Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norre H. — Nørre-Vedby Sogn. 453
og Østgrændse. Landeveien fra Stubbekjobing til Nykjøbing Hoved-
landevei passerer Sognet. Htk. 443 Tdr. A. og E., 11l4 Td. Sksk.
I Sognet: Gunslev Kirke, eenligt beliggende i Nærheden af
ovennævnte Landevei, nogetssvest for Byen Gunslevz Byerne Gunslev,
hvorigjennem Landeveien gaaer, med Præstegaard, Skole og Shskole,
Fattighuus og Veirmolle, Skjernede, Skovby med Skole og Veir-
mølle, Sortsø og Havnsøz Avlsgaarden Skovbygaard, 17V2 Tdr.
Htk» 130 Tdr· L., hvoraf 6 Tdr. L. Skov. Jalt i Sognet 81 Gaarde,
75 Huse med og 59 uden Jord, hvoraf 32 G. og 54 H. udenfor
Byerne.
Jndbyggere: 1123. Jordbrug er saagodtsom udelukkende Erhverv.
Saavel Stangning af Aal som Fiskeri og Reiestrygning sinde Sted i
Sognet; men det anføres udtrykkelig, at det er høist ubetydeligt.
Sognet hører under Stubbekjøbing Herreds Jurisdiction (Stubbe-
kjøbing)- Nykjobing Amtstuedistrict og Stubbekjøbing Lægedistrictz 5te ngds.
2den Udstrivningskreds 182de Lægd. Sognet danner en egen Commune.
Kirken tilhører Sognets Hartkornseiere med Undtagelse af to. Af 3 as
Præsten Mossin og Hustrue stiftede Legater nyde Sognets Skolelærer og
Fattige aarlig 26 Rd.
Gunslev Kirke er opfort af Muursteen, med Taarn, kun Hvælving i Choret.
Historieskriveren Niels Ditlev Riegels (l755—1802) ligger begravet paa Kirkegaardem
dog uden Mindesmcerke.
Skjernede hed tidligere Skærnæ. 1407 nævnes Væbner Niels Reberg af Skernæ.
Nskrc-Vcdby Sogn, omgivet as Annexsognet Nørre-Alslev, Nørre-
Kirkeby, Kippinge og Brarup Sogne samt Masned-Sund (faaledes kaldes
her denne Deel af Vordingborg-Bugten efter den ligeoverfor liggende O
Masned) og Kippinge-Fjord. Kirken, sydlig i Sognet, 2 M. v. n. v.
for Stubbekjøbing. Arealet, 4071 Tdr. Land, hvoraf 250 Tdr. Land
Fredskov (Orehoved, Lymose, Vedby- og Bester-Skove), er temmelig høit
og bakket (ved Bavnehøi, det høieste Punkt paa Falster, 139 Fod);
Jordbunden er leret og mergelblandet, paa nogle Gruusbakker, beliggende
paa en Høideryg, som gaaer midt igjennem Sognet fra Vest til Øst i en
Høide af 120——130 Fod, stenet· Sognets Skove er Statsskov, som ikke
er skyldsat, rimeligviis fordi den var kongelig Skov, sorinden den ældste
Matricul blev affattet. Nord for Sognet ved Orehoved er 2 Holme,
Dyrefoden og Skaaneholm, der hore til Sognet. Hovedlandeveien
fra Guldborg Færgested til Nykjobing Hovedlandevei passerer Sognet.
Den Falsterske Jernbane har sit Udgangspunkt her i Sognet paa Ore-
hoved, hvor en mægtig Mole strækker sig ud i Vandet. Onitrent halv-
veis ude paa denne begynder Banen’««). Htk. 4633«««4 Tdr. A. og E.
P) J Anledning af Banens Aabninq (22de August 1872) gav Daqbladet en Bestridecfe ai den ikke
Jernvei og Situationerne paa og om sammen Der fremhæves iærli»t deri med Rette den smukke
Udsigt man har ude paa Midten ved Orehoved — over Bogo med om iagende mindre Ter, i Baa-
grunden Siælland med Kulsbiergeue og det stærkt freintrtrdende Oringe, det inte-esian·te Gaa-se-
taarn, det venlig, boggelig ndseende Vordingborg, paa Fakster bar man mod Oit Gaabense med sin
lille Lvststdv og mod Vest Godseier Vilhielms ny Eiendom Orences» en taarnprndet Billa, der
taaer sig godt ud i sine Skovaivelier oa aior en herlig Virkning i det hele vakkre Panoraina.
Endelig bar man paa Falsteriiden ligeoverfor Midten det Comvlet af nve Bogninger. der danner
Orehoved Station.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
