Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sonder H. —- Veggerlose Sogn. 471
og Laaland, men uden nogen Distinction as Klædedragt, Sprog eller Levemaade, da
dog deres Forseedre indtil midt i forrige Aarhundrede, heri komme nasten overeens med
deres Stalbrodre, Antagerne ved Kjøbenhavn Den kjendeligste Ledning af denne
Coloni synes at vare paa Hasselø.
Angaaende denne Colonies nederlandske Sprog, beretter videre Burserus lhan var
efter Rhode Præst i Veggerlose 1730——48), da havde den ikke hørt andet end Dansk
i Sognekirken Veggerlose og deres Børn snart antaget det Danske, dog har den
derhos i lang Tid brugt indbyrdes det Hollandske og omskiftet det til Plattydsk ved
Anlgming as daglig Sofart paa Rostok, hvor den dangang solgte meget Smor
og st.
Hasselø (i Valdemars Jordebog »Halsø«). Foruden det almingelige Agerbrug
haves her, ligesom paa Amager, en ikke ringe Produetion af Kjøkkenvasrter. J en
soreliggende Beretning, dateret 19de September 1856, meddeles om Hasselo og dens
Beboere: »Det er vistnok utvivlsomt, at en Deel as de til Ama·er indvandrede Hol-
lcendere derfra ere blevne flyttede til Hasselo, men angaaende iden haves kun den
Formening, at Kong Frederik ll.’s Enkedronning fik dem herover til sin Bekvemme-
lighed, altsaa efter 1588. Traditionen om Nedstammelsen er kun svag blandt Lens
Folk, sormodentlig fordi de ere blevne sannnenblandede med mange Fremmede, især
Lolliker. Spørger man En af de Ældste blandt de renest vedligeholdte Familier, om
de ikke nedstamme fra Antager, svare de gjerne: »Jo, det sige de rigti nok-« Først
vidner imidlertid Kladedragten om deres hollandske Extraction, idet andene bare
Stormbuxer og Konerne røde og sorte Trøier, hvilket dog mere og mere forsvinder
blandt den yngre Slagt. Af eegte Hollcender- eller Atnagernavne have flere endnu
vedligeholdt sig paa Hasselø, saasom Acht eller Agt, o: Agatl1e, Fro og Marcben;
blandt Mandfolkenavne findes Jan, Tonnes og Adrian; men disse Navne bruges nu
meget sjeldnere. Endelig er der endnu meget Eiendommeligt ved denne Folkeklasse,
som minder om deres Herkomstt saaledes er Havedyrkningen, navnlig as Log og Rødder,
et meget vigtigt Erhverv for dem Alle, og vos ingen Anden her paa Egnen findes en
saadan Sands og Omhu for Reenlighed og Nethed· Te ere meget sammenholdende
indbyrdes, og at fornærme en Hasselovoer vilde vcere at sornarme dem Alle. Deres
Baade, hvoraf nogle, de saakaldte Jger eller Eiger, ere af een Trtrstamtne, vide de at
regjere med Behændighed, og de tjene temmelig betydeligt ved deres Fiskeri.« Til
denne historiske Meddelelse om Hasselø, der er gjengivet uforandret efter dette Skrists
første Udgave og hvortil skal soies, at Udgiveren af dette Skrift endnu i 1867, ved
Indvielsen af Broen mellem Lollaud og Falster, har seet Hasfelø-Beboernes eien-
dommelige Baade af udhulede Trastammer, skal her efter Lolland-Falsters Stiststidende
as 28de August 1870 føies en Beretning om Jnddeemningen af Hasselø-Vig: Ved et
as Capitain Clausen fra Kjøbenhavn iaar udført Jnddcemningsforetagende er Hasfelo
bleven landsast med det øvrige Falster. Narmest ved Lindeskoven, begyndende Vest for
denne, er en mægtig Damuing af 2300 Fods Langde ført over til Nordenden af
Hasselø. Dcemningen er omtrent 36 Fod bred i Vandspeilet, dens Hoide hævet 8 Fod
over dette, og dens ydre, slade Skraaning tildeels beklasdt med store, klvvede eller
sprængte Kampe«steen. Et Par hundrede Fod fra Tremningens Nordende er bygget en
Slnse af Granit i Cement, og de hvalvede Dcek af brandte Muursteen ere ligeledes
murede iCement. Fra Hassela Sydspids over til Veggerlase Strand er opfort en
Dæmniug, der ikke har fuldt saa store Dimensioner som den nordre Damning da
Hoivandsvinden ikke staaer paa her; men dens Høide over Vandspeilet er dog omtrent
71l2 Fod, og dens ydre Skraaning er ligeledes i en Høide as 18 Fod opad Skraa-
ningen bekladt med store Steen. Dens Længde er noget over 1300 Fod. Torlcrggelsen
as den fra 1—4 Fod dybe Vig, der først vil begynde naste Foraar, antages at ville
være fuldendt i Begyndelsen af Juli Maaned, og der vil da indvindes omtrent tjtsll
Tdr. Land, hvis Beskaffenhed skal vcere særdeles god. Udgroftningen as Arealet finder
naturligviis først Sted efter Tørltrgningen. Ten storste Teel as en i Vigen beliggende
lille O Taageholm er kjøbt sor Jnddtrtnningens Regning og lagt nnder denne. Ved
Stormsloden lsde November 1872 blev Damningen ved Hasselo gjennembrudt, men
den derved opstaaede Skade er nu forhaabentlig allerede igjen ndbedret·
Fra October Maaneds Begyndelse indevaerende Aar 1873 berettes det i Lolland-
Falsters Stiststidende og flere Blade, at en dertil nedsat Landvasenscemmission ured
tilkaldte Technikere have eonstateret, at Anltrgene ved Hasselo Jnddamning nu
have faaet saadanne Timensioner, navnlig hvad Kyststkkringen angaaer, at hverken de i
Gnldborgsnnd as og til forekommende Hoivande, ikke heller en lignende usædvanlig
Vandhoide som den, der forekom under Stormsloden den 13de November 1872 frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
