde givet Klostret for sin
Sjæls Saligheds Skyld. Mod Slutningen as det 15de Aarhundrede findes Timme
as den gamle Æt Grim at have havt en Gaard i Pererstrup, af hvilken sormodentlig
senere opstod en Hovedgaard, der efterhaanden optog hele Byen. Den tilhørte i det
16de Aarhundrede Familien Venstermand; sidste Mand as denne Slægt var Morteu
Venstermand(·s·1610), hvis Datter arvede Gaarden, som nu gik gjennem mange
Hænder. Efter Souverainiteten tilharte den iblandt Andre Overrentemefteren Geheime-
raad Henrik von Støcken (-f- 1681), hvis Svigersøn Geheimeraad Peter Vrandt 1684
kjøbte Gaarden af Medarvingerne og lagde betydeligt Gods under den, ligesom han
ogsaa 1686 opførte en ny Hovedbygning. Sønnen Heinrich Brandt, Schoutbynacht
(o: Contre-Admiral), solgte baade Pederstrup og Skjelstofte 1725 til Geheimeraad og
Overkammerherre Chr. Ditl. Grene af Redentlov (s— 1738); han lagde begge Gaardene
under det af ham oprettede Grevskab Christiansscede (see Hovedgaarden Christiansscede).
Hovedbhgningen, der var o ført af Statsminister Grev Reoentlotv efter Conferentsraad
Hansens Tegning, er i 1 —62 forandret og restaureret med Taarn og Spiir
efter Etatsraad Meldahls Tegning. Vi gjengive her efter Jllustreret Tidende l.,
S. 40——41, et Parti af Bygningen, idet der forøvrigt henvises til, hvad der paa det
nævnte Sted findes anført med Hensyn til de Vanskeligheder, der have varet at over-
vinde for Bygmesteren, da den ældre Bygning skulde bibeholdes ogsaa i sin indre Ind-
retning. Foruden denne gives tvende mindre herskabelige Bygninger, der beboes af
Medlemmer af den grevelige Reoentlofvske Familie. Paa den modsatte Side as Soen
ligger Godsinspecteurens Bolig.
Pedersirup Hovedgaard er i 1869 og 1870 nu ogsaa for Avlsgaardens Ved-
kommende aldeles omhygget og flyttet c. 600 Alen øst for Hovedbygningen; en fast-
staaende Dampmaskine driver her Tærskemaskinen, Hakkelsemaskinen, Kjtrriievcerk, Knufe-
og Møllevcerk samt en Vandpompe, der sorsyner Meieriet, Hestestald, Kostald og Svinestald
med Vand. J Forbindelse hermed er indrettet Dampkjakken, ligesom alle Værelser
opvarmes ved Damp; Mælkekjcelder med høie Hvælvinger-, Gulvet as Beton og Sand-
steens Vandbassiner til Mælkens Afkjoling.
Skjelstofte Hovedgaard er imod Slutningen as det 17de Aarhundrede oprettet
af Parceljorder fra Pederstrup af Geheimeraad Brandt.
J Sognet har tidligere ligget en Herregaard ved Navn Søgaard.
I Benedictes Lund, saaledes kaldet efter Grevinde Benedicte Reventlow, sodt
v. Qualen, afdøde Kammerherre, Grev C. D. Neventlows Gemalinde, ligger hun,
efter hendes i levende Live yttrede Ønske, hegravet tilligemed sin Mand og ældste
Søn. Ligeledes hvile her flere Andre af den grevelige reventlowske Familie, der ere
bortdøde i en ung Alder.
P. O. Boisen, s. 1762, udntevntes 1787 til Sogneprcest for Vesterborg og Birket
Menigheder og forblev i dette Embede til sin Død 1831. J Aaret 1802 oprettede han
her et Skolelærerseminarium, hvorved han selv var Forstander og i lang Tid tillige
Lærer, medens han derhos paa mange andre Maader bidrog til Seminariets Fremme.
1805 udncevntes Boisen til Biskov over Lolland-Falsters Stift, men biheholdt, som
foran antydet, sit Embede som Sogneprcest til Besterborg og Virket, »men samtidig
bestyrede han det af ham selv oprettede Seminarium med en saadan Nidkjarhed og
D·hlgltighed, at det altid vil blive hans rette Mindesnnrrke, skjønt han ogsaa ved sor-
skje ige Skrifter var virksom for en større og almindeligere Oplysnings lldbredelse·«
Kort efter Biskop Boisens Død nedlagdes Seminariet.
Vikkct Sogn, Annex til Besterborg Sogn, omgivet af dette, Hers-
lunde Sogn, Sonder Herred og Raago-Sund. Kirken, omtrent midt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
