Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musse H. — Taars Sogn. 409
Baroni af samme Navn. Baronesse Margrethe Krabbe Levn, født 1766, gift 1785
med Kammer erre Hartvig Gottfred v. Barnet til Stamhuset Bedbygaard, døde 1789, -
og efterlod en e ete Datter Christiane Henriette Barner·. Kammerherre, Baron P. A.
Lehn døde 1804, og efterlod Baroniet Guldvorgland iil denne sinsTatterdatter, som
samme Aar havde agtet Kammerherre Otto Titlev Kaas til Stamhuset Nedergaard,
Committeret i Rentekammeret, der efter Tiltrcedelsen af Varoniet blev ophøiet til
Baron af Kaas-Lehn; han døde 1811, uden at der efterlodes Børn af dette Ægteskab,
o hans Enke ægtede 1820 Major Henrik Christian Nosenorn, ophøiet til Baron
Kosenørn-Lehn, siden Oberst og Kammerherre, død 1847. Stamhusg besidtes nu af
hans Søn, Hs. Exc. Udenrigsminister, Kammerherre, Baroii O. D. Rosenørn-Lehn,
der tillige er Besidder af Baroniet Lehn i Fyen. ·
Til Baroniet Guldborgland høre Hovedgaardene Orebngaard, Vemdsgaard samt
Avlsgaardene Ødegaard o Rodsnces med et samlet Jordtilliggende af l960 Tdr» L-.
foruden 229072 Tor. L. kov. Efter Statshaandbogen for 1873 udgjør Baroniets
samlede Hartkorn af alle Slags 677 Tdr., hvoraf under Hovedgaardene 195 Tdr.,
Bondergods 318 Tdr., Kirke- og Kongetiende 164 Tdr» i Bankactier 9400 Rd., i
Fideicommiscapitaler c. 450,100 Rd.
Cypressegaard er et moderniseret Navn istedetfor vabergsgaard. Paa dens
Mark har ligget 7 ringsatte Høie.
Taars Sogn, omgivet af Vigsnoes og Maibolle Sogne, Saxkjobing
Landsogn og Soen imellem Smaalaiidene. Kirken, vestlig i Sognet,
1Z2 M. n. n. o. for Saxkjobing. Arealet, 3977 Tdr. Land, hvoraf 367
Tdr. Land Fredskov (en Deel af Storskoven, Kogangen, Folehaveii, Vinde-
niose), er i den iiordlige Deel noget bølgesormigt, iøvrigt jevnt; Jord-
bunden er leret med endeel Sand. Et lille Aalvb kommer fra den høiere
Egn ved Berridsgaard og falder ud nordlig ved TaarssVig Htk. 373
Tdr. A. og E., 6 Tdr. Sksk.
J Sognet: Byerne Taars med Kirke, Præstegaard, Skole, Hospital,
MI 6te»«O«r—d—e·xi«·nged««Sp»eMa»rgtz Killerup med Veirmolle,
og allo med Skole og Veirmollez Hovedgaarden Berridsgaard med ·
den forhenvaerende Virkedommerbolig Eremitagen med Teglvcerk, 79
Tin Htk. og 686 Tdr. Land, under Baroiiiet Giildborglaiid. Jalt i
Sognet 48 Gaarde, 48 Huse med og 18 uden Jord, hvoraf 24 G. og
35 H. udenfor Byeriie.
Indbhggere: 932. Jordbrug er Hovederhvervetz noget Skovarbeide
i Guldborglands vidtløftige Skove beskjæftiger endeel·Arbe»idere· Fisteriet
er ubetydeligt. Ved Begidsggard er et Teglvcerk«1··» « ·
Sognet høer under Masse Herreds Jurisdiction (Sa·xkjobiug)- Maribo
Aintstuedistrict og Saxkjobiiig Lægedistrictz 3die ngds. 2den Udsfrivnings-
kreds 215de Lægd. Sognet udgjør en egen Coniniune. Kirken tilhorer
Baroniet Guldborgland. Til Hospitalet er henlagt et Legat, stiftet af
afdode Kamitierherreinde Nosenorn-Lehu, 1000 Rd., og til Fattige Vi Taars
og Saxkjobing samt Fattige i Taars og Vigsnces henholdsviis 150 Nr-
og 800 Rd.
Taars Kirke er en smuk anseelig Bygning, opfort af Muiirsteen, med senere til-
føiede Taarn og Hvælvingen Taarnet, der er omtrent 64 Fod høit, tjener til Se-
mcerke. Paa den vestlige Taariimuur staaer Aarstallet 1668 og paa den astlige Bog-
staverne C. V. V. tl. der vistnok skulle være Betegiielse for Navnet Christian lllrik vai:
Harsial Paa Kirkens Nordside sees udvendigt et gammelt Dorparti, der har inde-
sluttet en lav rnndbiiet Tor. Før Hvælvingen blev iiidbtsgget har Kirken havt iinaa
rundbuede Vinduet-. Altertavlens Opstalt er i aothifk Stiil, udført af Villedskjais«r
Ville efter Architekt Dahleriivs Tegning, skjtrnket Kirken 1860: Altertiilledet er et
Maleri af en gammel italienst Mester, forestillende Christi Aabenbarelse for de io Ti-
sciple i Eniaus· Over Chorbneii findes et af Træ ndskaaret Critcifix· Uradikestoleiz
er af iidskaaret Egetree fra sidste Deel af 16de Aarhundrede. Kirken bar siden 1do·1 bar-:
2-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
