- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
417

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Musse H. — Thoreby Sogn. 417

Kirken fra først as kun havt disse øverste Vinduer, maa den i sin Hovedafdeling have
været temmelig mørk, medens Alterets Omgivelse i Chorbygningen har havt godt Lys.
Hoikirkens, den oprindelige Kirkes, sydlige Langmuur viser paa sin Udsidk under Side-
skibets Tag et oprindeligt Mnurornament, som ikke sees tilsvarende paa Nordsiden, saa
at dette i Forbindelse med Vinduernes forskjellige Form røber en oprindelig Forskjel i
Behandlingen af den første Kirkes 2 Mure. Upaatvivlelig paa samme Tid som de 2
Sideskibe ere forbundne med Kirken, og dennes Sidemure derfor gjennembrudte, er saa
denne overhvælvet, idet der paa Jndsiden af begge Rækker Muurpiller — Levningerne
af de amle Sidemnre — er anbragt Forstærkninger og opadlobende Lister, der bære
Krydstaelvin erne, hvilke mod Vest støtte sig til Jndsiden af den vestlige Gavlmunr,
mod Øst til uren over Triumfbuen og dermed hav-: borttaget den øverste Deel as en
halvrnnd Fordybning ovenover denne, hvor man kan tænke, at der skulde have været
anbragt Maleriet paa Muurfladen, som nu dækkes af Kalkpndsen. Den 4de Hoveddeel
af Bygningen er Taarnet. Dette er ikke samtidigt med den oprindelige Kirke, men
efter Mnurvrrkets Stof og Behandling at domme, neppe meget yngre. Jnde i Taarnet
sees tydeligt Profilen as den oprindelige Kirkegavl med et Muurornament i Toppen.
Gjennem denne vestlige Giivlmuur har været Hovedindgangen til Kirken; men nu er
denne Dør tilmuret og i Taarnet er indrettet et Begravelseseapel for Geheimeraad
Valmoden med Frue, sødt Lehn, der eiede Fugljang og Prierskov. Her staae 4 Kist-.sr,
de 2 Navntes med Jndskriftsplader og et ret net Monument med Fruens Portrait-
medaillon er anbragt i Muren. Denne Begravelie indtager dog kun en mindre Deel
af Rummeti Taarnet, der har et usædvanligt stort Areal. Disse Omstændigheder,
Taarnets senere ·Tilbygning og dets store Grundflade fremkalde nogen Formodning
om, at det muligen har været bestemt til Forsvar og Tilflugt for Befolkningen i
nrolige Tider. Hersor taler ogsaa dets Beliggenbed mellem Gnldborgsund og det
engang seithare Sund, der fra Nagelfti til Saxkjobing har afskaaret hele den uord-
øftlige Deel af Lolland· Det flade Loft eller Mangelen af Loft, Triumfhuen fra Kirken
til Choret med sin ntscheagtige flade Muurfordybning over Triumfbuens Rundbue samt
Profilen af de gamle Vinduer i Forbindelse med Sydmurens o den vestlige Gavl-
spidses Muurornament synes at hensore den oprindelige Kirke til lutningen as Rand-
buestilens Tid.

Den bekjendte Digter Hans Nordrnp var Præst her fra 1747 til 1750. Ogsaa
den dansk-latinske Digter Jens Jørgensen Sadolin Vibergius var Præst her (1559—
1576). Han fik af Kong Frederile Diplom og Vaaben som Poeta laureatus. Herom
see Danske Samlinger l., S. 176.

En af de tidligste Eiere af Fuglsang var Lyder Kabel, Lehnsniand paa Ravns-
borg i det 15de Aarhundredes første Halvdeel. J Kong Hans’s Tid tilhorte Fuglsang
den gamle adelige Slægt Neb, fra hvilken den ved Arv kom til en anden Adelsslcegt
Balle, og fra den ved Giftermaal til Ruder-ne, nemlig Hr. Knnd Rud til Vedhagaard,
som var gift med Fru Dorthe Madsdatter Balle og dade i Aaret 1554. Sonnen,
Erik Rud, arvede Fuglsang; han deeltog ligesom Broderen, den heromte Otto Rud, i
den nordiske Syvaarskrig og var med i flere Batailler; han var nok forøvrigt af en
lidet sredelig Natur, og havde allerede i sin Ungdom havt en blodig Strid med en
Adelsmand Niels Skran1, som han 1542 ihjelstak paa Vognserup i Sjælland Han
døde 1577, og hans Søn Corfitz Rud til Sandholt arvede Fuglsang, som han ved sin
Dod 1630 efterlod til en Datter, Fru Helvig Rud, gift med Hr. Gregers Krabbe,
Nigsraad og Statholder i Norge, s1655. Efter en kort Tid at være eiet af Familien
Daa blev Fugliang kjøbt as Dronning Sophie Amalie, efter hvis Død 1685 den til-
saldt Kronen, men blev 1725 tilligemed Prierskov, som var bleven oprettet af nedlagte
Vondergaarde, solgt til Kammerherre, Stiitamtmand v. Gabel Denne solgte Aaret
efter begge Godserne til Hr. Abraham Lehn, hvis Svigersøn Geheimeraad v. Wall-
moden («l-1793), blev Eier af Fuglsang og Prierskov, som forbleve i hans Familie til
Aar 1818. Siden have de været i den Neergaardske Families Besiddelse, nu Cand
polltlees R. V. de Neergaard.

Paa Fuglsang er den nye grundmurede Hovedhhgning med Kjirlderetage og
giknnemgaaende Kvist, der var opført 1840 og 1811 og som nævntes i forrige Udgave
af nærværende Skrift, i Sommeren 1868 nedreven fra Grunden og en aldeles ny an-
seelig Hovedbygning opført i gjennemsort gothisk Renaissancestiil efter Tegning as Arehitekk
Bitin. Af Bygningen gives paa efterfol ende Side en Afdildning efter et photographisk
Billede fra 1873. Efterat Udhnsene ved Ztsnild vare afbririidte 1851, er i samme Aar og
i 1852 ovart nye grundmurede lldhnse i 2 parallelt løbende Langer, 160 Alen lange
og 26 Alen brede. Forpagterboligen og Meierihygningen ere endnu ntsere Bagninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free