- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
462

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

462 Narre H. — Tingsted Sogn.

Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 5te ngds. 2den Udskrivningskreds 195de Lægd. Kirken tilhører
Tiendeyderne.

Eskildstrup Kirke, bygget as Muursteen, har Taarn, fladt Loft.

· Sorup var en ældgammel Gaard, der laae under Fyens Bispestol; den bekjendte
Bisp Jens Andersen Beldenak opholdt sig ofte her og havde heftige Stridigheder med
Lehnsmanden Hr. Olus Holgersen Ulsstand paa Bonnedkx

Tingstcd Sogn, omgivet af Ønslev og Eskildstrup Sogne samt
Sønder Herred. Kirken, østlig i Sognet, 3!4 M. n. v. for Nykjvbing.
Ai·ealet, 4435 Tdr. Land, hvoraf 828 Tdr. Land Fredskov sHannenov og
Bruntoste Skove, Flattehave, Øvernp, Kalvehave, Store Greerpelx er
i den nordlige Deel høit og bakket, i den sydlige Deel lavt og jevnt;
Jordsmonnet er leer- og sandblandet. Endeel af Borremose, der
strækker sig ind i Sonder Herred og er 226 Tdr. Land stor, hører til
dette Sogn. Tingsted-Aa, der har sit Tillob fra denne Mose, gaaer
fra Nord mod Syd igjennem Sognet og danner endeel af Sognets
Grændse mod Sonder Herred. Jernbanen og Hovedlandeveien fra Ny-
kjobing til Gaabense passere Sognet. Htk. 429 Tdr. A. og E., 59
Tdr. Sksk.

J»Sognet: Byerne Tingsted med Kirke, Jernbanestation, Taade-
rup med Præstegaard og 2 Teglværker, Overup med Skole og Veir-
molle, Kraghave med Skole og Veirmolle, Stubberup, Bruntofte;
Hovedgaarden Gammel-Kirstinebjerg, 443J8 Tdr. Htk» 307 Tdr. L.
Ager, 170 Tdr. L. Skov (48 Tdr. Htk» Fcestegods); endeel fra Kraghave
udflyttede Huse kaldes Teglvcerkshusene og i Forbindelse med 2 G.
af Overup og 1 G. af Stubberup Skoven; Solvhoigaa·rd. Jalt i
Sognet 62 Gaarde, 106 Huse med og 106 uden Jord, hvoraf 125 G.
og H. udenfor Byerne.

Judbyggere: 1451. Foruden Jordhrug, som er Hovederhvervet,
finde mange af Sognets Beboere Erhverv ved Skovarbeide. Huussliden
er meget almindelig til Forarbeidning af egne Forbrugsgjenstande, kun
ubetydeligt til Stilng

Sognet hører under Falsters vestre Herreds Jurisdiction (Nykjobing),
Nykjobing Amtstue- og Lægedistrictz 4de ngds. 2den Udskrivningskreds

’) Jfr· Paludan-Miiller: Jens Andersen Beldenak. Odense 1837. .

M) Med Hensyn til Huusfliden i Falsters Landsogne, da er dette den gunstigste Besvarelse, som
forekommer, idet der forovrigt saa at sige overalt i Beretningerne er svaret, at den er meget
ringe, nogle Steder siges endogsaa, at der ingen Huusflid er, og i det Høieste anføres, at det er
,,til Husets Forbrug«. Efter hvad N. C. Nom i sit Skrift om den danske Huusflid udsiger, synes
Huussliden paa Falsker vel ogsaa snarere at vcere i Tilbagegang end i Fremgang. Saaledes blev
der, efter R:m, sordnni af Tjenestepiger i deres Fritid eller af Gaardmandsdottre og Huuskoner
virket og vaevet Baand med høie Farver og forskjellige Monsire som brugtes til Forklædebaavd og
til Stronipebaand for Mandfolkene, som dengang gik med Kncebeenklcrder3 nu er denne Syssel
naturligviis omtrent forbi og indskrænker sig til nogle simple »Pottebaand««, som en og anden
fattig Huuskone vcever og gaaer om sor at sælge. Ligeledes havde Pigerne i gamle Dage travlt
med paa Søns og Helligdage at sye Pudevaarskniplinger i en Ramme, eller paa en Vue at flette
Treed« som de kaldte det, til Dugesryndserz nu anvendes denne Tid til at sætte Valstadsen istand.
Mange Gaard1nt1ndskoner gjøre endnu meget Lærred og Hvergarm hvilket dog aldrig vceves i
Husenez men de ere flittige til at svinde og holde ogsaa deres Piger dertil, skiont disse nu maa
tage Deel i Arbeider ved Tcerskeinaskinerne en Deel as Vinteren. Hos Huuskonerne bliver ogtaa
spundet endeel, og naar de ikke ere paa Arbeide kan man i Reglen træffe dem ved deres Rok.
Ganske enkelte Huusmcend kunne have lidt Bierhverv med at gjøre Indtrykket-, Halmkurve, Sold,
Fokkrve»Trceskeey Vorster, Kurve og andre Fornedenhedsgjenstande til den nærmeste Omegns
sor rug. ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:15:18 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/2-4/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free