Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 · Skagen.
Skagens Vaaben, som her findes afbildet, er en Rist; uden Tvivl
fordi St. Laurentius, Skagens gamle Kirkes Skytspatron,·havde til Minde
om sit Martyrium en Rist som Emblem.
Navnet Skagen eller Skaven (»Skafswen«), som det ogsaa skreves i ældre Tid,
kommer af det gamle Ord Skage, som betyder et Nces eller en Landstrimmel, der
løber ud i Havet, hvorefter ogsaa hele den tilgrandsende Deel af Jylland kaldes i de
gamle Sagaer Vendilskage. Den første Oprindelse til denne By findes angivet i et
Document af Aar 1355 (trykt i Suhms Danm. Hist. xlll. S. 828). som veretter, at
en as de foregaaende Konger havde, da han engang paa Jagten der iEgnen gjoestede en
Vonde »Thorkil Skarpæ iOorn«, forlehnet denne med hele Skagens Mark til Grasning
for hans utæmmede Kvæg, samt at Hyrden Thronder, som vogtede det, opfandt Fiskeriet
i Skagen og var den første, som byggede et Huus der paa Marken paa Thorkils
Vegne, hvorpaa Flere siden byggede der paa Sammes Vegne. Hvilken as vore Konger
dette har været, er uvist; Suhm formoder, at det har været Crik Glipping, men .»det er sand-
synligviis skeet længe før; derpaa tyder f. Ex. Navnet Thronder, ældre Form for Thrond.
Det hedder videre i samme Document, at Forstranden altid havde været Kongens og at
førend Krigen med Grev Gert var der ingen Huse byggede paa denne; altsaa var
Gammel-Skagen endnu ikke bebygget, men der var sormodentlig kun en By ved Kirken.
Hvitfeldts Beretning, at 1284 blev »Skafsuen« plyndret og afbrændt af de Norske, er
urigtig, da alle Kroniker have Skanør, undtagen den i S. R U. ll. 527, der sand-
synligviis er Hvitseldts Kilde. 1299 tilbod Erik Menved, for at tilfredsstille Esger
Juel, at ashande en Deel as Krongodset, deriblandt en Sjettedeel as Skagen. Skagen
fik først Kjøvstadrettighed af Kong Erik as Pommern 22de Jan. 1413. Den 16de Novvr.
1507 udstedte Kong Hans en Stadsret sor Skagen. Ligesom andre smaa Kjobstceder
havde ogsaa Skagen Borgmestere og Raad, og endnu ifølge Forordn. as 28de Januar
1682 var Skagen en af de Stader, som beholdt 1 Borgmester og 2 Raadmænd, medens
Tvrigheden i flere andre nordjydske Byer, som Hjørring, Thisted, Nykjobing, ind-
strcenkedes til en Byfoged; ogsaa havde denne By ligesom de andre Kjobstader her i
Landet sin Latinskole indtil Reductionen af disse Skoler l739. Skagens Marker, der
omtales i ovenncevnte Document, ere for længe siden nasten ganske ødelagte as Sand-
flugten, som har forvandlet den hele E n til en sørgelig eren Den største-Øde- -
læggelse i denne Henseende fandt efter lavius’s Beretning i hans Beskrivelse as
Skagen Sted paa almindelig Bededag l775, »da Sandet med en heftig og forfærdelig
Storm as Nordvest trængte ind paa og forbi Kirken, som hidtil havde været fri, ja
ødelagde den Deel af Byens Markjord, som laae deromkring og i Nærheden««, hvorved
Præsten mistede baade Ager og En·. Byens gamle Kirke, den anseelige St. Laurentii
Kirke, af imposant Størrelse (den skal have været den lcen ste Kirke i hele Vendsyssel),
veliggende henved 1. Miil Sydvest for Viis-Skagen og genved V- Miil Sydost for
Gammel-Skagen, bygget i gammel gothisk Stiil, efter Sagnet as Skotter og Hol-
laendere, som sordnm fiskede under Kysterne, og 1459 skjaiiket til Helligaandsklostret i
Aalborg as Kong Christian l., blev, som foran anført, ikke blot paa Grund as Sand-
flngt, men vistnok hovedsagelig paa Grund as-Brostsceldighed og uheldig Beliggenhed
nedlagt, solgt og nedrevet i Aaret l795. Materialier as den kan paavises rundt
om i Skagens Bygnin er; kun Taarnet, hvis massive Bygning tyder paa Kirkens
Storhed, ligesom dets 33indeltrappe i Muren op til de stærke Hvælvinger paa dens
gamle solide gotyiske Stiil, vedligeholdes endnu under Fyrvasenet paa tatens Reg-
ning som Sømarke. Foruden St. Laurentii Kirke havde Ska en sordum (endnu
1787, da Olavins’s Beskrivelse udkom) paa Grund af Kirkens afsides Beli genhed, 2
Capeller til Gudstjeneste ved forskjellige Leiligheder, det ene i den østlige sin og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
